Det lyder næsten for godt

De seneste år har en række forsøg dokumenteret det, som den verdenskendte grønlandske geolog Minik Rosing har haft på fornemmelsen i mange år. Nemlig at der gemmer sig et enormt potentiale i det mineralske materiale, som den 3.000 meter tykke indlandsis konstant skurer af de grønlandske fjelde, og som ledes ud i havet med smeltevandet.

Som garvet geolog var Minik Rosing ikke i tvivl om, at mineralerne kunne fungere som gødning på verdens sårbare marker.

- Men det viste sig, at effekten var endnu større, end jeg havde turde håbe på, fortæller Minik Rosing, og at samme grønlandske mudder også kan bruges til nærmest at trække CO2 ud af atmosfæren, ja, det er kommet bag på de fleste.

Natur og Miljø

Artiklen blev først bragt i vores medlemsmagasin Natur og Miljø.

Vil du modtage magasinet direkte i din postkasse og samtidig støtte en god sag?

Han holder en lille plastbøtte op. Indholdet er gråt og ligner grus. Det er det efterhånden meget omtalte og lovende ’gletsjermel’. Vi mødes på hans kontor på Globe Institute på Københavns Universitet, hvor han er ansat som professor i geologi. Sten og klippestykker i alskens former pryder kontoret og vidner om en karriere, hvor hans elskede grønlandske natur og bjergarter med milliarder af år på bagen har stået centralt.

Minik Rosing blev verdensberømt, da han for over 20 år siden påviste kemiske spor efter liv på jorden i de 3,8 milliarder år gamle grønlandske bjergarter, som han havde fundet nordøst for Nuuk. I det område han selv trådte sine barnesko. Og nu har en ny opdagelse i den grønlandske natur altså igen rettet spotlyset mod ham.

Suget ned i det grønlandske mudder

Det er syv år siden, at det for alvor gik op for Minik Rosing, hvor stort potentialet i det grønlandske mudder er. Han havde taget sin datter med på en vandretur på et grønlandsk fjeld, og pludselig sad hendes gummistøvle solidt fast i mudderet.

- Vi var flere voksne mænd, der hev i støvlen, men det var umuligt at vriste den fri, fortæller han.

Den opdagelse, at mudderets – og dermed gletsjermelets – klæbeevne var helt ekstraordinær, var et afgørende gennembrud.

- Jo større klæbeevne, desto mere finkornet er et materiale. Og jo mere finkornet, desto større areal kan det dække, siger han og forklarer, at alle mineralske materialer forvitrer – altså går i opløsning – og dermed afgiver næringsstoffer, som jorden har brug for, og derfor kan det bruges som gødning.

I princippet kan alle mineralske materialer bruges som gødning, men kun få materialer er så ultrafinkornede som gletsjermelet, hvor partiklerne blot er to mikrometer store og derfor kan dække et stort areal.

Foto: Martin Bubandt

Gletsjermel forbedrede afgrøder med 30 %

- Vi ser også forvitringen på f.eks. gamle runestene, hvor skriften næsten forsvinder med tiden. Men de har kun en overflade på nogle få kvadratmeter. Hvis man kunne knuse dem lige så fint som gletsjermelet, ville en enkelt runesten kunne dække en overflade på størrelse med hele Danmark, forklarer han og fremhæver, at gletsjermelet ud over at være finkornet også findes i nærmest uendelige mængder i den grønlandske natur.

For et par år siden gik Minik Rosing sammen med et forskerteam i gang med at teste gletsjermelet på landbrugsjorder på Fyn. De spredte gletsjermelet ud over marker med maltbyg sammen med kvælstof og undersøgte, hvad det betød for udbyttet sammenlignet med blot at sprede kvælstof på markerne.

Gletsjermelet forbedrede udbyttet af afgrøder med 30 pct. – og samtidig hjælper det med at optage CO2.

Hvordan gletsjermelet kan optage CO2, vender vi tilbage til. Først skal vi forstå, hvor vigtig en rolle mineraler spiller for jordens frugtbarhed. Tilstrømning af mineraler er nemlig afgørende for, hvor frugtbare jordene er, og, som Minik Rosing forklarer, også for, hvor rigt et land er.

