I 2009 sad en træt Lars Løkke Rasmussen og forsøgte at få en aftale i stand under klimatopmødet COP 15 i København. Han fik sagt noget værre vrøvl, og det blev tydeligt i landets tv-stuer, at der ikke ville komme en aftale denne gang.

- Skal vi så ikke gøre det?, spurgte Charlotte Weitze sin mand Jacob Antvorskov.

Det var han med på, og de gik i det samme i gang med deres egen personlige 2030-plan. På forsiden af et Anders And-blad skrev de blandt andet 2009: halvere elforbrug, 2015: spis mindre kød og 2023: jordvarme.

Siden skrev de 2030-planen rent, og familien har levet efter den lige siden.

- Når jeg kigger tilbage på alt det, vi har gjort, bliver jeg helt glad. Planen giver et fokus og sætter rammer for, at vi kan overholde det. Samtidig giver det en pause fra hele tiden at tænke på klima. Når vi har vedtaget det, skal vi jo ikke gå og tænke på det hele tiden, fortæller forfatter Charlotte Weitze.

Også hendes mand ser flere fordele ved at leve efter en 2030-plan.

- Det giver mening. Midt i alt det besværlige, er det utrolig rart, at vi handler. Særligt i forhold til børnene. Og så har vi sparet en masse penge. Vores solvarmeanlæg var tjent ind på syv år, så nu har vi gratis varmt vand i hele sommerhalvåret, siger Jacob Antvorskov, der er daglig leder af et biodynamisk landbrug, hvor han underviser unge med særlige behov i bæredygtighed.

En god plan har huller nok

Det kan lyde firkantet at leve sit liv efter en plan, der strækker sig over 20 år. Men det skal nærmere ses som en bruttoliste med gode ideer til klimakloge handlinger. Hvert år vurderer parret, hvad de har mulighed for rent faktisk at føre ud i livet.

- Vi snakkede frem og tilbage, og der er så mange ting man kan gøre, så det virkede mere overskueligt gøre en ting om året. Man kan jo ikke ændre alle vaner på én gang, og der dukker hele tiden nye ting op, siger Charlotte Weitze.

Meget kan ændre sig fra år til år; teknologier udvikler sig, priserne falder, der kan komme fradrag og tilskud – samtidig med at familiens privatøkonomien svinger, fordi Charlotte er forfatter og freelancer. Fx regnede parret med først at kunne købe elbil i 2028, men det hele flaskede sig, så de allerede kunne købe en brugt elbil sidste år.

- Der er nok at kaste sig over. Nogle år har vi kigget på listen og set, at der stod ”skift fyr”, men det havde vi ikke råd til. Men så tænkte vi bare, hvad kan vi så gøre i stedet for? Der er en masse ting, der ikke koster noget, siger Jacob Antvorskov.

Parret har delt handlingerne op i fire kategorier:

  • De besværlige: Vaneændringer
  • De dyre: Ny teknologi
  • De gratis: Fx skift bank og start en repair café.
  • Formidling: Fortæl andre om din plan og stem i dit pensionsselskab

Udpluk af familiens 2030-plan

  • 2009: Halvere elforbrug
  • 2011: Fokus på at købe brugte ting
  • 2013: Høns
  • 2014: Solceller og varmepumpe
  • 2015: Mindre kød – 2 kødfrie dage. Bankskifte.
  • 2017: Start repair-café og skift til bæredygtigt pensionsselskab
  • 2019: Køb elbil. Kød temmelig sjældent.
  • 2023: Nyt opvarmnings-system? Jordvarme?
  • 2027: Varmegenvinding?
  • 2030: Vindmølle?

Det er vigtigt at planen har en god blanding fra alle kategorier og højst to handlinger om året. Men nogle handlinger kan godt står der flere gange, så man ændrer vaner gradvist.

- Første år tror man, det er vildt med to kødfrie dage, men et par år efter kan man gå langt videre. Affaldssortering er det samme: Man synes, man gør en forskel, når man sorterer sit affald, men et par år efter kan man leve efter "Refuse, Reduce, Repair, Recycle, Rot", forklarer Jacob Antvorskov og giver et godt råd til andre, der har lyst til at lave deres egen 2030-plan:

- Lav den åben med masser af huller. For der sker ting, som man bare ikke kan forudse.

Du kan følge familiens klimakloge liv på bloggen 2030planen.dk