24. august 2024 21:00
8800 Viborg, Hans Tausens Alle 1A
Vi mødes på p-pladsen ved Borgvold
Damflagermus Foto: Ann Dithmer
Lever der flagermus i byen? Ja, det gør der. Byernes villahaver og parker er ofte ideelle levesteder for flere flagermusarter, og hvis byen (som Viborg) samtidigt er begunstiget med vand og søer, så gør det bare vilkårene endnu bedre. Vi går på safari med flagermusdetektor efter flagermusene.

24. august 2024 21:00 - 22:30

I slutningen af august er der mange flagermus på vingerne. Ungerne er flyveklare, og voksne og unger ”sværmer” hver aften og nat for at søge føde og komme i huld til vinteren. Vi ”fanger” flagermusene med detektor og hører om deres sælsomme liv. Varighed ca. 1½ time.
I tilfælde af dårligt vejr aflyses turen. Flagermus er små lette dyr og insekterne endnu mindre, så blæst og regn er indevejr for flagermus. Det er en lyttetur, så vi står meget stille. Tag varmt tøj på.

DN Viborg
  • Tilmelding

    Tilmelding på mail. Angiv hvor mange personer og deres alder. 25 deltagere i alt er max
Nysgerrig efter mere? Find flere arrangementer i dit område