- Hvis man tegner en stor cirkel rundt om Nordpolen – der, hvor indlandsisen efterlod mineraler, da den smeltede væk efter sidste istid – kan man se, hvor vi er mest velstillede på vores del af kloden. Vi tror, at vores velstand skyldes, at vi er særligt dygtige eller kloge, men i virkeligheden handler det om geologi og om, hvor indlandsisen tilførte nye mineraler, forklarer han.

Forsøg på Fyn gik fantastisk

Minik Rosing hører ofte undren over, at mennesker bosætter sig tæt på en vulkan. Men igen handler det om tilstrømningen af mineraler. Hver gang en vulkan er i udbrud, bliver jorden tilført friske mineraler, hvilket har stor betydning for dens frugtbarhed.

- Jorden har brug for organisk materiale, men også for det mineralske såsom salte, sten og bjergarter, siger han og tilføjer, at det ville være praktisk, hvis mineralerne blev i jorden. Men sådan er det ikke altid.

Foto: Martin Bubandt

- Særligt i troperne forsvinder mineralerne hurtigt ud af kredsløbet, fordi varmen får forvitringen – altså den reaktion, der får regnvandet til at opløse mineralerne – til at ske meget hurtigt. Det betyder, at næringsstofferne hurtigt skylles ud i havet, og at jorden forarmes, forklarer han.

Han fortæller, at han derfor også primært havde forventet at se effekten af gletsjermelet i troperne og i subtroperne, hvor jorden er mest forarmet og skriger efter mineraler. Men resultaterne af forsøgene på Fyn viste altså noget andet.

- Vi testede det primært i Danmark, fordi vi tænkte, at det var godt at prøve det herhjemme først. Men vores forsøg på Fyn, hvor man jo absolut ikke har Danmarks dårligste jord, viste altså en forøgelse af afgrøderne på ikke mindre end 30 pct., siger Minik Rosing.

Vi tror, at vores velstand skyldes, at vi er særligt dygtige eller kloge, men i virkeligheden handler det om geologi. - Minik Rosing

Kan skabe mere mad i Ghana

Siden har han sammen med sit team testet gletsjermelet på landbrugsjorder i Ghana, hvor den er langt mere næringfattig. Her blev udbyttet øget mellem 30 og 50 pct.

I Ghana har de op til tre vækstsæsoner om året. Dermed har Minik Rosing også haft mulighed for at undersøge, hvor længe effekten holder. Ved ti ton gletsjermel per hektar viste det sig, at effekten aftog efter tre sæsoner, mens 50 ton aftog efter fem-seks sæsoner.

- Det er noget af det, vi skal undersøge nærmere: Hvor tit skal der gøres noget? Og på hvilke typer jorde fungerer gletsjermelet bedst? Indtil videre tyder det på, at det har mindst effekt på meget tørre jorde – og jorde, der er mættede med næringsstoffer i forvejen. De har svært ved at opløse det, mens det på tropejorde fungerer supergodt, siger Minik Rosing.

I Ghana handlede det ikke længere bare om at optimere høstudbyttet, men om noget endnu vigtigere. Nemlig en hjælp til, at man overhovedet kan producere mad nok.

Foto: Martin Bubandt

- I et land som Ghana vil man, ligegyldigt hvilken indsats man lægger i det, altid få et mindre udbytte, end man gør i f.eks. Danmark. Jeg ser gletsjermelet som en mulighed for at kunne hjælpe til bedre fødevaresikkerhed, siger Minik Rosing og fortæller, at bønderne, de samarbejder med i Ghana, har været meget begejstrede.

- De lokale bønder, der har været med til at teste gletsjermelet, har sendt videohilsner, hvor de fortæller, hvor glade de er for det, fortæller Minik Rosing.

Målet er at mindske uligheden i verden

Det er tydeligt, at det er tanken om at kunne gøre en forskel, der driver værket hos den garvede geolog. At han kan bidrage til at mindske uligheden i verden, er en stærk drivkraft. Men mindst lige så vigtigt er det for ham at kunne gøre noget for at mindske en af vores mest presserende kriser – nemlig klimakrisen.

Når det finkornede gletsjermel spredes ud over markerne, sætter det ikke blot skub i høstudbyttet. En såkaldt ’forstærket forvitringsproces’ gør, at det også hiver CO2 ud af atmosfæren.

Det er en kompliceret proces, som man skal holde tungen lige i munden for helt at begribe: Når CO2 bliver opløst i vand, dannes der kulsyre, som kan opløse sten. Den proces kaldes forvitring. Forvitring omdanner samtidig kulsyre til andre kulstofholdige forbindelser, der ikke som CO2 vender tilbage til atmosfæren som drivhusgasser.

