Bier har en utrolig vigtig rolle som bestøvere af vilde planter og afgrøder. Men desværre er mange af arterne allerede uddøde eller på vej til at uddø. Det gælder både på verdensplan og i Danmark.

I den danske natur er der mange årsager til, at der er blevet færre levesteder til bierne. Blandt andet mangler vi vilde blomster, fordi vores natur gror til. Det skyldes, at der tilføres alt for høje mængder af næringsstoffer, og at der mange steder ikke længere er helårsgræssende dyr eller andre naturlige forstyrrelser.

Der mangler også steder, hvor bierne kan bygge reder som for eksempel kvasbunker, mospuder samt døde træer og grene.

Derudover påvirkes bierne også af det intensivt dyrkede landbrug. For eksempel er mange småbiotoper som markskel, stendiger og hegn blevet fjernet for at give større marker. Og landbrugets brug af sprøjtegift har en negativ påvirkning på både bierne og de blomster, som bierne lever af.

De manglende levesteder i naturen har betydet, at 75 arter af bier allerede er forsvundet fra Danmark eller i risiko for at uddø på kortere eller længere sigt ifølge Den Danske Rødliste.

Støt de vilde bier med din underskrift

Hjælp os med at fortælle politikerne, at de bør lave en ny naturlov.

En naturlov skal sikre mere beskyttet natur, genoprettelse af ødelagte naturområder og en redningsplan for vores truede arter.

Eksempler på truede vilde bier

Kløverhumle

Kløverhumlen er en humlebi, som tidligere var udbredt i næsten hele Danmark. Men antallet af levesteder er gået markant tilbage, og man kender nu kun til tre tilbageværende levesteder, som alle ligger i det vestlige og nordvestlige Jylland.

Derfor er kløverhumlen nu kritisk truet og på vej til at forsvinde fra Danmark.

Kløverhumlens naturlige levested er ved kysten, og humlebiens tilbagegang skyldes formentlig, at mange områder med strandenge er forsvundet fra den danske natur, og at de resterende strandenge ofte gror til og mangler afgræsning.

Derudover har kløverhumlen haft en unaturlig tilknytning til agerlandet, hvor den fandt føde i rødkløver, som tidligere var vidt udbredt i landbruget. Men mange arealer med rødkløver er nu også forsvundet.


Knopurtmurerbi

Knopurtmurerbien har kun to kendte levesteder tilbage i Danmark: Sandager på Lolland og Høvblege på Møn.

Den er derfor kritisk truet, hvilket betyder, at der er ekstremt høj risiko for, at den vil forsvinde fra den danske natur.

Arten er specialiseret på kurveblomster, hvilket betyder, at den udelukkende henter pollen fra kurveblomster - især knopurt. Forsvinder de fra et område, forsvinder arten også.

Knopurtmurerbien er primært knyttet til lysåben skov og skovbryn, men dens egnede levesteder er tilbagegang på grund af blandt andet tilgroning af lysåbne naturtyper. Derudover er den truet af påvirkning fra landbrug, pesticider, kemisk forurening og kvælstofdeposition.


Gulbenet hvepsebi

Gulbenet hvepsebi er en fodersnylter. En fodersnylter kan ikke selv indsamle pollen, som gives med i reden som ’madpakke’ til biens larve. Så den finder andre biers reder, der allerede er fyldt op med ’madpakker’ til værtsbiens larver, og så lægger snylteren sine æg der.

Arten har altid være sjælden i Danmark, men den er blevet markant mere sjælden siden 1960'erne.

Tidligere har den levet i Sønderjylland, Lolland-Falster og det nordøstlige Sjælland. Men i dag kender man kun til to kendte levesteder, som begge er på Fyn: Ristinge Klint og Knudshoved Fyr.

Gulbenet hvepsebi lever blandt andet i lysåbne skove, skovbryn og tørre blomsterrige overdrevsområder, men der er blevet færre af disse naturtyper. Derudover er gulbenet hvepsebi truet af påvirkning fra landbrug, pesticider, kemisk forurening og kvælstofdeposition.

Vær med til at beskytte de vilde bier i Danmark

De vilde bier er pressede, fordi de mangler sammenhængende og beskyttede levesteder med masser af blomstrende planter. Danmarks Naturfredningsforening kæmper for beskyttet natur, vildere grøftekanter og et generelt mere blomstrende Danmark.

Felthumle

Felthumlen er en humlebi, der tidligere har været udbredt i stort set hele Danmark.

Den levede i det åbne land, enge, overdrev og det dyrkede land. Men ligesom frugthumlen havde den en særlig tilknytning til store områder med rødkløver.

I dag er der langt færre arealer med rødkløver end tidligere. Det betyder, at felthumlen mangler egnede levesteder og nu ikke længere findes i Danmark.


Fladkilet hvepsebi

Fladkilet hvepsebi har altid været sjælden i Danmark, men den har tidligere kunnet findes i næsten hele landet.

Siden 1960'erne er den desværre blevet markant mere sjælden. Og i dag kender man kun til et enkelt levested: Ravnkilde i det nordøstlige Jylland.

Fladkilet hvepsebi er en fodersnylter på jordbien Andrena coitana. Den lever primært i lysåbne løvskove og skovbryn, men mange af disse lysåbne skovtyper er groet til eller forsvundet. Det skyldes blandt andet forringelser og reduktion af dens levesteder, som for eksempel tilgroning af lysåbne skovtyper samt negativ påvirkning fra landbrug, pesticider og kemisk forurening.


Kystsilkebi

Kystsilkebien har tidligere levet i kystområder omkring Kattegat, det østlige Jylland og det nordlige Sjælland. Men den er blevet sjældnere de seneste årtier, og i dag kender man kun til to levesteder i Danmark: Glatved Strand og Bjerge Sydstrand.

Da de to lokaliteter ligger så forholdsvis langt fra hinanden, er der ikke den store chance for, at der sker en udveksling af arter mellem populationerne. Derfor er kystsilkebien nu kritisk truet og på vej til at forsvinde fra Danmark.

Der er flere årsager til tilbagegangen. Blandt andet er der færre naturligt våde områder ved kysterne på grund af dræning og opfyldning, og der er også kommet mere menneskelig bebyggelse. Og så er kystsilkebien ligesom mange arter påvirket af landbrugets brug af sprøjtegift og kvælstofdeposition.


Vægmaskebi

Vægmaskebien har altid være sjælden i Danmark, men den kunne tidligere findes i Østjylland, Sønderjylland, Fyn, Lolland-Falster og Nordsjælland.

De seneste årtier er den desværre blevet mere sjælden. I dag kender man kun til to levesteder i Danmark: Nekselø i det nordvestlige Sjælland og Frilandsmuseet ved Lyngby.

De to lokaliteter ligger så langt fra hinanden, at der ikke er mulighed for spredning af arter mellem lokaliteterne.

Vægmaskebien bygger ofte rede i hulrum i ældre huse - for eksempel i løse mørtelfuger, mørnet træ eller lerklinede vægge. Men den lever også i skovkanter, hvor den for eksempel kan bo i stængler af brombær.

Ligesom mange andre arter er vægmaskebien påvirket negativt af bebyggelse, landbrug, pesticider, kemisk forurening og kvælstofdeposition.