21. april 2024 10:00
3400 Hillerød, Ravnsbjergvej 18
P-plads ved Nejede Vesterskov med afkørsel og p-skilt fra Ravnsbjergvej
Nejede Vesterskov Foto: Michael Liesk
Se anemonerne blomstre, se og hør forårets fugle.
DN-Hillerød inviterer den 21. april til forårsvandretur i Nejede Vesterskov og omegn. Et meget spændende område med varierede og kuperede skovarealer, der ligger som nabo til en af engsøerne og til det åbne fredede områder ned mod Pøle å.

21. april 2024 10:00 - 13:00

Vi har allieret os med biolog Thomas Beck, som vil gøre os klogere på det aktive fugleliv, som vi vil kunne opleve under turen. Måske får vi et glimt af havørnen, som har rede i skoven.
Fra p-pladsen følger vi skovstien ned mod Engsøen, hvor der er et rigt fugleliv, forbi området ´Skorstenen´ og videre ind i det fredede område, som ligger mellem skoven og de fugtige strøg ned mod Pøle å, hvor bæveren huserer. Området er offentligt tilgængeligt, men kendt af de færreste.

Efter besøget slår vi et smut omkring fugletårnet ved Alsønderup Engsø, kendt som en meget spændende andelokalitet, hvor havørnen jævnligt kan iagttages på udkig efter mad.
Medbring: kikkert, gerne fuglebog og flora, evt. formiddagskaffe / frokost og siddeunderlag. Husk solidt fodtøj.

Alle er velkomne, men af hensyn til deltagernes udbytte vil vi begrænse deltagerantallet til 30 personer.

DN Hillerød