Den førende klimateknologi er hverken digital, smurt med hydraulikolie eller lige på trapperne. Den er her nu. Blomstrende, summende og sumpet. Det er moser og enge i ådale og andre naturlige vådområder. Med orkideer, vilde græsarter og kødædende planter. Rig både over og under jorden. På liv og på kulstof. Det sidste i form af planterester, som gennem århundreder er sunket ned og optaget i vandmættede jordlag på enge og i moser.

Fra græseng til klimabombe

Tidligere udgjorde moser og enge cirka en fjerdedel af Danmark og var en vigtig del af landbruget som græsning og høslæt. Sidenhen er områderne blevet drænet, pløjet og dyrket som del af landbrugsjorden i et af verdens mest intensivt dyrkede lande.

Når vådområderne bliver afvandet, blotlagt og iltet med dræn og plov, bliver de lidt af en klimabombe, fordi det organiske kulstof rådner og gasser af som CO2. Det går langsommere, men det svarer i princippet til at brænde kul eller olie.

De tidligere vådområder, ofte omtalt som kulstofrige lavbundsjorde, udgør i alt 170.000 hektar. Det svarer til kun syv procent af Danmarks dyrkede areal. Men lavbundsjordene står for halvdelen af CO2-udledningen fra den dyrkede jord. Det skriver Klimarådet i rapporten ’Kulstofrige lavbundsjorde’.

Heldigvis kan vi demontere klimabomben – og i stedet bruge naturens kræfter til at lagre CO2.

Kæmpe klimagevinst

Hvis vi holder op med at dyrke og dræne markerne på de kulstofrige lavbudsjorde og lader vandet finde naturligt tilbage, så vil det give en dobbelteffekt. Vi reducerer CO2-udledningen fra dyrkningen, og i stedet lagrer naturen CO2.

- Der er et enormt potentiale, og alle er enige om, at det er den mest effektive og billigste klimaløsning, vi kender. Og når det bliver gjort, så virker det fra dag ét. Så det er bare om at komme i gang, siger Maria Reumert Gjerding, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Brug naturen som klimaløsning

Danmark skal reducere vores CO2-udslip med 70 procent. Regeringen forhandler i øjeblikket, om hvordan landbruget skal bidrage.

En af de billigste og mest effektive måder er at bruge naturen som klimaløsning.

Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer anbefaler, at 100.000 ha jord tages ud af drift som et centralt led i landbrugets klimaindsats. Udtagningen skal foregå på frivillig basis og mod kompensation - enten kontant eller i form af bedre jord i bytte til lodsejeren.

Sammen med landmændenes organisation Landbrug & Fødevarer peger Danmarks Naturfredningsforening på, at der i første omgang bør tages 100.000 ha lavbundsjorde ud. Det vil ifølge et estimat, baseret på tal fra Klimarådet, spare os for 2,5 millioner ton CO2 om året.

Så da Klimapartnerskabet for Landbrug & Fødevarer sidste år bød ind med anbefalinger til erhvervenes bidrag til at nå Danmarks klimamål, stod ’Udtagning af de første 47.400 hektar lavbundsjorde’ og ’Yderlige udtagning af lavbundsjorde’ som anbefaling nummer 1 og 2.

I december skrev forskerne Carsten Rahbek, Marianne Holmer og Sebastian H. Mernild fra Københavns og Syddansk Universiteter i kronikken ’Kloden skriger på naturbaserede løsninger’:

- Potentialet ved retablering af vådområder til lagring af CO2 er enormt.

Og da Klimarådet d. 26. februar vurderede, at regeringen er langt fra at nå klimamålet, anbefalede de at sætte skub i processen med at tage lavbundsjorde ud af drift og vådlægge dem.

For som formand for Klimarådet Peter Møllgaard siger:

- Udtagning af jord er et komplekst område, men det er et billigt og effektivt virkemiddel i forhold til, hvad vi som samfund ellers kan gøre for klimaet.

Lad os komme i gang

- Vi står midt i en klimakrise og en biodiversitetskrise, og begge dele skriger på handling. Der findes ingen nemme løsninger, men her har vi et greb, som vi ved virker. Det er ikke en teknologi som måske-måske ikke bliver til noget i fremtiden. Det er en brugbar løsning, der er billigere og nemmere end de fleste andre, og oven i købet er godt for både klimaet og biodiversiteten, siger Maria Reumert Gjerding.

Når vi tillader naturen at genindtage områderne som våde enge og moser, bliver landskaberne rige og attraktive for planter, dyr og mennesker. Og de vil samtidig virke som klimasikring, da området kan hjælpe til at afbøde oversvømmelser.

Desuden betyder et stop for dyrkning også et stop for udledning af kvælstof og sprøjtegift. Til gavn for natur, drikkevand samt hav- og vandmiljø.

- Der er afsat penge, så vi kan komme i gang med det samme, gøre os dyrebare erfaringer og justere i fællesskab. Og imens vi lærer, bør regeringen afsætter midlerne til at udnytte det fulde potentiale af naturens geniale klimaløsning, siger Maria Reumert Gjerding