Danmarks Naturfredningsforening efterlyser flere grønne tiltag på finanslov
Regeringen har netop fremlagt deres sidste finanslov på denne side af et valg. Og der er i år sat få midler af til det grønne område. Det ærgrer Danmarks Naturfredningsforening.
Det er ærgerligt, at der ikke er en mere markant prioritering af det grønne område i regeringens fremlagte finanslov.
Det mener Danmarks Naturfredningsforening, der bl.a. efterlyser, at der afsættes midler til en bedre beskyttelse af drikkevandet og afsættes flere midler til udtagning af landbrugsjord, som både kan bidrage til at reducere landbrugets klimabelastning og sikre flere arealer til naturen.
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, siger:
- Selvom vi står midt i en energikrise og kæmper med en stigende inflation, står vi altså stadig midt i en klimakrise og med en natur i drastisk tilbagegang. Og vi kan ikke bare pause indsatsen for klima og natur et par år, indtil økonomien har stabiliseret sig, og energikrisen har lagt sag.
- Vi har haft et år med ekstreme vejrfænomener, tørke og naturkatastrofer. Herhjemme kæmper det danske vandmiljø med iltsvind, og antallet af forurenede drikkevandsboringer stiger år for år. Vi har i den grad brug for tårnhøje grønne ambitioner, hvis vi skal formå at løse de grønne kriser, vi står med netop nu. Det gælder selvfølgelig også finansloven, hvor det havde været oplagt at sætte midler af til at udtage langt mere landbrugsjord for at bremse forureningen af vores vandmiljø og nedbringe landbrugets klimaudledninger.
- Jeg havde håbet, at regeringen ville bruge den sidste finanslov til at sætte endnu mere gang i den grønne omstilling. Men jeg noterer mig selvfølgelig også, at regeringen selv fremhæver, at der stadig udestår en kæmpe indsats på hele det grønne område. Det bliver særligt en opgave for regeringens støttepartier og de grønne bevægelser at få hævet ambitionsniveauet for den kommende finanslov.
Omstilling af landbruget bør blive tema i valgkampen
Samtidig pointerer præsidenten, at der stadig udestår en forhandling om den grønne omstilling af landbruget, hvor en væsentlig del af finansieringen skal komme fra en høj ensartet CO2-afgift, som f.eks. Klimarådet og Det Miljøøkonomiske Råd har foreslået.
Til efteråret ventes et ekspertudvalg at komme med en anbefaling til, hvordan sådan en CO2-afgift bør indrettes. Og når man kigger på det grønne område, bliver de forhandlinger de mest afgørende i forhold til, at Danmark kan nå klimamålet om 70 procent reduktion af CO2 i 2030, siger præsidenten:
- Vi løser ikke landbrugets udfordringer med finansloven. Her er det helt afgørende, at Folketinget følger op med en ambitiøs aftale om at nedbringe landbrugets klima- og kvælstofudledninger drastisk. Det danske vandmiljø gisper efter vejret pga. kvælstofudledningen fra landbruget, og som det ser ud nu, vil landbrugets andel af den samlede klimabelastning stige frem mod 2030. Det er for os at se den største udfordring netop nu. Og hvis det skal løses, kræver det, at en grøn skattereform omfatter landbruget med en høj ensartet CO2-afgift i tråd med klimarådets anbefalinger.
- Det bør blive det afgørende tema de kommende måneder og under den valgkamp, vi alle forventer bliver udskrevet snart, slutter præsidenten.
I 2020 stod landbrugssektoren for 36,7 procent af den danske CO2-udledning, og andelen ventes ifølge den nyeste klimafremskrivning fra Energistyrelsen at stige til 40,9 procent i 2030. Langt størstedelen af landbrugets udledning af drivhusgasser stammer fra husdyrproduktion, der udgør ca. tre fjerdedele af udledningerne. Samtidig kommer langt størstedelen af kvælstofforureningen af vandmiljøet fra landbruget.
