Bjørnebanden har fjernet 300.000 bjørneklo uden gift
I Rødovre er frivillige gået sammen for manuelt at fjerne de bjørneklo, som kommunen ellers kunne fjerne med gift. Projektet er en kæmpe hjælp, lyder det fra kommunen.Når man bliver medlem af Bjørnebanden i Rødovre, får man udleveret et våben. En spade, der kan stikke bjørneklo. Er man loyal over for banden i fire år, så får medlemmet lov at beholde våbnet.
Det er der 12-15 medlemmer af Bjørnebanden, der er. Loyale, altså. Initiativet blev startet af formand for Danmarks Naturfredningsforening i Rødovre Jann Larsen i 2003, og siden har frivillige hvert år mødtes for at få bugt med den invasive plante.
- Det er intentionen at udrydde dem alle, for de kvæler al anden bevoksning, og deres saft er giftig for de fleste mennesker. Og hvis vi ikke gjorde det, så ville kommunen måske bruge rigtig mange penge på at fjerne dem, og det ville være mere besværligt. Eller de ville blive fristet til at bruge gift, som ville forurene grundvandet. For os i gruppen er det et vigtigt og meningsfuldt projekt, for der er altid en bjørneklo mere derude, siger Jann Larsen, der organiserer Bjørnebanden.
Han fortæller, at der aldrig er et medlem, der er kommet til skade ved at fjerne bjørneklo.
Fire ud af ti kommuner er fri for gift
- Mange kommuner har droppet sprøjtegiften for at passe på drikkevandet og naturen.
- I stedet for gift bruger kommunerne bl.a. vanddamp og græssende dyr.
- Men seks ud af ti kommuner bruger stadig gift - de fleste mod invasive arter som bjørneklo.
- Lige nu kan du skrive til din borgmester og være med til at presse på for at droppe giften og beskytte drikkevandet.
Bjørneklo hyppigste årsag til at kommuner bruger gift
I en ny rundringning svarer 22 kommuner, at de bruger gift alene af den grund at udrydde bjørneklo og andre invasive arter.
De kommuner, der udrydder de invasive arter på anden vis, bruger ofte græssende dyr eller betalt mandskab, der fjerner planterne manuelt. Men i Rødovre har de altså fået deres helt egen ordning, som sparer kommunen bekymringer. Det siger Britt Jensen, borgmester i Rødovre Kommune.
- De frivillige i bjørnebanden gør en stor forskel for Rødovre, og de fortjener en stor tak. De er gode til at holde øje med de mindre kolonier af kæmpe-bjørneklo og fjerne eller anmelde planter, som kommunen har overset, siger borgmesteren.
Og så er det en stor bonus, at det bringer borgerne sammen.
- Rødovre er kendt for fællesskab og engagement. Det er ’Bjørnebanden’ et rigtigt godt eksempel på. Samarbejdet mellem kommunen og de frivillige er fantastisk, og det viser, hvor meget det betyder, at vi står sammen.
Bjørnebandens bekæmpelse virker
I 2006 beæmpede Bjørnebanden 52.500 bjørneklo. I 2019 var tallet faldet til 811.
Bjørneklo er meget giftig og svær at udrydde, fordi den dominerer terrænet både med sin størrelse og den måde, den uhæmmet spreder frø på. En rigtig stor blomsterskærm på en bjørneklo kan indeholde over 10.000 frø.
Bjørnebanden har klog af erfaring fundet en metode, hvor det primært er om foråret, at bjørnekloen fjernes, eller rodstikkes, som det hedder. Så er planten stadig lille, og den har ikke nået at få modne frø. Chancen for at få det hele med er derfor god.
I marts tager Bjørnebanden et intromøde med mad og drikke, hvor nye medlemmer kan få en introduktion, og de garvede kan lægge en slagplan. Herefter uddelegeres områder til bandens medlemmer, som alene eller parvis går til det udpegede område og fjerner bjørneklo.
2006 blev der i alt talt 52.500 udryddede bjørneklo. I 2019 var tallet 811. Det går altså den rigtige vej, men helt udryddet bliver bjørnekloen nok aldrig, siger Jann Larsen.
Bjørnebanden på en kold og sneklædt dag i marts. Klar til at stikke bjørneklo.
- Bjørnekloens frø spreder sig også fra de omkringliggende kommuner. Invasive planter kender sjovt nok ikke til kommunegrænser. Derfor er det nok naivt at tro, at vi snart har stukket den sidste bjørneklo, siger Jann Larsen og fortæller, at de af samme grund også hjælper lidt til i nogle af nabokommunerne.
- Vi blev for eksempel tilkaldt, da den nye letbane skulle laves. Området var fyldt med bjørneklo. På den måde kan vi hjælpe de andre men også hjælpe os selv, fordi vi har nedkæmpet bjørneklo, der sikkert ville sprede deres frø ind til os.
Udover bjørneklo fjerner Banden som noget nyt også de invasive planter japansk pileurt og lundgylden.
- Der vil nok altid være noget at lave, siger Jann Larsen.
Sådan stikker Bjørnebanden bjørneklo
- Spaden stikkes ca. 5 cm ned under jordoverfladen, så man får plantens vækstknude gravet op.
- Når vækstknuden er gravet op, skyder planten ikke fra de tilbageblevne rødder.
- Når planten er rodstukket, lader man den ligge. Planten vil ikke sprede frø, når først den er rodstukket, og planteresterne vil hurtig formulde og blive ufarlig.
- Metoden virker, men der kommer desværre nye frø til, som har ligget i jorden uden at spire eller frøene kommer med vinden.
- Derfor skal rodstikning gentages.
