Vores historie

Herrerne var indkaldt af den lokale turistformand Viggo Falbe-Hansen.

Formålet med mødet var dannelsen af en ny forening, Foreningen for Naturfredning, der skulle arbejde for bevarelse af den danske natur og sikre befolkningens adgang til den.

Det med benyttelse af naturen var en ny og banebrydende ide. Den nye forening adskilte sig dermed fra naturvidenskabelige grupper, der ville frede naturen for naturens egen skyld.

Selvom foreningens medlemsskare i mange år bestod af kunstnere, sagførere, godsejere og akademikere fra det bedre borgerskab, var det folkets ret til at opleve naturen, der var foreningens grundtanke.

Den var født af, at Øresundskysten på Sjælland var ved at blive afspærret af velhavende københavnere, der byggede sommervillaer helt ned til vandkanten og opsatte hegn.

Godsejer, hofjægermester og tidligere landbrugsminister for Højre Alfred Hage var foreningens første formand fra 1911-1915.
Her fotograferet med sin hustru Emily (f. von Brockdorff).
Alfred Hage var et udpræget friluftsmenneske, som brugte tid og penge på naturen. Han stod også i spidsen for flere haveselskaber og skolehaveforeninger.

Den første affaldskampagne

Året efter blev foreningens første affaldskampagne iværksat under mottoet 'Krig for Skovenes Renligholdelse'. Den ville sætte en stopper for det skrald, som blev efterladt i naturen.

Kampagnen blev skudt i gang med en verskonkurrence om affald. Og til stor overraskelse for foreningen, der dengang havde få hundrede medlemmer, modtog den mere end 20.000 besvarelser i verskonkurrencen, der også gav genlyd i pressen.

Det vindende vers lød i sin korte form:

Den første naturfredningslov

Foreningen agiterede allerede i 1912 for en naturfredningslov. Den 27. februar 1912 henvendte foreningen sig til konseilspræsident (daværende statsminister) Klaus Berntsen med to bærende krav til en naturfredningslov:

Offentligheden skulle sikres adgang til naturen og der skulle være mulighed for, at staten kunne ekspropriere natur mod fuld erstatning.

Naturfredningsforslaget var kontroversielt, fordi det lagde op til et indgreb i ejendomsretten til fordel for naturen. På grund af Første Verdenskrig kom forslaget først til afstemning i Rigsdagen i 1917.

Med den første naturfredningslov blev der etableret fredningsnævn i hvert amt og et overfredningsnævn, der fungerede som centralt ankeorgan. Foreningens forslag om statslig ekspropriering samt sikring af befolkningens adgang til naturen og kysterne blev også taget med i loven.

Loven blev godt hjulpet på vej af forlydender om, at et tysk konsortium ville købe Møns Klint og bygge hoteller på den. Rygtet blev afvist af klintens danske forpagter, men satte yderligere skub i Rigsdagens lovarbejde.

Ret til at rejse fredninger

Foreningen for Naturfredning blev ved generalforsamlingen i 1925 landsdækkende med lokale afdelinger og skiftede navn til Danmarks Naturfredningsforening. Udvidelsen betød en stigning i medlemstallet fra 3.000 til 10.000 medlemmer.

Da foreningen i 1936 fejrede sit 25 års jubilæum havde medlemstallet rundet 12.481 - hovedsageligt mænd fra det bedre borgerskab. Året efter fik foreningen en forsinket fødselsdagsgave, da regeringen vedtog at foreningen fik ret til at rejse fredninger. At en privat forening fik lov at rejse fredningssager var et enestående værktøj i naturfredningen – både i Danmark og i resten af verden.

Den nye lov rummede også beskyttelse af fortidsminder, begrænsning af forurening af åer og vandløb, forbud mod reklamer i det åbne land samt et forbud mod at bygge nærmere end 100 meter fra stranden og 300 meter fra skoven - den såkaldte strandbeskyttelseslinje.

I 1944 fik foreningen en tiltrængt håndsrækning i 1944 med tilladelsen til at gennemføre pengeindsamling til fordel for naturen. Den første Naturfredningsdag indbragte 50.000 kroner, svarende til 1 million kroner i nutidsværdi. Penge, som gik til arbejdet med fredningssager, som foreningen rejste.

I de første årtier fik foreningen fredet unikke naturområder som Skagens Gren, Daubjerg Kalkminer og Svanninge Bakker. Senere blev Mols Bjerge, Lille og Store Vildmose og Møns Klint fredet.

Oprettelse af Danmarks Naturfond

Naturen er også for børn

I de senere år har Danmarks Naturfredningsforening sat fokus på naturformidling, særligt over for de nye generationer.

Skoletjenesten, der blev oprettet i 1998, arbejder for at give børn og børnefamilier gode naturoplevelser og styrke børns viden om og fortrolighed med og engagement i naturen. Skoletjenesten er landets største med et kontaktlærer-netværk på næsten 4000 lærere og pædagoger landet over. Med udgangspunkt i netværket udvikler og tilbyder skoletjenesten materialer og aktiviteter til undervisning med naturoplevelser, naturundersøgelser, naturovervågning, naturpleje og grøn livsstil.

Hvert år den 2. søndag i september afholder vi Naturens Dag, hvor hele Danmark inviteres ud i naturen. Naturens Dag havde sin spæde start i 2004 i Mols Bjerge med 500 deltagere. Siden har Naturens Dag udviklet sig, og i 2010 blev Friluftsrådet samarbejdspartner på kampagnen.