I efteråret vedtog EU’s fiskeriministre at kvorten for torsk i den vestlige Østersø skulle reduceres med 56 procent på trods af, at EU’s faglige rådgivere havde anbefalet at reducerekvoten med 88 procent.

Udmeldingen skabte ramaskrig hos danske fiskere.

I landets medier forklarede bekymrede fiskere, hvordan reduktionen ville fjerne deres eksistensgrundlag.

Hos landets NGO’ere havde piben en anden lyd. De var også bekymrede, men det var for torskbestanden, og for hvordan man nu ville nå det aftalte mål om en bæredygtig torskebestand i 2020.

Endemålet overskygger fornuften

Sådan siger Danmarks Fiskeriforeningen. Kvoterne er udarbejdet efter princippet for maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY).

- Med MSY reducerer man kvoterne på bestande, der faktisk efter biologisk vurdering har udvist konstant vækst i de seneste år. Så man sætter kvoterne efter en målsætning, frem for hvad der rent faktisk sker i bestanden. Det synes vi, er et grundlæggende problem, siger Michael Andersen, biolog i Danmarks Fiskeriforening.

Derfor burde kvoterne, ifølge Michael Andersen, ikke bestemmes efter det maksimalt bæredygtige udbytte, men i stedet efter hvilke fisk, der har fremgang, og hvilke der har tilbagegang.

- Hvis fiskerne skal være under MSY, så har vi engang foreslået, sådan lidt for sjov, at hvis en bestand vokser med 100 tons, så skal man øge kvoten med 50 og sætte de reste- rende 50 i banken, smågriner han.

ICES, der er rådgiver for fiskeriet i EU, forklarer hensigten med de nye kvoteforslag:

- Tidligere var man tilfreds, hvis man kunne undgå at bestandene blev så små, at det øgede risikoen for, at der ikke kunne produceres nok fiskeyngel. I dag har man det mål, at fiskene skal kunne vokse sig store, før de fanges, så man opnår det største bæredygtige udbytte, forklarer Morten Vinther, som er dansk medlem af den rådgivende komité i ICES.

Ingen kvoter, ingen fisk

Historien viser, at et forsigtighedsprincip kan være fordelagtigt, når det kommer til fiskefangst.

Torskekollapset i Newfoundland i det østlige Canada er et eksempel herpå. Indenfor en kort periode fangede fiskefartøjer det samme, som der var blevet fanget på en 100 års periode.

Det betød, at fiskeriet kollapsede i begyndelse af 1990’erne. Først mange år senere kunne der måles en lille fremgang hos torsken.

alt
Henning Mørk Jørgensen
Rådgiver vandmiljø, hav- og fiskeripolitik
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 31 19 32 35

Bagsiden af fiskekvotesystemet:

Fiskekvoterne fastsættes en gang om året, og så fordeles de mellem fiskerne, efter hvor store kvoteandele de ejer. Fiskerne kan bytte eller sælge deres andele internt. Det ser Henning Mørk Jørgensen, havbiolog i Danmarks Naturfredningsforening, som en risikabel konstruktion.

- Erfaringen er, at fangsterne koncentreres på færre store fartøjer, som samtidigt anvender de største og tungeste redskaber, og store bundtrawl har en lang række negative konsekvenser for havmiljøet. Det går eksempelvis udover bunddyr og bundplanter. Derudover fanges der flere uønskede fisk, end hvis der fiskes med garn. Og så bruger bundtrawlerne enormt meget energi per kilo fanget fisk,forklarer han.

Henning Mørk Jørgensen mener, at fiskekvoterne i stigende grad burde tildeles de, der fisker med skånsomme redskaber.

En fælles interesse

Fiskekvoter er, ifølge Henning Mørk Jørgensen, havbiolog i Danmarks Naturfredningsforening, det mest optimale system til at sikre både fisk og fiskere.

- Hvis fiskerne skal have sikkerhed for fisk de kommende år, så er det nødvendigt med bæredygtige fiskekvoter, siger han, og fortsætter

- De skal sikre mod at tilfældige udsving i fiskeynglens overlevelse fører til bestandskollaps.

Kvoter har tidligere vist sit værd hos flere forskellige fiskebestande.

- Bestande af både sild, torsk og rødspætter har været nedfisket, men haft fremgang på grund af kvoter, forkla- rer han.

Det kan kun lade sig gøre, mener Henning Mørk Jørgensen, hvis fiskerne overholder fiskekvoterne.

Og det er de gode til i Danmark, mener Jesper Raakjær professor i Marin Forvaltning på Aalborg Universitet.

- Der er så restriktive ordninger i Danmark, at fiskerne overholder kvoterne. Det er svært at snyde med den kontrol, der eksisterer i dag, forklarer han.

Fiskerne skal nemlig føre logbog over de fisk, de fanger. Og til fiskeaktioner, som er det primære salgssted for fisk, bliver alle fisk registreret og indberettet.

Henning Mørk Jørgensen mener, at kvoter og kontrol både tilgodeser fisk og fiskere, fordi begge parter på denne måde kan blive ved med at bestå.