Vi står midt i en biodiversitetskrise, og det betyder, at mange af vores arter af dyr, planter og svampe er i fare for at uddø på kort eller længere sigt. Det gælder både globalt og i den danske natur. Derfor har man en videnskabelig rødliste, der ud fra nogle fastlagte kriterier viser, hvor truede de forskellige arter er.

Hvor mange arter er truet i Danmark?

1.844 arter af dyr, planter og svampe er truet i Danmark ifølge den nyeste danske rødliste fra 2019. Det vil sige, at de på rødlisten vurderes som enten ”kritisk truet”, ”truet” eller ”sårbar”. Det betyder, at der er reel risiko for, at disse arter vil uddø i den danske natur på kortere eller længere sigt.

Læs mere om truede dyr i Danmark.

Hvor mange rødlistede arter er der i Danmark?

4.439 arter af dyr, planter og svampe er rødlistede i Danmark ifølge den nyeste danske rødliste fra 2019. Det tal dækker over de 1.844 truede arter samt andre arter, som man er bekymrede for. Enten fordi arten allerede er regionalt uddød eller er næsten truet. Eller fordi man har utilstrækkelige data, og derfor ikke kender artens situation.

Hvordan bliver arterne på rødlisten vurderet?

Det er ikke samtlige danske plante- og dyrearter, der er vurderet i forhold til rødliste-kriterierne. Omkring 13.300 arter er vurderede på den nyeste danske rødliste. Her er arterne blevet vurderet til at tilhøre en ud af de nedenstående ni kategorier. Det er således ikke alle 13.300 vurderede arter, som man kalder for ”rødlistede”.

Hvad betyder de 9 kategorier på rødlisten?

Regionalt uddød:
En art vurderes som regionalt uddød, når det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ, som havde en reel mulighed for reproduktion indenfor landets grænser, er dødt eller forsvundet fra landet.

Kritisk truet:
En art vurderes som kritisk truet, når der er en ekstremt høj risiko for, at den vil uddø.

Truet:
En art vurderes som truet, når der er en meget høj risiko for, at den vil uddø.

Sårbar:
En art vurderes som sårbar, når der er en høj risiko for, at den vil uddø.

Næsten truet:
En art vurderes som næsten truet, hvis den er tæt på at opfylde kriterierne for kritisk truet, truet eller sårbar. For eksempel hvis arten opfylder hovedkriteriet og alle underkriterier på nær ét for kategorierne ”kritisk truet”, ”truet”, eller ”sårbar”.

Utilstrækkelige data:
En art vurderes til kategorien utilstrækkelige data, når der ikke er tilstrækkelige informationer til at foretage en direkte eller indirekte vurdering af dens risiko for at blive udryddet. De fleste artsgrupper i denne kategori er svampe, mosser og laver, mens der for planter, pattedyr og fugle er så gode data, at disse artsgrupper næsten ikke er repræsenteret i denne kategori.

Livskraftig:
En art vurderes som livskraftig, hvis den ikke opfylder kriterierne for ”kritisk truet”, ”truet”, ”sårbar” eller ”næsten truet”. Denne kategori rummer alt fra meget almindelige ikke-truede arter til sjældne arter, som vurderes til at være mindre i fare for at uddø end andre arter på rødlisten.

Ikke relevant:
En art vurderes til kategorien ikke relevant, hvis der er tale om en art, der ikke er relevant at vurdere på rødlisten. Det kan for eksempel dreje sig om indførte arter, arter der har været i landet under 10 år eller arter, der kun findes i form af strejfende individer.

Ikke vurderet:
Dette dækker arter, hvor der ikke er foretaget en vurdering af arten.

Udviklingen fra 2010 til 2019

Den nyeste danske rødliste er fra 2019. Sammenligner man med den forrige danske rødliste fra 2010, så er der både arter, som har fået det bedre, og der er arter, som har fået det værre.

365 arter vurderes til at være mere truet i dag end i 2010. Det gælder for eksempel planten rank viol og fuglen karmindompap, der begge er gået fra ”sårbar” til ”truet”.

Samtidig vurderes 117 arter til at være mindre truet i dag end i 2010. Det gælder for eksempel dagsommerfuglene kejserkåbe og det hvide w, der begge er gået fra ”truet” til ”livskraftig”.

Fra 2010 til 2019 er der desværre flere arter i tilbagegang end i fremgang, og generelt er arterne blevet mere truede i perioden. Du kan læse mere om denne udvikling på Aarhus Universitets hjemmeside.

Hvem står bag rødlisten?

Rødlisten er et internationalt begreb opfundet af den internationale paraplyorganisation IUCN, som har både statslige myndigheder og naturorganisationer som medlem. IUCN står for International Union for Conservation of Nature.

Det er IUCN's faglige eksperter, der har defineret de forskellige kriterier for rødlisten, og ekspertudvalg foretager vurderingerne af arter på internationalt og regionalt niveau (f.eks. europæisk). De enkelte lande foretager vurderingen på nationalt niveau.

Hvem laver vurderingerne på den danske rødliste?

Det er eksperter inden for forskellige arter, der foretager vurderingerne af arterne i den danske rødliste. Eksperterne bliver også kaldt for rødlistebedømmere. Eksperternes vurderinger bliver kvalitetssikret af mindst en anden ekspert og af Aarhus Universitet. Det er også Aarhus Universitet, der står for at koordinere arbejdet med den danske rødliste.

alt
Bo Håkansson
Seniorrådgiver naturpolitik og artsforvaltning
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 22 27 51 57