Ifølge en rapport fra Miljø- og Fødevareministeriet vurderes det, at der fiskes med bundslæbende redskaber mindst én gang om året i 67 procent af Østersøen inklusiv Bælthavet, og 85 procent af Nordsøen, inklusiv Kattegat.

Det svarer knap og nap til at pløje hele Danmarks landareal to gange.

Eksperter har længe vidst, at denne type fiskeri, hvor tunge net slæbes henover havbunden, skader havnaturen og medfører markant større mængder bifangst end andre metoder. Det viser internationale rapporter, og rapporter fra blandt andet DTU Aqua og Aarhus Universitet.

- Havbunden bliver pløjet op, og det, der lever og vokser i det område bliver revet med. Det ødelægger havets natur og fiskenes levesteder, forklarer Cathrine Pedersen Schirmer, havpolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Læs også: Sådan skader bundtrawl livet i havet

Nu viser et banebrydende studie publiceret i det anerkendte tidsskrift Nature, at forstyrrelsen af havbunden også er med til at frigive lagret CO2. De bundslæbende redskaber har dermed endnu en skadevirkning, man ikke hidtil har været opmærksom på.

Studiet “Protecting the Global Ocean for Biodiversity, Food and Climate” kan læses her.


Trawl kan forsure havet

Havet er jordens største og vigtigste CO2 lager. Havet har allerede optaget 20-30 % af den CO2, vi har udledt siden 1980.

Ifølge studiet i Nature leder de bundslæbende redskabers store forstyrrelse af havbunden til en øget udledning af den lagrede CO2 i det første år efter trawling.

Hvis der fortsat trawles i områderne, falder mængden af udledt CO2. Efter nogle år stabiliseres den dog på et niveau, der svarer til omkring 40 procent af første års udledning – og her vil den, ifølge studiet, ligge i hele 400 år, hvis der fortsat bliver trawlet.

Studiet estimerer, at udledningen af CO2 fra havbunden kan være lige så massiv som udledningen fra den globale flytrafik. Det er endnu usikkert, hvor stor en del af CO2’en, der udledes til atmosfæren.

For meget kuldioxid fører til et forsuret hav. Det er skadeligt for en lang række organismer, for eksempel fiskeyngel, muslinger, krebsdyr og kalkbaserede livsformer som koraller.

Et forsuret hav er dårligere til at optage kuldioxid fra atmosfæren, og vores vigtigste CO2-lager bliver derfor svækket, når vi fisker med bundslæbende redskaber som for eksempel bom- og bundtrawl.

Læs også: CO2 truer livet i havet

Beskyt 30 procent af havet

Bag studiet i Nature står 26 marinebiologer, klimaeksperter og økonomer. De peger på, at det vil gavne både klima, biodiversitet, samt fremtidens fiskebestande, hvis man beskytter strategisk udvalgte områder af havet mod bundslæbende redskaber. Og mindst 28 procent.

Danmarks Naturfredningsforening arbejder for, at mindst 30 procent af de danske havområder er beskyttet mod skadelig menneskelig aktivitet som for eksempel bundtrawl.

- Studiet bekræfter, at en effektiv beskyttelse af havet er en win-win. Ikke alene kan beskyttelsen styrke den blå biodiversitet, den kan også spille en vigtig rolle i klimakampen, siger Aimi Hamberg, miljørådgiver og havbiolog i Danmarks Naturfredningsforening.

Beskyt vores hav

Lige nu arbejder politikerne på en plan for, hvordan vi skal benytte og beskytte vores havområder de næste 10 år. Skriv under her, og kræv, at politikerne beskytter mindst 30 procent af havet mod for eksempel bundtrawl.

En ond spiral

  • Havet rummer store mængder af den CO2, vi mennesker udleder. Faktisk er havet jordens største og vigtigste CO2 lager. Havet har allerede optaget 20-30 % af den CO2, vi har udledt siden 1980.
  • Havet kan dog ikke optage uanede mængder CO2 og for meget kuldioxid fører til et forsuret hav. Det er skadeligt for en lang række organismer, for eksempel fiskeyngel, muslinger, krebsdyr og kalkbaserede livsformer som koraller.
  • Et forsuret hav er også dårligere i stand til at optage kuldioxid fra atmosfæren
alt
Cathrine Pedersen Schirmer
Havpolitisk seniorrådgiver

Object reference not set to an instance of an object.