70.000 fyldte containere. Så meget fylder det bundslam, som skal hældes ud i Øresund i Danmarkshistoriens største dumpning af havneslam.

Havneslammet er gravet op i forbindelse med etableringen af den kunstige ø Lynetteholmen i København, og politikerne har besluttet, at de 2,3 millioner kubikmeter bundmateriale skal dumpes ud for Køge Bugt i Øresund. Faktisk er det allerede begyndt.

Dumpingen kan få konsekvenser for havmiljøet og naturen i havet og påvirke de hundredetusindevis af badegæster, der hvert år nyder at hoppe i havet i Øresund. Om det er på Amager, ved Stevns eller det smukke Falsterbro i Sverige.

Vi kæmper for at stoppe dumpningen af havneslam. Havet skal ikke bruges som en losseplads!

Havet skal ikke bruges som losseplads for Lynetteholmen!

Et af problemerne med at dumpe havneslammet i Øresund er, at slammet indeholder store mængder næringsstoffer som kvælstof og fosfor. Når det bliver gravet op fra undergrunden og spredt i havet, så kan det medføre opblomstring af alger, iltsvind, uklart vand, dårlige forhold for fisk og planter samt en række andre negative konsekvenser.

Samtidig har boreprøver har vist, at der er forurening i havneslammet over grænseværdierne i flere meters dybde. Ukendte mængder af tungmetaller som kviksølv, gammel skibsmaling og andre farlige kemikalier, risikerer altså at brede sig i den ellers fantastiske havnatur i Øresund.

Som om dumpningen i sig selv ikke var nok, så har et politisk flertal i Folketinget besluttet at fjerne klageretten på hele projektet ved lov. Det betyder, at beslutningen ikke kan blive vurderet af en uafhængig instans, som ellers ville kunne tage stilling til, om der er taget de rette hensyn til natur og miljø. Det er en farlig cocktail.



Danmarks Naturfredningsforening arbejder for:

  • Dumpingen af mere eller mindre forurenet bundslam ud for Køge Bugt skal stoppes.
  • Der skal undersøges alternative måder at bortskaffe slammet. I stedet for at dumpe forurenet slam i Øresund bør det undersøges, om slammet kan dumpes i de sugehuller, der allerede findes i havbunden, eller om det kan deponeres mere sikkert på land.
  • Der skal laves flere og grundigere undersøgelser af, hvor forurenet bundmaterialet egentlig er, og hvordan bortskaffelse af materialet kan gøres uden skade på naturen, hverken på land eller i havet.

Vores hav kan ikke klare at blive behandlet som losseplads

Havmiljøet i de danske farvande er presset nok i forvejen, så lad os ikke presse det yderligere. Overfiskeri, iltsvind, råstofudvinding og forurening har skadet havmiljøet så meget, at syv ud af otte naturtyper i havet er i tilbagegang, og ingen af de danske farvande vurderes at være i god miljøtilstand.

Havet er så hærget af os mennesker, at stort set alle de livsvigtige ålegræsenge, vi havde ved kysterne for bare 70 år siden, er væk. Vi har også fjernet mange af havets stenrev, som udgjorde vigtige levesteder for fisk og andre havdyr. Havet er i ubalance, og det sidste, havet har brug for, er at blive behandlet som losseplads.

Tværtimod bør havet beskyttes langt mere effektivt, så havets levesteder, dyr og planter kan komme sig.

Sådan har vi forsøgt at stoppe dumpningen

Danmarks Naturfredningsforening har gennem årene gjort opmærksom på de de potentielle miljømæssige konsekvenser ved dumpningen af bundmateriale og forsøgt at pege på alternativer.

  • Vi har tidligere klaget over projektet, blandt andet i 2019 til Planklagenævnet over miljøvurderingen lavet af den forrige regering. Der er klaget over miljørapportens metode, kvalitet og detaljeringsniveau. Der afventes fortsat en afgørelse her.
  • Vi har klaget til EU’s borgerklageudvalg om Lynetteholmen i 2021.
  • I februar 2021 kom vi med en officiel indsigelse om dumpningen.

En såkaldt drivende slamsky bevæger sig over havbunden umiddelbart efter, slammet er dumpet. Billedet er taget i Køge Bugt i marts.