20 % på Ny Carlsberg Glyptotek
Få rabat på udstillingen ’Efter naturen’ på Glyptoteket, hvor Josefine Klougart dykker ned i menneskets forhold til naturen set gennem kunstens prisme.Josefine Klougart, en af samtidslitteraturens markante stemmer, stiller skarpt på forholdet mellem mennesket, naturen og kunsten i Glyptotekets store anmelderroste særudstilling.
Med udgangspunkt i erkendelsen af, at den vilde uberørte natur ikke længere eksisterer, udforsker hun kunsten som et sted, hvor naturens formdannende processer kan opstå.
Efter naturen præsenterer mesterværker fra Glyptotekets samling af franske og danske kunstnere, herunder Edgar Degas, Paul Gauguin, Vincent van Gogh, Christian Købke og C.W. Eckersberg.
Motiveret af klimakrisen
Oplevelsen er et eksperimenterende og bæredygtigt udstillingsformat, der kombinerer litteratur med kunst og scenografi. Udstilling og tekst er tæt forbundne og udfoldes i syv ”kapitler”. Kunstværkerne maler et billede af den periode, hvor industrialiseringens påvirkning af klimaet blev afgørende.
Efter naturen repræsenterer den første større udstilling på Glyptoteket, der fokuserer på landskabet som motiv og genre. Udstillingen er motiveret af den aktuelle klima- og biodiversitetskrise, og sigter efter at bringe nye perspektiver ind i en debat, der ofte fokuserer på menneskets udnyttelse eller instrumentalisering af naturen.
Udstillingen Efter naturen ledsages af en essayudgivelse af Josefine Klougart med samme titel.
Medlemsinformation
Gennem dette unikke samarbejde tilbyder Danmarks Naturfredningsforening alle medlemmer 20 % på entrébilletten, indtil udstillingen slutter 18. august 2024.
Fremvis gerne dit medlemskort eller en e-mail med dit medlemsnummer.