Fine ambitioner for klimaet men ikke for naturen
Statsminister Lars Løkke Rasmussens åbningstale i Folketinget indeholdt udmærket ambitioner for klimaet, men glemte totalt naturen.I dag åbnede Folketinget, og traditionen tro holdt statsministeren åbningstale. Der var på forhånd lagt op til, at talen bl.a. ville omhandle klimaudfordringerne, og hvordan de skal løses med regeringens kommende klimaplan.
Hos Danmarks Naturfredningsforening glæder man sig over, at der netop på klimaområdet blev sat ord på konkrete indsatser, der skal til for at sænke udledningen af CO2.
- Helt grundlæggende er vi glade for, at statsministeren så direkte slår nogle ambitioner fast på klimaområdet. Han ønsker et Danmark, som går forrest. Og her er vi jo fuldstændige enige. Det er en fin ambition, at regeringen vil udfase salg af benzin- og diselbiler inden 2030. Det er nødvendigt, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.
Men Danmarks Naturfredningsforening mener også, at såfremt Danmark skal have en ambitiøs klimaplan, er det ikke nok at udfase salget af benzin- og dieselbiler over de næste 12 år. Landbruget står for en femtedel af den samlede klimaudledning, og derfor vil det være nødvendigt, at regeringen tager hul på en omfattende klimaomstilling af denne sektor.
- Det undrer os, at statsministeren ikke med et ord fastsætter ambitioner i forhold til reduktion af landbrugets klimabelastning. Vi kan ikke komme i mål med en ambitiøs klimaplan, hvis vi som samfund ikke sikrer, at vores landbrug og fødevareproduktion faktisk bidrager til at løse klimakrisen, siger Maria Reumert Gjerding.
Og hvad så med naturen?
Danmark er det land i EU med mindst beskyttet natur. Og regeringen har med både den store revision af beskyttede Natura 2000-områder og det planlagte vildsvinehegn mødt stor kritik fra det grønne Danmark.
Alligevel var naturen fuldstændig fraværende i statsministerens tale.
- Vores natur i Danmark er i tilbagegang. Vi mister arter. Og danskerne mister grønne åndehuller. Det er for mig at se en af vores helt store udfordringer, som jeg selvfølgelig havde håbet, at landets statsminister ville forholde sig til, slutter Maria Reumert Gjerding.
