13. maj 2024 19:00
3400 Hillerød, Christiansgade 1
Kjeld Hansen Foto: Kjeld Hansen
Hvad vil du have – en skovsø, en engsø eller bare noget pjaskvand med masser af vadefugle? Vil du fange ørreder eller laks? Eller er det overdrevenes sommerfugle og blomsterpragt, der vækker din interesse?

13. maj 2024 19:00 - 20:30

Vi afgør selv, om landet skal ligge brak i ildelugtende gylletåger, eller om der skal skabes en strålende fremtid med natur til alt og alle.

Kjeld Hansen har gennemrejst vores yndige land fra Skagen til Gedser, fra Filsø i Vestjylland til Amager Strandpark for at besøge og studere en ny tids natur. Han har gennemtrawlet Danmark for at finde opskriften på alle tiders natur. Søer, vandløb, skove, enge, overdrev – ja, sågar moser og heder kan genskabes ad libitum. Og finansieringen mener han også, der er råd for …
Underholdende foredrag med smukke billeder og efterfølgende debat.
Kjeld Hansen er journalist og forfatter og har senest udgivet bogen Velkommen til fremtidens landbrug (2021). I 2023 oversatte Kjeld Hansen Dave Goulsons populære bog Silent Earth om alverdens insekters skæbne, som på dansk fik titlen Den tavse klode.

DN Hillerød står for arrangementet i et samarbejde med Hillerød Bibliotek. Du skal booke en gratis billet på Bibliotekets hjemmeside.