Af Anne Anthon Andersen

Hun har hørt en del for det. Neglelakken og smykkerne. De glinsende sneaks og den pink blazer.

-Jeg har ofte fået at vide, at jeg burde overveje mine shoppevaner, hvis jeg vil passe på naturen, og at jeg er for ung og fjollet til at vide noget. Jeg er blevet mødt af et hav af fordomme, fordi jeg ikke ligner stereotypen på en biolog, forklarer Vicky Knudsen.

I starten kunne det slå hende ud at læse de hånlige kommentarer på nettet, men i dag er det anderledes:

-Jeg tror faktisk, at det styrker mig. For så må jeg jo bare modbevise det. Jeg kan jo også tage det som et kæmpe kompliment: Hold da op, der er mange, der synes, at jeg stadig er ret ung, griner hun under et brus af selvironi, som man genkender, hvis man har set hende optræde på tv. Men der er også positive tilkendegivelser:

-Når unge piger skriver, at jeg inspirerer dem til at se på fugle, blive biolog og stå ved sig selv, så bliver jeg simpelthen så rørt. Jeg har ikke tænkt: ’Nu skal jeg vise, at man sagtens kan gå op i natur uden at gå i kaki og gummistøvler.’ Jeg kan bare ikke finde ud af at være en anden end den, jeg er, siger hun.

Man bliver blød i knæene, når man kigger en springedderkop i øjnene

Vi har taget plads i spisestuen i hendes lejlighed på Vesterbro. Hvis hun skulle være med i ’Kender du typen’, ville konkurrencen blive for let. På gulve og hylder står udstoppede fugle, dyreskelletter og fossiler. Væggene er smykket med plakater af fugle, sommerfugle, mus og egern. Og i stuen hænger et rensdyrgevir og glimter i lyset. Hun fandt det på fjeldet i Norge på en optagelse til ”1 døgn, 2 hold, 3 dyr” til TV2. Da hun kom hjem, spraymalede hun det sølvfarvet.

Hun er lidt træt, indrømmer hun, da hun kommer i tanke om kaffen, der stadig står i køkkenet. Hun har siddet oppe og skrevet det meste af natten på sin bog nummer to ’Dyr vi elsker at hade’, der netop er udkommet. Den skal nuancere vores syn på dyr, der har fået et dårligt ry, og blandt andet give børn mulighed for at forholde sig kritisk til, om en edderkop nu også er så farlig og uhyggelig, som de voksne giver indtryk af.

-Bare kig en springedderkop i øjnene i et par minutter. Man bliver jo helt blød i knæene, udbryder hun med en varme i stemmen, så man forstår, at det ikke bare er for sjov.

Efter at have læst biologi på universitetet, arbejdede Vicky Knudsen i et par år for Dansk Ornitologisk Forening. I 2017 blev hun selvstændig naturformidler, så hun kunne videregive begejstringen for naturen på sin egen måde.

-Der er så mange negative historier og løftede pegefingre. Jeg forsøger i stedet at smitte med begejstring. For hvis man får øjnene op for, hvor fantastisk naturen er, vil man få lyst til at passe på den.

-Helt ind i hjertet, synes jeg, at det er ærgerligt, at så mange mennesker går glip af så meget natur. Både for dem selv og for naturen. For hvis man ikke kender de forskellige arter, kan man sagtens tænke; det går da meget godt.

Om Vicky Knudsen

  • Vicky Knudsen (f. 1986 i Helsingør) biolog, ornitolog og naturvejleder. Selvstændig naturformidler, foredragsholder og forfatter.
    Bøger: ”Vickys Vilde Verden” (2020) og ”Dyr vi elsker at hade” (2022).
  • Var i 2018 medlem af juryen bag Danmarks Naturkanon.
  • TV: Har medvirket i "1 døgn, 2 hold, 3 dyr” på TV 2 og serien ”Vores vilde vej” på TV 2 og ”Vild med dans” i 2021 på TV 2 .
  • Podcast: Sammen med Johan Olsen har hun siden 2020 lavet det ugentlige naturvidenskabelige program ”Vildt naturligt”.
  • Priser: Vandt i 2017 prisen som ”Danmarks bedste naturformidler” og i 2020 prisen ”Bedste Birder Ambassadør” og i 2022 vandt "1 døgn, 2 hold, 3 dyr” TV-prisen for Åres bedste underholdningsprogram.

Det er farligt, at vi mennesker vurderer natur og dyr efter deres nytteværdi, mener Vicky Knudsen. Den opfattelse vil hun, med bogen ’Dyr vi elsker at hade’, skubbe til.

-Hvis vi bliver ved med at presse naturen, går det galt. Vi har i mange år opdelt de fleste dyr efter, om de er nytte- eller skadedyr. Men dyr er jo ikke til for at gøre nytte for mennesker. De er dyr i naturens kredsløb, og naturen er fantastisk og vigtig i sig selv.

Barndom fuld af naturens eventyr

Naturglæden slog stærke rødder i Vicky Knudsen allerede som barn. Og den hjalp hende, da hun sidste forår gik ned med stress. Vicky Knudsen trådte sine første skridt på gården i Tikøb, hvor hendes forældre drev et stutteri. Hun kan stadig huske den dag ved hestefolden, hvor en lækat gled forbi i buskadset i sin vinterdragt, og hendes far fortalte, at den skiftede farve fra brun til hvid, når det blev vinter.

