Din støtte nytter

De truede arter har brug for din hjælp!

1.844 arter er i fare for at forsvinde fra Danmark, hvis ikke vi gør noget for at redde dem.

Den sørgelige sandhed er, at dyrene mangler levesteder. Byudvikling og landbrug har ædt sig ind på dyrenes domæne og gør, at dyrene kæmper med at etablere robuste bestande.

Det gælder for eksempel hasselmusen, kirkeuglen og flere sommerfuglearter. Og mange, mange flere.

Tabet af biodiversitet har stor betydning for vores samfund. Vi er afhængige af, at økosystemerne fungerer og leverer tjenester som rensning af vand, jord, luft og bestøvning af vilde planter og afgrøder.

Ifølge forskerne er forringelserne af den biologiske mangfoldighed nu så omfangsrige, at der er tale om en økologisk krise, som kan sammenlignes med klimakrisen i omfang.

I Danmarks Naturfredningsforening arbejder vi målrettet for at afsætte 30 procent af Danmarks areal helhjertet til naturen.

Vi kan stadig nå at vende udviklingen! Derfor har vi brug for din hjælp.