Limfjorden var engang et af de mest fiskerige farvande i Danmark. Men årtiers forurening og rovdrift har ødelagt fjorden og naturen under havoverfladen.

Nu har TV 2 afsløret, at Fiskeristyrelsen trods advarsler og klare beviser har holdt hånden over fiskere, der tydeligvis bryder loven, der ellers er lavet for at beskytte havmiljøet og den sårbare natur i fjorden.

Det er sket, ved at fiskerne har skrabet muslinger med langt større motorkraft på deres fartøjer, end det der er tilladt i Limfjorden.

Med større skibsmotorer kan muslingefartøjet trække tungere, større og langt mere ødelæggende fiskeredskaber langs havbunden. Selvom det koster havnaturen dyrt, har Fiskeristyrelsen ladet ulovlighederne fortsætte – og endda godkendt dem med tilbagevirkende kraft, skriver mediet.

Sagen er chokerende, mener præsident for Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding,

- Det virker som om, at Fiskeristyrelsen har været mere optaget af at holde hånden over ulovligt fiskeri og finde smuthuller til fiskerne. Det er en bananrepublik værdig, siger hun til TV 2 om sagen.

Beskyttet havnatur skal være fri for bundtrawl

Fiskeri med bundtrawl og andre bundslæbende redskaber skader naturen i havet og påvirker klimaet. Alligevel er det tilladt i såkaldt beskyttede havområder.

Skriv under på at bundslæbende fiskeredskaber som bundtrawl skal være forbudt i beskyttet hav.

Muslingeskrab bidrager til iltsvind i Limfjorden

Der breder sig en sky af mudder i vandet omkring muslingefartøjerne, når de fisker efter muslinger helt ind på fire meters dybde. For muslingefiskeri er - selv når det foregår efter reglerne - en brutal fiskemetode, hvor man trækker en eller flere tunge jernskrabere efter fiskefartøjet.

Muslingeskraberne graver sig så ned i havbunden og river den op for at få fat i muslingerne her. I Limfjorden foregår det i selv beskyttede Natura 2000-områder.

Muslingeskrab er medvirkende til det dræbende iltsvind, der hvert år rammer Limfjorden, siger professor i havmiljø ved Aarhus Universitet til TV 2:

- Det her er helt klart med til at slå fjorden ihjel, fordi det bringer alle næringsstofferne op fra bunden, og næringsstofferne er med til at danne iltsvind, forklarer Stiig Markager.

Derfor er det et kæmpe svigt af de lokale fiskere og ikke mindst befolkningen omkring Limfjorden, at myndighederne ikke har håndhævet loven i Limfjorden, mener Maria Reumert Gjerding:

- Limfjorden er i forvejen ramt af blandt andet massive udledninger af kvælstof fra land, og det skriger til Himlen, at myndighedernes svar er at presse havnaturen endnu mere, siger hun.

Ved muslingeskrab trækkes en eller to tunge jernskabere gennem havbunden for at rive muslingerne fri. Jo større motor, jo større ødelæggelser. Derfor er der begrænsninger af motorstørrelsen for muslingefartøjer.

DN: Stop muslingeskrab og hjælp naturen i Limfjorden

For at begrænse skaderne af muslingeskrab på havmiljøet gjorde tidligere fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) det i 2004 ulovligt at fiske i Limfjorden med motorer, som var produceret til at yde mere end 130 kilowatt.

Men TV 2 dokumenterer, at minimum 11 ud af de 30 muslingeskibe i Limfjorden har fisket med ulovligt store motorer i årevis. Og at fiskeristyrelsen har kendt til de ulovlige motorer, men undladt at sanktionere fiskerne.

Samtidig med den manglende håndhævelse af loven er fiskeredskaberne, der trækkes over havbunden i Limfjorden, blevet markant tungere de seneste ti år, fremgår det af TV 2’s dækning af sagen.

- Der skal ryddes op i fiskeriforvaltningen og strammes op på reglerne, lyder det fra Maria Reumert Gjerding

Lovløsheden i Limfjorden har skabt en stor gæld til naturen. DN’s præsident opfordrer til, at Limfjorden bliver udpeget som trawlfrit område, hvor muslingeskrab udfases, og fiskerne hjælpes til en omstilling til skånsomme fiskeredskaber.

Det kan bidrage til den nødvendige genopretning af den ødelagte natur på havbunden i Limfjorden, så også fiskene kan komme tilbage.

- Det vil på den lange bane også gavne fiskerne i fjorden, mens befolkningen omkring den smukke fjord selvsagt har helt grundlæggende krav på, at myndighederne overholder loven og passer på vores fælles fantastiske natur, lyder det fra præsidenten i Danmarks Naturfredningsforening.

alt
Henning Mørk Jørgensen
Rådgiver vandmiljø, hav- og fiskeripolitik
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 31 19 32 35