26. februar 2023 14:00
3400 Hillerød, Frederiksværksgade 11C
Så kommer filmen til Hillerød.
Søndag den 26. feb. kl. 14 kan du se dokumentarfilmen "Organiseret vildskab" i Cafe Slotsbio i Hillerød. Efter filmen er der debat og kaffe og kage. Der er gratis adgang.

26. februar 2023 14:00 - 16:30

De store følelser er for alvor på spil i forbindelse med den genforvildning af naturen, der netop nu finder sted flere steder i Danmark. Langt de fleste er dybfølt begejstrede, mens andre er lige så dybfølt vrede og oprørte.

Derfor er Phie Ambos film om naturgenopretningen i Hammer Bakker i det sydlige Vendsyssel ikke alene aktuel i forhold til den måde, vi fremover kommer til at forvalte naturen på i Danmark, men filmen "Organiseret Vildskab" afdækker på sin helt egen stille facon samtidigt noget så interessant som danskernes natursyn her i 2020'erne.

Men allermest er filmen en vidunderlig fortalt fortælling om den dybe kærlighed, vi alle nærer for naturen uagtet, vi lægger forskellige syn ned over den kærlighed.

Dokumentarfilmen 'Organiseret vildskab' handler om den proces, som både mennesker og dyr skal deltage i for at redde stumperne af den danske natur. For hvordan gør vi naturen vild igen, når den har været tæmmet så længe?

DN Hillerød
  • Tilmelding

    Reservere plads ved at sende en sms til 28 89 59 23 med navn og antal personer, der ønsker at deltage i arrangementet.