DN fastholder: Landbrugspakken bygger på mangelfulde analyser
Ny analyse: Det videnskabelige beslutningsgrundlag for Landbrugspakken var helt utilstrækkeligt. Konsekvenserne af den øgede gødskning kan være langt større end beregnet.
Det slås fast i et nyt responsum udarbejdet af forskeren Bjørn Molt Petersen for Danmarks Naturfredningsforening. Se responsummet her.
Kvælstof er kardinalpunkt
Kan planterne optage kvælstoffet fra marken eller løber det ud i grundvand, vandløb, søer og fjorde og gør skade? Aarhus Universitet leverede tallene bag regeringens Landbrugspakke fra 2015, og nåede frem til, at det slet ikke så så galt ud.
Det fik DN til at efterprøve tallene fra Aarhus Universitet, og en omfattende analyse viste, at de hviler på et helt utilstrækkeligt grundlag. Men Aarhus Universitet, der rådgiver regeringen, fastholder sikkerheden bag tallene. Nu har DN fået udarbejdet et responsum på Århus Universitets forsvar, og sagen er klar:
Basale fejl og misforståelser
- Aarhus Universitet tager fejl og responsummet tilbageviser universitets forsvar. Vi kan påvise, at forsvaret bygger på basale fejl og en lang række misforståelser. Vi opfordrer derfor Aarhus Universitet til nu at gå i konstruktiv dialog om kritikken. Målet må være, at der træffes holdbare politiske beslutninger på et veloplyst grundlag, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Foreningen mener også, at universitet kun forholder sig til dele af den kritik, der tilbage i november sidste år blev rejst af beregningerne bag Landbrugspakken.
Vand og EU-ret
Kort fortalt har Aarhus Universitet opbygget den såkaldte NLES4 regnemodel. Med denne model har universitetet regnet ud, at den såkaldte marginaludvaskning ikke som tidligere antaget, var på 33 pct., men kun på 18 pct. Det er et kardinalpunkt fordi, landbrugets udledning af kvælstof til vandmiljø og grundvand dermed pludseligt være langt mindre. Det er denne regnemodel DN og Bjørn Molt Petersen har eftertjekket og fundet at der ikke det forskningsmæssige belæg for modellen, som hævdet, og som blev brugt i Landbrugspakken til at tillade, at de danske marker må gødes mere.
Miljøpolitik på et forskningsmæssigt solidt grundlag
- For os er det afgørende, at natur- og miljøpolitikken i Danmark hviler på solid, valid forskning. Vi har som samfund gennem 30 år gjort en kæmpeindsats for at få levende vandløb og fjorde tilbage, og det skal en enkelt regering ikke kaste overbord på grund med henvisning til ufuldstændig rådgivning fra Århus Universitet.
Nu har vi dokumenteret, at Landbrugspakken og tilladelsen til at øge gødskningen i landbruget hviler på et helt utilstrækkeligt grundlag. Vores opfordring er, at der nu også handles på dette og vi deltager gerne i det arbejde, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
Sagen kort - NLES4
Det handler om den såkaldte NLES4 regnemodel, som Aarhus Universitet har opbygget.
Med denne NLES4 model har Aarhus Universitet regnet ud, at den såkaldte marginaludvaskning ikke som tidligere antaget, var på 33 pct., men kun på 18 pct.
Dermed skulle landbrugets udledning af kvælstof til vandmiljø og grundvand pludseligt være langt mindre.
Dette blev brugt i Landbrugspakken til at tillade øget gødskning af landbrugsarealerne og samtidig hævde, at det kunne ske uden at træde ved siden af hverken Nitratdirektiv, Vandrammedirektiv eller andre EU-miljøforpligtigelser.
Skeptisk
Danmarks Naturfredningsforening var fra starten skeptisk og fik derfor regnet tallene efter og påviste, at Aarhus Universitet tog fejl.
Det fik Aarhus Universitet til at gå i rette med Danmarks Naturfredningsforening, og det er denne kritik, foreningen og forskeren Bjørn Molt Petersen nu svarer på.
Responsummet fastholder konklusionerne fra den oprindelige analyse af beregningerne bag Landbrugspakken:
NLES4 modellen er hverken analyseret for usikkerhed eller statistisk bekræftet.
Da NLES4 samtidig kommer frem til en væsentlig lavere ekstra kvælstofudvaskning ved øget kvælstofgødskning end tidligere beregninger viser, uden at årsagen til denne store forskel er blevet kortlagt, aner ingen, om modellen reelt kan anvendes.
EU krav
Modellen er ganske vist sammenlignet med forsøgsresultater, for at se om den regner rigtigt i forhold til virkeligheden.
Men sammenligningen er både udført misvisende, og med alt for få forsøg til at dette krydstjek af modellen kan bruges til noget. Og ikke nok med det, så er modellens kurveforløb for ændringerne i kvælstofudvaskningen ved øget gødskning også ukorrekt.
I sidste ende kan konsekvensen af at følge NLES4 være, at Danmark ikke lever op til EU's vandramme og nitratdirektiv, mens det for Danmarks Naturfredningsforening handler om den skade, den ekstra mængde kvælstof kan gøre på natur og miljø.