Object reference not set to an instance of an object.

I den lave morgensol suser landskabet forbi mig, mens jeg nyder togturen tværs over det flade østsjællandske Stevns. Mit øje lader sig fange af lange forløb af diger med stynede popler, nogle lige stynet, andre for år tilbage. Det er her naturen hilser godmorgen til alle togpassagerer - hvis de altså løfter blikket fra mobilen.

Var der ikke diger tilstede i det flade landskab, så ville alt formentlig være dyrket jord. Til glæde for få og til gavn for endnu færre. Som digerne snor sig gennem landskabet skaber de variation for både øjet og naturen. For det er i overgangen fra dyrket jord til ikke-dyrket, at digerne åbner et vindue til naturen.

Livet i digerne

Digerne rummer et lystigt fugleliv og mere end det. Tag poplerne. De har som regel stået på samme sted, med en afstand af 6 alen (knapt 4 meter) i godt 200 år.

I århundreder udgjorde de rygraden i enhver indhegning - tit med grøfter på begge sider af diget for at gøre det ekstra svært for den sultne ko at krydse grænsen.

Grøfterne var opstået ved hårdt gravearbejde, og det var netop jord fra grøftearbejdet, der blev lagt op som de diger, vi ser i dag.

Siden er der sket meget. Grøfterne er ofte helt væk, og digerne er blevet lavere.

Men poplerne står endnu mange steder. Fulde af insekter, mosser og laver. Faktisk skal man ikke lede længe for at finde eksempler på urter og endda træer, der finder grobund højt til vejrs i poplernes frønnede kroner. Hvidtjørn, hyld og rødsvingel er blot nogle af de eksempler på danske epifytter, som jeg har set.

Så gamle og så værdifulde, og så alligevel frit bytte for enhver, der vil tjene penge på at hakke flis eller bare er træt af at vedligeholde gamle træer. Det er fuldt lovligt. Ingen gældende lov beskytter nemlig digernes popler.

Fredløs natur

Faktisk har det været situationen siden beskyttelsen af digerne blev hevet ud af vores naturbeskyttelseslov og sat ind i en helt ny, til lejligheden skabt, museumslov. Flytningen forekom udramatisk, og er sikkert blevet talt på vej som en forenkling og effektivisering. Men noget gik tabt. Og det var i princippet alt det levende, der gror på digerne.

Ofte er det lige så gammelt og kulturbærende som selve diget. Og selv om museumsfolk kan have et godt øje til naturen, så står der intet i loven om beskyttelsen af stynede 200-årige popler, store egetræer, aksetræer eller hasselbuske. Alle disse kvaliteter er fredløse og må jages hele året rundt! Hårrejsende, men sandt.

Det mener jeg ikke, at vi skal tillade. Derfor vil vi i Danmarks Naturfredningsforening fortsat arbejde for at beskytte digerne. Og du kan være med. Start med at kigge op fra mobilen og se på naturen.

"Selvom museumsfolk kan have et godt øje til naturen, så står der intet i loven, der beskytter de 200-årige popler. De er fredløse og må jages året rundt,, - Jan Pedersen, Danmarks Naturfredningsforening