Danmarks natur har brug for en ny og grøn Grundlov og det samme har danskerne.

Derfor foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at retten til en rig natur, et klima i balance, retten til rent vand og retten til et rent miljø skrives ind som rettigheder i vores grundlov.

- Vi mener faktisk, at det haster, for alle de nævnte grønne værdier forsvinder hastigt fra os, selvom det er helt basale rettigheder, vi siden tidernes morgen som en selvfølge har givet videre til de næste generationer, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

"Vi skal op på en helt anden klinge"

Den danske grundlov er en af verdens ældste, og da Frederik d. 7 underskrev den i 1849 spankulerede sorte storke og hærfugle rundt på de våde enge. Det rindende vand uden pesticider var en selvfølge ligesom sprællevende fjorde med stimer af sild, torsk og makrel.

Da den seneste grundlovsændring kom i 1953 sang lærkerne stadigt talrige fra en skyfri himmel, og vinter adskilte sig fra efterår og forår fra sommer.

- Danmark står ligesom resten af verden overfor enorme ændringer. Tabet af biodiversitet er massivt, klimakrisen er i fuld gang og vores rene drikkevand er under stadigt større pres fra pesticider. Det har ingen regering, ingen eksisterende lov, direktiv eller konvention formået at ændre på. Vi skal op på en helt anden klinge, lyder det fra DN præsidenten.

Vær med i kampen

Danmarks Naturfredningsforening kæmper for en rig natur og et klima i balance.

Vil du være med?

Rettigheder til naturen

Der findes nu rester af pesticider i over halvdelen af drikkevandsboringerne.

Danmark er et af verdens rigeste lande, men målt på natur, er vi blandt de fattigste.

Danmark har på blot 100 år mistet sine store naturområder, og vi ligger i bund hvad angår beskyttede naturområder i EU. Hele 25 procent af de hjemmehørende arter er i dag udryddelsestruede. Halvdelen af lærkerne er borte. Fire ud af fem viber er borte.

Hverken Danmarks tilslutning til eksempelvis Ramsar-konventionen i 1971 (fuglebeskyttelse), Rio-konventionen i 1992 (bæredygtig udvikling), Nagoya-protokollen i 2010 (vende tabet af biologisk mangfoldighed) har kunnet forhindre tabet af biodiversitet.

- Vi moderniserer Grundloven ved at skrive retten til natur, miljø og klima ind akkurat som vi eksempelvis i 1954 sikrede, at også en kvinde kunne overtage tronen her i vores gamle kongerige. Det er en selvfølge i dag, siger Maria Reumert Gjerding, der foreslår en grundlovskommission, der skal give forslag til, hvordan rettighederne kan indskrives.

150 lande har allerede sikret deres borgere grønne rettigheder - også lande, vi normalt sammenligner os med. For eksempel Sverige, Tyskland, Norge og sidste år fik italienerne også grundlovssikret deres grønne rettigheder og staten skal nu beskytte økosystemerne og biodiversiteten fordi det er i fremtidige generationers interesse.

Hjælp os med at kæmpe for naturen og klimaet