Kan man øge forureningen af havet, uden at det betyder noget for miljøet og Danmarks mulighed for at leve op til internationale miljøbeskyttelsesregler?

Det mener regeringen i hvert fald, der med landbrugspakken har regnet sig frem til, at man kan øge kvælstofforureningen med 800 tons.

Danmarks Naturfredningsforening var tirsdag til stede ved en høring i Folketinget, der handlede om regeringens havbrugsplaner, og mulighederne for at kompensere for forureningen ved at dyrke muslinger og tang.

Her stod det klart, at forskerne har svært ved at se det såkaldte råderum, som regeringen har regnet sig frem til.

Høringen var kontroversiel, ikke mindst fordi blå blok på forhånd havde afvist at høre en af landets førende forsker i havmiljø, der var kritisk i sagen om i landbrugspakken (den såkaldte gyllegate, red.) professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet.

Sagen var i Ekstra Bladet tirsdag.

Forsker: intet råderum

Men til trods for den indledende proces, så var det alligevel ikke alt, hvad regeringen ønskede sig, der kom frem under høringen.

- Jeg kan ikke umiddelbart se et miljømæssigt råderum, sagde Karen Timmerman, der forsker i marinebiologi ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.

Og Jens Borum, lektor ved Freshwater Biology, Københavns Universitet, kunne følge op med, at det er umuligt, at rense for det organiske stof - fækalierne, der uvægerligt vil komme fra både havbrugene og de muslinger, som skal kompensere for forureningen fra havbrugene.

Regeringen har fremsat lovforslag L 111 Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse – der skal åbne op for tilladelse til flere havbrug, hvis der samtidig oprettes kompenseres virkemidler som dyrkning af muslinger. Og netop de kompenserende virkemidler blev diskutere ved høringen.

Forskerne konkluderede, at det er muligt at fjerne kvælstof og fosfor ved at dyrke muslinger. Men det er uklart, hvor godt det vil virke. De eneste danske forsøg har været i fjorde som Skive fjord, og altså ikke på åbent hav, som der vil blive tale om i Kattegat. Derfor kunne forskerne slå fast, at der ikke er viden om, hvorvidt og hvordan kompenserende tiltag vil virke.

- Kompenserende muslingeopdræt er muligt i alle indre danske farvande, sagde Jens Kjerulf, der er professor ved Dansk Skaldyrcenter ved DTU.

Meget store anlæg

Men selvom det er muligt, så havde de fleste af forskerne ikke konkrete bud på effekten og størrelsen på muslinge-farmene.

Ifølge Jens Borum så skal der dyrkes muslinger på et areal svarende til 4 km2, hvis det skal kompensere for et havbrug, der udleder 600 kg N/ha/år og 30 kg P/ha/år.

Han understregede samtidig, at havbunden lokalt vil blive forurenet ved havbrug, hvor der fx bruges medicin til fiskene, og det vil muslingerne ikke kompensere for.

Det blev ved høringen samtidig fortalt, at flere havbrug i Danmark vil øge risikoen for et udbrud af lakselus markant. Lakselus er en parasit, der er dødelig for fiskene, og i Norge kostede det i 2015 omkring 5 mia. kroner at bekæmpe parasitten, der hurtigt bliver immun overfor medicin.

Ifølge Anders Koed, seniorforsker DTU Aqua, er der en alvor risiko for at lakselus kan ramme særligt de danske havørredbestande.

Lovforslaget om marine virkemidler har været gennem 1. behandling i Folketinget, mens 2. behandling er udskudt på ubestemt tid. Danmarks Naturfredningsforening følger sagen tæt.

alt
Lisbet Ogstrup
Landsbrugspolitisk seniorrådgiver
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 31 19 32 09