Skal jeg vælge uld eller polyester? Sådan bliver dit tøj rent faktisk til

Polyester, nylon, økologisk bomuld og vegansk læder.

Det er nemt at fare vild i udbuddet af tøj og tekstiler, og fælles for stort set alle materialer er, at de har en kompleks produktionsrejse bag sig. Det er altså ikke lige til at regne ud, hvilke materialer der er bedst for natur, miljø og klima.

Og en tommelfingerregel er da også, at intet køb af nyproduceret tøj kan være ’bæredygtigt’, ’grønt’ eller ’klimaneutralt’, som producenterne desværre ofte påstår. Alle tekstiler kræver energi at producere, også selvom det er lavet af for eksempel genanvendt polyester.

Derfor er det grønneste valg altid at undlade at købe nyt tøj, siger Mette Hoffgaard Ranfelt, miljøpolitisk chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

-Fast fashion har taget overhånd, og det er bydende nødvendigt at tage et opgør med den industri og kultur, hvor et stykke tøj ofte kun bruges et par gange, før det smides ud.

Polyester

Vi starter med et materiale, som der bliver produceret mere og mere af. Polyester er i bund og grund lavet af plastik, som er olie hevet op fra undergrunden. Polyester har et stort klimaaftryk, fordi olien er en ikke-fornybar ressource, som tilmed kræver meget energi og vand at forarbejde. Før olien ender som en bluse eller kjole, skal den komprimeres til små piller, herefter smeltes om og blandes op med syre og alkohol, så skal plastikken presses til fibre og strækkes og væves til tekstil. Herefter følger den energikrævende og ofte miljø- og sundhedsskadelige indfarvning, før tekstilet skæres i stykker og syes sammen til tøj. Hele processen er typisk fyldt med farlige kemikalier. Og det samme gælder akryl, nylon, lycra og spandex.

Mens tøj, der er lavet af plastik, er i brug eller ligger på lossepladsen, frigiver det mikroplastik, der kan være kræftfremkaldende og ødelægge økosystemer i havene. Det estimeres, at op til 35% af mikroplastforurening i havene, kommer fra tekstiler.

Det er altså en lang rejse, tøj af polyester har været på. Og en af ulemperne ved polyester er, at det er et klassisk ’fast fashion’-materiale, som langt fra altid får den bedste kvalitet og dermed holdbarhed. Og jo kortere et liv dit tøj har, jo mere et spild af ressourcer har det været.

Genanvendt polyester

Hvad så med genanvendt polyester, er det ikke bedre?

Genanvendt polyester lyder grønnere og bedre end polyester, men der er stadig utroligt meget forarbejdning, energi og kemi indblandet i at smelte gamle fibre om til nye. Og meget polyester bliver lavet så billigt og indeholder typisk også andre typer fibre, at det nærmest er umuligt at gøre - i hvert fald ikke på en særlig miljø- og klimavenlig måde.

Og ifølge Miljøministeriet er meget tøj af ’genanvendt polyester’ i virkeligheden lavet af genanvendt plastik, der slet ikke har været tøj. F.eks. plastikflasker. Det er problematisk, da det ville have været en langt bedre udnyttelse af ressourcerne, hvis flasken var blevet genbrugt eller genanvendt til en ny flaske.

Det er i øvrigt også et godt eksempel på den store forskel på ’genbrug’ og ’genanvendelse’. Hvor genbrug er direkte genbrug, som ikke kræver at noget skal omformes, er genanvendelse ofte en meget energikrævende processer. Du kan læse mere om forskellen på genbrug og genanvendelse.

Bomuld

Selvom bomuld er et ’naturligt’ produkt, som kommer fra bomuldsplanten, kan det oftest ikke kaldes bæredygtigt. Udover at konventionelle bomuldsplantager kræver meget plads og derfor kan være ødelæggende for naturen og lokalsamfund rundt omkring i verden, bruges der også enorme mængder vand og typisk også pesticider i produktionen. Så allerede før bomulden høstes og laves til fibre, har bomuldstøjet sat et stort natur- og klimaaftryk.

Ligesom med fødevarer kan bomuld også produceres mere klima- og miløvenligt end ved konventionel produktion. Det gælder fx regenerativ eller økologisk landbrug. Den økologiske bomuld produceres uden sprøjtegifte og er dermed et lidt bedre valg for vandmiljøet og for de mennesker, der har med afgrøden at gøre.

