Der var mange, der undrede sig, da landbrugspakken ved hjælp af nye beregninger nedsatte den mængde kvælstof, der bliver udvasket fra markerne og vandrer videre mod vandmiljøet. Eller med andre ord, den mængde kvælstof, som afgrøderne ikke spiser op, når de får mere kvælstofgødning. Dette betegnes også som den marginale kvælstofudvaskning.

Den blev med landbrugspakken sænket fra omkring 33 til 18 procent. Men nu viser en ny analyse, som Danmarks Naturfredningsforeningen har fået lavet, at der ikke er forskningsmæssigt belæg for landbrugspakkens sænkning af den marginale kvælstofudvaskning.

- Afgrøderne blev ikke lige pludselig meget bedre til at optage kvælstof. Analysen viser, at der simpelthen ikke er videnskabeligt belæg for at sænke den marginale kvælstofudvaskning som forudsat i Landbrugspakken, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen.

Landbruget fik med landbrugspakken lov til at bruge mere gylle og kunstgødning, og begge gødningsformer indeholder kvælstof, der kan skade naturen. Kvælstof, der ikke bliver optaget af planterne udvaskes til fjorde og kystvande, hvor det kan få algerne til at blomstre op, og lede til iltsvind og fiskedød. Kvælstoffet havner også i grundvandet som nitrat, der er farligt i for store mængder i drikkevandet.

Lavere indsatsbehov

Med landbrugspakken lempede man de generelle begrænsninger på brugen af gylle og gødning og lagde i stedet op til, at reguleringen af kvælstof skulle ske målrettet i områder, der er særligt sårbare overfor kvælstofnedsivning.

Men med vedtagelsen af landbrugspakken besluttede man også at sænke tallene for marginaludvaskningen. Ved at sænke kvælstofudvaskningen fra planternes rodzone, så opnåede regeringen og partierne bag landbrugspakken, at behovet for at mindske udledningen af kvælstof fra landbruget blev markant lavere.

Det endte med en målsætning om, at kvælstofudledningen frem mod 2021 skal sænkes med 3.650 tons. Havde man ikke besluttet at sænke marginaludvaskningen – og altså kørt videre med den hidtidige videnskabelige opfattelse af marginaludvaskningens omfang – så ville indsatsbehovet have været i omegnen af 3000 tons større pr. år.

- Det er en skandale og en hån mod vores natur og miljø, at landbruget har fået lov at bruge mere gødning, på et grundlag, der nu viser sig at være videnskabeligt forkert, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Må indgå i forhandlinger

Hun opfordrer politikerne til at analysens resultater kommer til at indgå i de forhandlinger om landbrugspakkens målrettede regulering, der netop nu er i gang:

- Ved at bruge en ny fejlbehæftet kvælstofmodel har man fået nedsat landbrugets kvælstofudledning og dermed behovet for at begrænse forureningen. Men vores analyse viser, at den kvælstofmodel ikke holder. Nu vil vi opfordre til, at landbrugspakkens kvælstofregnskab bliver regnet igennem igen, så der kommer et retvisende grundlag for den fremtidige målrettede regulering af landbrugets kvælstofudledning. Alle parter – både naturen, danskerne og landbruget - har krav på, at miljøregulering foregår på et videnskabeligt korrekt grundlag, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Ny regnemodel brugt i landbrugspakken

Konkret blev kvælstofudledningen i landbrugspakken sænket ved at vælge en ny model til beregning af kvælstofudvaskning, den såkaldte NLES4-model. Den antog at marginaludvaskningen nu pludselig blot var 18 procent, i stedet for 33 procent som var udgangspunktet i tidligere kvælstofmodeller.

NLES4-modellen er udarbejdet på Aarhus Universitet, og blev spillet ind som en del af forhandlingerne i landbrugspakken. Analysen, som Danmarks Naturfredningsforening har fået lavet, er udarbejdet af Bjørn Molt Petersen, der er tidligere forsker på Aarhus Universitet med speciale i kvælstof-modeller.

Den konkluderer, at den teoretiske udvaskning på 18 procent i NLES4-modellen ikke understøttes af forskningsresultater fra den virkelige verden.

- De forsøgsdata, som NLES4-modellen er baseret på, viser ikke, at marginaludvaskningen skulle være på 18 procent. Der er med andre ord ikke fremlagt forsøg fra den virkelige verden, der indikerer, at marginaludvaskningen pludselig kan antages at være markant lavere end vurderet tidligere, siger Bjørn Molt Petersen.

alt
Kasper Pihl Møller
Presserådgiver
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 26 81 62 28