-Det virkede magisk. Det var simpelthen for vildt. Det var sådanne oplevelser, der gav mig lyst til at vide mere om, hvilke dyr der gemmer sig i naturen,” forklarer hun.

Da familien flyttede til morfarens gård i Skibby nær Roskilde, levede hun stort set udendørs året rundt. Kun tegneserien ’Dyrene i lilleskoven’ kunne få hende ind. Hun løb ned til rævegraven og håbede at få øje på en ræv eller en grævling og blev dybt misundelig den dag, hendes forældre havde oplevet en ugle flyve tæt over dem på turen gennem skoven. Hjemme på gården var hunde, katte og heste en del af familien.

Da Vicky Knudsen var 10 år, flyttede de til Bornholm, og radiussen for udflugterne udvidede sig. Sammen med veninden Heidi red hun vild galop over markerne eller løb ned til søen i skoven for at fiske eller plukke svampe.

-I dag tænker jeg, shit, der er meget, der kunne være gået galt. F.eks. når vi rejste os op på ryggen af hestene og red sådan, balancerende. Vi havde ingen frygt i livet og skvattede også af mange gange, forklarer hun.

Og så var der dengang, de fangede en kæmpe gedde eller sejlede ud og trak fiskeruser op af vandet for at befri de suder, der var fanget i garnet.

Foto: Ulrik Jantzen

Bliv medlem og læs flere inspirerende historier

Artiklen om Vicky Knudsen er udkommet i magasinet Natur & Miljø, som udkommer fire gange årligt.

Magasinet er gratis, hvis du er medlem.

Vil du modtage medlemsmagasinet og dermed mange flere gode historier, tips og tricks, grønne nyheder og guides? Bliv medlem for blot 50 kr. om måneden!

Al uro forsvinder, når du vender en træstub

Stressen, der for alvor ramte hende i foråret 2021, kom langsomt snigende. Symptomerne startede allerede i 2017. En dag havde hun pludselig svært ved at trække vejret. Lægen bad hende holde en pause. Men foran hende lå en turné af foredrag på landets gymnasier som perler på en snor.

-Så dem gennemførte jeg med opbakning fra en veninde, der tog med som støttepædagog. Og så tog jeg til Bornholm, siger hun med et suk, der får skuldrene til at synke, som om kroppen genkalder den ro, der indtraf ved Raghammer på klippeøens vestside.

-Efter fire timer i området kunne jeg trække vejret igen. Når jeg tager ud og kigger på insekter og fugle, bliver alt ligesom skubbet til side. Jeg er nødt til at lytte og være fokuseret – jeg forsvinder fuldstændig ind i det univers, forklarer hun.

Efter et par dage på Bornholm, rejste hun hjem til København. Hun fortsatte med at arbejde og glemte alt om, at hun måske aldrig rigtig havde bearbejdet sin stress ordentligt. Lige indtil hun begyndte at falde i søvn midt på dagen. Pludselig begyndte hun at se glasset som halvtomt, hvor hun plejede at se det som halvt fyldt.

-Isbjerget byggede sig ligesom større. Og i stedet for at tage toppen af det, gled jeg hele tiden ned på vejen op. Til sidst blev selv det at gå ned og handle eller svare på en mail uoverskueligt.

Det var på en foredragstur til Jylland, at kroppen for alvor sagde stop. Det trykkede for brystet, hjernen føltes, som var den ved at eksplodere, og i et døgns tid lå hun i fosterstilling og hyperventilerede og græd. Da de stærkt negative tanker blev for voldsomme, ringede hun til sin læge. Lægen sendte hende til en psykolog, der gjorde det klart, at hun måtte lære at sige fra og nej.

Foto: Ulrik Jantzen

Naturen blev vejen tilbage

Vicky Knudsen udsatte bogskrivningen og droslede ned for arbejdet. Der var dage, hvor hun ikke kunne overskue at køre ud til et frirum i naturen, men måtte nøjes med turene omkring søerne for at lufte Gunnar.

-Det var heldigt, at jeg netop havde fået Gunnar. Det betød, at jeg kom ud med ham, og jeg kunne dvæle ved naturen. Behandling af stress handler i høj grad om at tillade sig selv fordybelse.

Det rum tilbyder naturen altid. Der er så meget at se. Du kan gå en tur i en smuk skov. Men dét, der virkelig batter, er at tage på opdagelse, mener hun:

-Når du vandrer, har du tankerne med dig. Tager du på opdagelse i naturen, flytter du fokus. Vend en træstub – så bliver du fanget af et eller andet, som du kan undersøge, opfordrer hun.

På stuevæggen hænger indrammede tegninger af en kanin, et egern, en mus og en ugle, som hendes far kunstfærdigt har tegnet. På en hylde hviler et kranie fra en bjørn, som morfaren har skudt.

-Jeg er så taknemmelig over den naturglæde, min familie har givet mig. Det er den bedste gave. Mit største ønske er at give lysten til at lære dyr, svampe og plantearter at kende videre, siger hun:

-Jeg håber, at vi kan komme til et punkt, hvor det ikke handler om nytte, men om at se værdien i naturen i sig selv. Naturen tilbyder oplevelser og ro hver eneste dag. Jeg tror, at vi alle ville blive gladere og mindre stressede, hvis vi oftere tog på opdagelse og eventyr i naturen.

-Og husk: uanset om du er ung, gammel eller midtimellem, går i kakifarvet tøj eller tyl, så er oplevelserne lige store for alle – de venter kun på, at man kommer derud i den fantastiske natur.