Fordelen ved at købe bomuld er, at det er nemt at vaske og kan holde i mange år uden at ændre form og farve.

Viskose

Viskose kendes som et meget alsidigt og ofte silkeblødt stof, som vinder frem i tekstilindustrien. Faktisk er viskose lavet af træfiber. Ofte bøgetræ, bambus, fyr eller eukalyptus. Træfibrene opløses i en kemisk masse, før det laves til tøjfibre og herefter tekstil.

Selvom viskose ofte brandes som et grønt valg, fordi det delvist produceres af ’naturlige’ materialer, er den det sjældent. Der bliver nemlig også her brugt mange liter vand og store mængder kemikalier og energi på forarbejdningen. Lycocell og modal er versioner af viskose, som er en forbedring, fordi de trods alt bruger lidt færre kemikalier.

Samtidig er der praktiske ulemper ved viskose. Det har en tendens til at krølle let og kan falme i sollys over tid. Derudover mister det noget af sin styrke, når det er vådt, og det kan krympe. Så også her er der en holdbarhedsudfordring.

En grov oversigt over hvilket aftryk forskellige tekstiler har på forskellige parametre. Lavet af den grønne tænketank Concito.

Uld

Uld kommer fra et dyrs pels, ofte får, men kan også komme fra fx en ged eller alpaka. Vi forbinder ofte uld med bæredygtighed, fordi produktionsrejsen kan være meget kort sammenlignet med de andre materialer. Dyret bliver klippet, og herefter bliver uldgarnet spundet. Men ulden kan kræve store mængder drivhusgasser at producere, hvis den ikke produceres rigtigt, fordi dyrene udleder metangasser og spiser foder, som tager plads og udleder CO2 at dyrke. Nogle steder er der også udfordringer med, at de store dyrehold ødelægger den lokale natur. Både fordi de tager plads, og fordi særligt får spiser stort set alt.

Det fordelagtige ved uld er typisk, at det er meget slidstærkt. Du har sikkert en uldsweater eller sokker, som du har haft i mange år.

Hvis ulden er økologisk betyder det, at dyrene har levet af økologisk dyrket foder, og at jorden de græsser på ikke er sprøjtet med pesticider.

Silke

Silke er et af de holdbare valg, når det kommer til valg af tekstil. Silke er lavet af silkesommerfuglens orm, der spinder det slidstærke stof. Silkeormene lever på morbærtræets blade. I forhold til andre materialer, genererer silke en meget lille mængde kemikalieaffald. Men forskningen viser, at silkeproduktion, der følger anbefalede metoder, kræver mange ressourcer, og at miljøpåvirkningerne pr. masseenhed er højere end for andre naturlige fibre.

Størstedelen af miljøpåvirkningen kommer fra produktionen af silke-kokoner, især fra brugen af gødning.

Da silke er et meget stærkt materiale, som også er behageligt at have på, så kan man have en hypotese om, at det bliver brugt mere og derfor alligevel har et relativt mindre klima-og miljøaftryk end andre fibre.

Læder

Læder er skind på et dyr, almindeligvis en ko, ged eller lam. Læder produceres ved at et dyr bliver slagtet og skindet, herefter bliver skindet lagt til udblødning i vand og forskellige kemikalier, og så bliver skindet garvet. Det betyder, at det skal behandles med forskellige syreblandinger, salte og sulfater. Processen er kemisk tung, og bl.a. mediet Danwatch har afdækket, hvor mange farer der faktisk er for arbejderne, der håndterer denne proces – f.eks. i Indien eller Bangladesh. Samtidig sker der en høj grad af forurening af vandmiljøet.

Fordelen ved læder er, at det er utroligt slidstærkt. Brug af dyreskind som tøj har eksisteret nærmest lige så længe, som mennesker har jaget dyr, og derfor bliver læder ligesom uldtøj anset som et meget naturligt tekstil.

Men ulempen er, at læder bidrager til drivhusgasudledningen, fordi der skal mange dyr til at producere tekstilet, hvilket også indeholder et dyrevelfærdsaspekt. Og samtidig er det meget forskelligt og også tit ugennemsigtigt, hvordan forholdene omkring garvningsprocessen er.