Danmark tillader igen brug af forbudt sprøjtegift

Det skulle egentlig være forbudt at bruge giften Reglone. Den indeholder aktivstoffet Diquat, der blev forbudt i EU i 2019, fordi det kan give nerveskader og bl.a. kædes sammen med sygdommen Parkinsons.

Alligevel kan danske kartoffelavlere nu for fjerde år i træk efter forbuddet igen sprøjte deres marker for at nedvisne planterne, fordi Miljøministeriet netop har givet dispensation fra EU-forbuddet.

Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding kalder ministeriets dispensationspraksis for uhørt.

- Jeg mener, at det er fuldstændig uhørt, at ministeriet tilsyneladende serie-dispenserer til brug af den her gift, selvom den er forbudt i EU. Det ligner efterhånden mere reglen end undtagelsen, at ministeriet giver landbruget dispensation til at bruge Reglone, der i øvrigt er forbudt, fordi det er hamrende farligt for mennesker og andre levende væsner, siger Maria Reumert Gjerding.

Ifølge EUs regler, så må landene kun dispensere, hvis det er en ekstraordinær situation, og man bør altså ikke give dispensation til at beskytte mod en fare, der er hyppig eller sædvanlig. Alligevel er der nu for fjerede år i træk nu givet en dispensation.

- Når der år efter år bliver givet dispensation, så står det klart for enhver, at der ikke længere er tale om en nødsituation. Så er der tale om en fast praksis. Det er præcis det, som Rigsrevisionen tidligere har kritiseret, at de her dispensationer kommer per automatik, hver gang der bliver søgt. Men kritikken er åbenbart prellet fuldstændig af på miljømyndighederne, for det ligner med vores øjne, at man fortsætter ufortrødent med at opfylde landbrugs- og kemikalielobbyens ønsker, fremfor at vægte hensyn til mennesker og natur højere. Det er under al kritik, siger Maria Reumert Gjerding.

DN: Danmark bøjer EU-regler

Selvom aktivstoffer diquat er forbudt, så vurderer Miljøstyrelsen, at stoffet – der er særligt farligt for børn og ufødte børn - kan anvendes sikkert. Yderligere mener styrelsen, at der ikke findes alternativer for danske avlere til at nedvisne kartoflerne.

Alternativ til Reglone kan fx være at nedskære, afbrænde eller anvende alternative midler. Men selvom stoffet er forbudt i EU, så kan der ifølge EUs regler dispenseres under særlige omstændigheder, hvor der ikke kan nå at findes alternativer til at anvende stoffet.

- Vi mener, at Danmark bøjer EU-reglerne for at give dispensationen, for der findes alternativer til at nedvisne kartoflerne. Men det er klart, at hvis landbruget er sikker på at få en dispensation år efter år, så kommer der ikke alternative metoder i brug. Når man i udlandet kan klare sig uden den her gift, så kan man nok også i Danmark, siger Maria Reumert Gjerding.

Ikke lykkedes at råbe politikerne op

Det er ikke blot Rigsrevisionen, der tidligere har kritiseret den danske dispensationspraksis. Også statens egen rådgiver i sagen – DHI – har tidligere kritiseret dispensation til Reglone. I en vurdering helt tilbage i 2020 lød det: ”Det blev kendt i 2018, at diquat ville blive forbudt, hvorfor industrien, landmænd og deres organisationer har haft tid til at finde alternative midler/metoder til den ansøgte anvendelse«.

Nu ligger der så i 2023 for fjerde år i træk en dispensation, og ifølge Maria Reumert Gjerding, så er det dybt frustrerende, at praksis med at dispensere fortsætter, selvom Danmarks Naturfredningsforening i mange år har forsøgt at stoppe det.

- Det er frustrerende, at det fortsætter, selvom vi år efter år har forsøgt at få politikerne til at stoppe det. For det første bør vi slet ikke anvende stoffer i Danmark, som allerede er blevet gjort ulovlige. Der skal være meget tungtvejende samfundsmæssige eller folkesundhedsmæssige hensyn på bordet, hvis der skal gives en dispensation, og det kan vi ikke se, at der er her, siger Maria Reumert Gjerding og fortsætter:

- Og hvis man vil gøre det, så er det en politisk beslutning, som under vejledning fra sundheds- og miljømyndighederne bør træffes i Folketinget. Hvis et givent stof allerede blevet gjort ulovlig en gang, så er det sket ud fra en faglig vurdering. Derfor er det – og bør det være- en politisk beslutning, om man alligevel vil tillade at bruge det igen.