4. maj 2023 20:00
4700 Næstved, Rådmandshaven 14
Mødested: P-pladsen på Rådmandshaven mellem kommunens administrationsbygning og skoven.
Kom med ud og opleve nattens små luftakrobater. De lokaliseres ved hjælp af bat-detektorer, som deltagerne låner. Op til 7 arter af flagermus forventes at kunne opleves på denne forårsaften.

4. maj 2023 20:00 - 22:00

Ved skumringstid vågner flagermusene og flyver ud på nattens jagt efter små insekter, som de lokaliserer ved hjælp af ultralyd.
Naturvejleder Henriette Gaborit vil fortælle om flagermusens levevis og instruere i brug af bat-detektorer, der kan registrere flagermusens lyde, som ikke kan høres af det menneskelige øre. Detektorerne gør det også muligt at bestemme de enkelte arter.

Der findes i Danmark 17 forskellige arter af flagermus. Hvis heldet er med os, er det muligt at opleve op til 7 forskellige arter på denne aften.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt senest den 2. maj kl. 20, da der er et begrænset antal detektorer. I tilfælde af regn om aftenen kan turen ikke afholdes og de tilmeldte vil få besked herom.

DN Næstved