Ved ’forstærket forvitring’ fremskyndes processen. Det sker, når overfladearealet på det mineralske gøres større, eller når det naturligt er meget stort som i gletsjermel, hvor partiklerne er så ultrafine.

- Ét ton gletsjermel kan optage 250 kilo CO2, slår Minik Rosing fast.

Spredte man gletsjermel på alle de marker i Danmark, hvor forholdene er de samme som ved undersøgelserne på Fyn, ville man, ifølge Minik Rosing, kunne gøre dansk landbrug CO2-neutralt.

Danske politikere er også begejstrede

De gode resultater fra undersøgelserne i Danmark såvel som Ghana har fået mange til at kalde gletsjermelet for genialt. Også den danske regering er begejstret.

- Alle synes, at det er en god idé, men nu er det endelig gået op for mig, at der nok skal nogle kommercielle drivkræfter til, for at der faktisk sker noget, siger Minik Rosing.

Han har indgået et partnerskab med virksomheden Two Degrees. Sammen har de skabt virksomheden Rock Flour Company og har fået tilladelse til at starte de grundlæggende undersøgelser i Grønland.

Minik Rosing fortæller, at det er vigtigt for dem at finde en måde at udvinde på, der ikke efterlader spor i den grønlandske natur.

- Vi vil grave gletsjermelet op under havoverfladen, så det ikke efterlader ar i landskabet. Så er der nogle, der spørger, om ikke vandet bliver uklart og mudret. Men fordi vandet er mættet af materialet i forvejen, så falder det til bunds. Der vil være nogle støjgener på havet, men ellers vil det ikke have nogen væsentlig indflydelse på miljøet, siger han.

Han vurderer, at vi er på det rigtige sted i tid i forhold til at brede gletsjermelet ud, men at det også skal gå stærkt. De kriser, det skal bidrage til at løse, er accelererende.

Han foreslår, at nogle lande går i gang frem for at sidde og vente på flere forskningsresultater, som vil komme i løbet af de næste år, hvor man blandt andet starter undersøgelser i Australien.

- Man kunne meget vel starte i Danmark. Her kan gletsjermelet betyde, at man vil bruge mindre kvælstof og derfor skåner vandmiljøet, siger han og fortæller, at de allerede har startet et samarbejde med nogle progressive danske landmænd, som har forstået idéen.

Foto: Martin Bubandt
Man kunne meget vel starte i Danmark. Her kan gletsjermelet betyde, at man vil bruge mindre kvælstof og derfor skåner vandmiljøet. - Minik Rosing

- Det ville være godt for grønlands omdømme

Som grønlænder har det en særlig betydning for Minik Rosing, at gletsjermelet kommer ud i verden og gør en forskel. Ikke fordi han personligt ønsker anerkendelse eller mere berømmelse – det har aldrig været en drivkraft for ham – men fordi han ser, at det kan gøre en forskel for Grønlands omdømme.

- Det vil være supertilfredsstillende – og det vil være godt for Grønlands omdømme, hvis vi faktisk kan hjælpe med at gøre noget ved de her meget presserende problemer. Og det tror jeg på, at vi kan, siger han og fremhæver, at vi ikke lige har andre skalerbare løsninger på at få CO2 ud af atmosfæren, på trods af at vi i 2050 skal have op til ti milliarder ton CO2 ud om året.

- Det er virkelig meget. Hvis vi bare kan tage noget af det, så er det fantastisk.

Og så er der lige det med transporten, for er det ikke dyrt for både pengepungen og for CO2-regnskabet at fragte gletsjermel fra Grønland til Afrika?

Men også det har den erfarne geolog overvejet:

- Det lyder sådan, men tog du en lokal sten og knuste den, kunne du med den samme CO2-udledning sejle gletsjermelet rundt om jorden et par gange. Det kræver enormt meget energi at knuse en sten.

Foto: Martin Bubandt

Lyt til artiklen i appen ’Natur og Miljø’.

Artiklen er skrevet af Eva Frydensberg Holm og første gang bragt i Natur og Miljø, november 2024 som en del af et tema om fremtidsgødning.

Vil du modtage Natur og Miljø direkte i postkassen

- og samtidig støtte en god sag?