Fastelavnsriset blomstrer

I denne tid markerer hasselbusken fastelavn med lysegrønne og røde blomster. De grønne er hanblomster og de røde er hunblomster.

Hanblomsterne er det letteste at få øje på, mener Marianne Krag Petersen, naturvejleder i Danmarks Naturfredningsforening.

- Det er de fine lang gulgrønne rakler, der hænger ned fra grenene. Raklerne blev dannet i sensommeren sidste år, men har hængt som små tynde aflange knopper på et par centimeter, indtil nu, hvor de springer ud, siger hun.

Til gengæld er det ikke ligeså let at få øje på hunblomsterne. De sidder indesluttet i bladknopper tæt ind til grenene, og det er kun dybrøde trådformede grifler (støvfang), som man ser.

Hasselbuskens bestøvning

Haslen er vindbestøvet. Det betyder, at når vinden blæser, vugger hanraklerne frem og tilbage, og så drysser pollenet ud, og en lille del af pollenkornene lander på hunblomsten – og så kan befrugtningen ske.

- Resultatet kan vi mennesker og en masse forskellige dyr høste efter et halvt års tid, hvor vi så kan samle nødder i skoven. En enkelt blomst kan sagtens give flere nødder, forklarer Marianne Krag Petersen.

En anden – noget mindre populær - konsekvens af haslens bestøvningsteknik, er at de mange pollenkorn, der ikke lige lander på en hun-hasselblomst, svæver rundt i luften og er til gene for folk med pollenallergi.

En gammel busk

Hasselbusken kan blive op til 10-12 meter høj. Der hvor de gamle stammer dør, skyder der nye stammer op.

- Derfor kan en hasselbusk godt være flere hundrede år gammel, fordi rødderne er i stand til at danne nye skud, siger Marianne Krag Petersen.

Haslen har været i Danmark i mere end 10.000 år, men den har faktisk også været her i tidligere mellemistider.

En periode for omkring 9.000 år siden har ligefrem været domineret af hassel, og kaldes hassel-fyrretiden.

Hasselbuskens mange egenskaber

Tidligere har haslen været en vigtig og nyttig busk for mennesker.

- Selvfølgelig er nødderne blevet samlet og spist, men især stammerne har været et vigtigt materiale for mennesker. De er blevet brugt til at lave fiskeruser og mange andre redskaber, som for eksempel hegn til dyr. Og så har haslen selvfølgelig været brugt til brande, forklarer Marianne Krag Petersen.

Hasselgrene er også blevet brugt til kagstrygning – som ikke har noget med kager eller fastelavnsboller at gøre – kagstrygning betyder tæsk.

Flere steder i Danmark – især på Fyn og Langeland – har vi stadig såkaldte ”stævningsskove” eller ”stubhaver”, der er levn fra dengang haslen var et vigtigt materiale. Her blev hasselskovene skåret ned til roden med få års mellemrum.

- Disse stævningsskove, som jo er et vigtigt kulturminde, er samtidig et utroligt artsrigt stykke natur med levesteder for masser af forskellige planter, svampe, insekter og andre dyr. Derfor er det vigtigt, at vi passer på dem, siger Marianne Krag Petersen.

I dag bruges haslen til fastelavnsris, så det er bare endnu en god grund til at passe på den gamle busk.