Som en del af regeringsgrundlaget tages de første skridt nu for at genoprette Søborg Sø i Nordsjælland. Omkring 500 ha indgår i genopretningen - heraf bliver ca. 340 hektar til sø, mens resten bliver til enge.

DN bakker op

- Det er et godt valg og vi bakker helhjertet op bag projektet, der vil give plads til et rigt fugleliv, og mere kulstoflagring, når det er færdigt. Vi vil gerne rose regeringen for at sætte naturgenopretning på dagsordenen, da det er helt afgørende for den danske natur, at der bliver sat gang i store naturgenopretningsprojekter landet over, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Danmark står over for et stort arbejde, når det gælder om at sikre den biologiske mangfoldighed. Senest i 2020 skal samtlige lande, der har tilsluttet sig de 20 internationale biodiversitetsmål – Aichimålene – blandt andet have genoprettet 15 pct. af de forringede økosystemer, der bidrager til kulstoflagring. Danmark er langt fra at nå de mål, men Søborg Sø er en rigtig god start, mener Danmarks Naturfredningsforening.

Mangler meget

- Vi har ved flere lejligheder efterlyst en baseline og en plan for naturgenopretning i Danmark, da der i dag ikke findes et landsdækkende overblik over, hvor og hvor meget, der genoprettes. Ligesom der ikke følges op på effekterne af genopretningsprojekterne. Det opfordrer vi, regeringen til at sikre, så vi får den bedste genopretning, men også så vi kan se, hvad de får ud af vores skattekroner, siger Bisschop-Larsen.

Foreningen appellerer til, at regeringen også tager fat på flagskibsprojekter som genopretning af Store Vildmose og Store Åmose. Det vil give igen på både klimaregnskab og i forhold til biodiversitet, rekreation og turisme og for Store Åmoses del også bevaring af fortidsminder af international værdi, bl.a. spor fra Kongemosekulturen.

Større kadence

- Det er klart, at Danmark skal op i en helt anden kadence, hvis vi for alvor skal stoppe tabet af biodiversitet. Vi har derfor flere gange appelleret til hele Folketinget om at få udarbejdet en Naturpakke II, hvor naturen er det primære formål, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Foreningen opfordrer ligeledes til, at der afsættes midler til finansiering af naturgenopretning, så det ikke sker ved at sælge ud af eksisterende naturområder. Regningen for Søborg Sø betales ved salg af eksisterende offentligt ejede naturcampingpladser i beskyttede naturområder. Disse områder anbefaler Danmarks Naturfredningsforening, at man lader gå tilbage til naturen.

- Naturen har desperat brug for mere plads ikke mindre, hvis tabet af biologisk mangfoldighed nogensinde skal stoppes, slutter Bisschop-Larsen.

alt
Tine Gjerløv
Chefrådgiver
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 22 85 22 08

Biodiversitetskonference

Ved den seneste biodiversitetskonference, COP 13, vedtog parterne en handlingsplan for naturgenopretning.

Det skete for at øge fremdriften i at få genetableret noget af al den tabte natur. Det fremgår af beslutningen, at landene skal formulere mål for naturgenopretning og indarbejde mål og plan for indsatser i de nationale biodiversitetsstrategier og handlingsplaner.

Det mener Danmarks Naturfredningsforening ikke, er sket i Danmark, hvor fødevare- og miljøministeren konsekvent henviser til aftalen om mere urørt skov fra naturpakken, vådområdeindsatser for kvælstofreduktion og indsatser i Natura 2000 planerne.

Søborg Sø

Søborg Sø var tidligere Nordsjællands fjerde største sø. I 1870’erne blev søen tørlagt for at skabe landbrugsjord. I dag sørger pumper for at holde søbunden tør, men står det til regeringen, skal pumperne slukkes, og søen og naturen genoprettes.

Området vil blive en magnet for en lang række fugle som f.eks. ænder, svaner, lappedykkere og trækgæster som traner og gæs.