I 2018 hentede vi 377 millioner kubikmeter drikkevand op fra grundvandet i jorden. Grundvandet forsyner os med en af de absolut mest værdifulde ressourcer, vi har. Nemlig det rene drikkevand.

Men grundvandet - og dermed også drikkevandet - er truet af pesticider. I Danmark bliver grundvandet nemlig løbende testet for rester af sprøjtegift.

Der er sprøjtegift i tre ud af fire grundvandsprøver

I 2018 var der pesticider i 62,8 procent af alle grundvandsboringerne. I 2019 blev der ved massescreeningen fundet pesticider i 77,2 procent af boringerne.

Den eksplosive vækst af sprøjtegiftrester i grundvandet skyldes, at vi i dag analyserer grundvandet for flere og nye stoffer.

Ifølge de nyeste målinger er der sprøjtegift over grænseværdien i 27 procent af de prøver, der indeholder sprøjtegift. Dermed er vandet uegnet som drikkevand.

Sprøjtegifte godkendes selvom de ender i grundvandet

De danske myndigheder er klar over, hvilke pesticider, der havner i grundvandet. Når Miljøstyrelsen godkender nye pesticider, så godkender de dem altså velvidende, at de kan ende i grundvandet.

Derfor arbejder man med en såkaldt grænseværdi for, hvor høje koncentrationer af gift, der må være i grundvandet. Det er EU, der har bestemt den nuværende grænseværdi på maksimalt 0,1 mikrogram sprøjtegift pr. liter.

Det er altså ikke så meget et spørgsmålet om, at der er rester af pesticider i grundvandet, men hvor høj koncentrationen er.



Sådan dannes grundvandet

Grundvand er depoter af vand, der ligger godt gemt nede i jorden. Vandet i depoterne, der kaldes grundvandsmagasiner, stammer fra regnvand, der faldt ned på overfladen af jorden for alt mellem tyve og mere end hundrede år siden.

Det ældste grundvand indeholder ikke rester af pesticider. Man begyndte nemlig først at anvende sprøjtegift i Danmark i midten af 1950'erne.

Det er ikke alt regnvand, der bliver til grundvand. Noget fordamper - andet bliver optaget af planter og rødder.

Men det regnvand, der siver videre ned i jorden, strømmer langsomt ned gennem jorden og ud mod vandløb og havene. Det er under den rejse, at vandet kan blive suget op af grundvandsmagasinerne og blive anvendt som drikkevand.

Det grundvand, der typisk anvendes til drikkevand, er ofte mindst tyve år gammelt. Det er en sjov tanke, at det vand, du tager fra vandhanen i dag, faldt ned på jorden som regn for tyve år siden.

Hvordan ender sprøjtegift i grundvandet?

Om sprøjtegift ender i grundvandet afhænger primært af, hvor der bliver sprøjtet. Når pesticider bruges på marker med muldjord under, vil det meste blive holdt tilbage, fordi bakterier i jorden omsætter sprøjtegiften.

Det betyder dog ikke, at sprøjtegift aldrig ender i grundvandet, når der sprøjtes ude på markerne. Hvis der sprøjtes for meget, på uhensigtsmæssige tidspunkter eller på jorde, der er sprækket eller indeholder grus og sandlinser, som vandet hurtigt kan transportere sprøjtegift med ned igennem, er der en større risiko.

Hvis der sprøjtes før kraftige regnskyld, som vi oplever flere og flere af med tiden, er der også stor risiko for, at sprøjtegiften løber med vandet i overfladejorden og ender i vandløb og kystvande.

Sprøjtegift på befæstede arealer truer grundvandet

Den største trussel mod grundvandet er dog den forurening, der kommer fra sprøjtegift, der anvendes på såkaldt befæstede arealer. Befæstede arealer er f.eks. fortove og vejanlæg, hvor giftene ikke bliver holdt tilbage og omsat af bakterier i jorden. Men med regnvandet passerer de så hurtigt gennem jorden, at pesticiderne kan havne i grundvandet på få timer eller i løbet af enkelte dage.

Set i det lys er det derfor især et problem, at private bruger pesticider på befæstede arealer - f.eks. fliserne på terrassen eller i indkørslen. Og selvom private står for under 1 procent af det samlede forbrug i Danmark, finder man her alligevel pesticider lige så hyppigt og i højere koncentrationer under byerne end under landbrugsjorde.

Det vil gøre en positiv forskel for grundvandet, hvis private og kommuner helt undlader at sprøjte med pesticider i byområder.

Hvad kan du gøre?


alt
Walter Brüsch
Geologisk seniorrådgiver
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 40 97 32 43

Hvad gør DN for at beskytte grundvandet?

Danmarks Naturfredningsforening har allerede sat sine spor i arbejdet for det rene grundvand. Sammen med vandværkerne har vi nemlig opnået en beskyttelse af de områder, der ligger ved selve vandboringerne fra 2022 - de såkaldte BNBO'er, der står for boringsnære beskyttelsesområder.

Men vi mangler stadig at få beskyttet grundvandet der, hvor det dannes og er sårbart.

Derfor arbejder Danmarks Naturfredningsforening for:

  • Et bedre godkendelsesystem, der ikke godkender gifte, som vi med sikkerhed ved, kan ende i grundvandet.
  • Beskyttelse af indvindingsoplandene. De oplande, hvor grundvandet dannes for senere at blive suget op som drikkevand, skal kortlægges og beskyttes. For særligt sårbare oplande, hvor grundvandet er særligt udsat, kan det f.eks. betyde, at landbrug erstattes af natur.
  • Forsat arbejde for at sikre, at områderne omkring vandboringer beskyttes i overensstemmelse med loven.
  • Det skal være forbudt for private at anvende af pesticider ligesom kommuner heller ikke bør anvende sprøjtegift.
  • Der skal rejse skov og være natur i de sårbare indvindingsområder, så vi kan beskytte naturen og samtidig beskytte grundvandet.