Bundgarnsfisker Gunnar Nielsen og garnfisker Lars Klarskov Rasmussen er alene på havnen denne morgen - og det er de ofte.

Fisker-kollegaerne i den lille fiskerihavn i Korsør er forsvundet i takt med, at der er blevet færre og færre fisk at fange ude i Storebælt.

- Torskene forsvandt, og da de så var væk, begyndte alle de andre fisk også at forsvinde, fortæller Gunnar Nielsen.

Med sin kutter ”Inge” har Gunnar Nielsen fisket med bundgarn i Storebælt i over 30 år. Han oplever, at de fisk, der trods alt er tilbage, virker til at have svært ved at finde føde.

- Vores skrubber er blevet ligeså magre her om efteråret, som de er om foråret, når de lige har smidt deres rogn, fortæller han.

Se videoen med den lokale fisker Gunnar Nielsen, der mener, at udledningen af giftigt norsk oliespildevand skal stoppes hurtigst muligt.

Hvorfor vil nordmændene ikke selv have deres olieaffald?

Tilbagegangen for fisk og fiskeri er ifølge Gunner Nielsen sket sideløbende med, at virksomheden RGS Nordic begyndte at lukke behandlet oliespildevand fra Norge ud i havet fra deres anlæg på Stigsnæs godt 16 kilometer syd for Korsør. Det må have en indflydelse, at de “lukker alt det skidt ud”, som han udtrykker det:

- Jeg er jo ikke professor, så jeg kan ikke sige med sikkerhed, om det er dernede fra Stigsnæs. Men der er jo i min verden en grund til, at nordmændene ikke vil rense det vand. Der må være et eller andet i det, som de ikke vil have oppe ved dem selv, som de bare betaler sig ud af, lyder det ærgerligt fra Gunnar Nielsen.

Professor eller ej, så har fisker Gunnar Nielsen helt ret i, at der er ”et eller andet” i oliespildevandet fra de Norge – selv efter behandlingen hos RGS Nordic.

Det indeholder nemlig en masse tungmetaller, tjærestoffer og andet kemi – og i mængder så store, at de overskrider grænseværdierne for, hvad man normalt tillader, bliver lukket ud i vores danske hav.

Garnfisker Lars Klarskov Rasmussen er med i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri og tror på, at fiskene vil vende tilbage, hvis bl.a. forureningen med oliespildevand stoppes.

Korsørs anden fisker Lars Klarskov Rasmussen bemærkede for godt 15 år siden, at fiskene begyndte at forsvinde, når strømmen var nordgående.

Så kom vandet, som han satte sine garn i, op i Storebælt fra Stigsnæs og Agersø Sund. Der hvor udledningen af oliespildevandet sker.

- Når vandet kom derfra, var der noget galt. Der var færre fisk. I dag er det lige meget, hvilken vej strømmen render, så fanger vi ikke noget dernede mod Agersø Sund. Det er det døde hav, fortæller Lars Klarskov Rasmussen.

Udledning af importeret oliespildevand muligvis ulovlig

  • Ifølge Basel-konventionen er det ulovligt at føre miljøskadeligt affald over grænser til behandling og bortskaffelse i et andet land
  • Miljøstyrelsen sagde derfor først nej til at forny RGS Nordics tilladelse til at importere norsk oliespildevand til behandling på virksomhedens anlæg ved Agersø Sund.
  • Men Miljøstyrelsen sagde ja til en importtilladelse, da ordlyden ”behandling” blev til ”nyttiggørelse” af oliespildevandet.
  • Ifølge Miljøstyrelsen er det kun 1-2 procent olierester i det norske oliespildevand, der kan nyttiggøres.
  • Resten af spildevandet udledes i Agersø Sund, uden at de gældende grænseværdier for tungmetaller, tjærestoffer og kemiske stoffer er overholdt.
  • Kammeradvokaten har - ifølge DRs dækning af sagen - gentagende gange påpeget overfor Miljøstyrelsen, at det derfor mest taler for, at det er bortskaffelse og ikke nyttiggørelse, og at importen derfor ikke er lovlig.
  • Ifølge DRs dækning mener førende eksperter i miljøjura samtidigt, at det er i strid med EU-lovgivningen at udlede kemiske stoffer over grænseværdierne til et havområde, der i forvejen er i dårlig tilstand.

Tungmetaller og kræftfremkaldende tjærestoffer

Virksomheden RGS Nordic har i 25 år importeret millioner af liter industrispildevand fra udlandet til behandling på deres anlæg på halvøen Stignæs. Spildevandet kommer primært fra den norske olieindustri og bliver sejlet til Danmark i store tankskibe.

Efter behandling bliver spildevandet via et undersøisk rør ledt ud i Agersø Sund, der ligesom mange andre kystnære havområder i Danmark i forvejen er stærkt belastet.

Herfra bliver det norske oliespildevand med tungmetaller, kræftfremkaldende, mutagene (kan ændre cellernes arvemateriale), immun- og forplantnings-forstyrrende tjærestoffer og andet stærkt miljøfarlig kemi over grænseværdierne ført rundt i andre dele af det indre danske farvand. Ud i Smålandshavet, ned i Østersøen – og op i Storebælt.

Her har Lars Klarskov Rasmussen oplevet, at gode fiskepladser for garnfiskeri ikke er, som de var for bare få år siden.

- De seneste fem år er det bare gået rigtig stærkt. Det er blevet totalt dødt derude. På Halskov rev var der tidligere så mange skrubber, at man nærmest ikke orkede at fiske der, fordi man skulle pille så mange skrubber ud af garnet, fortæller Lars Klarskov Rasmussen og fortsætter:

- Det er skræmmende at se, hvor tomt der er nu, når man ved, hvordan det har været før, siger han.

Store tankskibe sejler spildevand fra den norske olieindustri her til RGS Nordics anlæg på Stigsnæs. Efter behandling bliver spildevandet lukket ud i Agersø Sund - fortsat fyldt med tungmetaller, tjærestoffer og andet kemi over grænseværdierne.

Gunnar Nielsen er medlem af Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, som arbejder for at skabe bedre vilkår for de mindre lokale fiskere, der bruger skånsomme fiskeredskaber som bundgarn, nedgarn og ruser.

Udledning skal stoppes

Der er ikke forsøgt foretaget nogen videnskabelig undersøgelse, der kan bevise, at det er udledningen af oliespildevand, der er skyld i, at fiskene er forsvundet. Der er flere ting, der har presset det danske havmiljø i bund, så som kvælstofforurening og overfiskeri.

Og selvom Agersø Sund hører til blandt de hårdest pressede kystnære havområder, så er der flere andre kystvande i Danmark, hvor havmiljøet også har det rigtig skidt, og fiskene er forsvundet.

Alligevel er Korsørs sidste to erhvervsfiskere klare i mælet, når de bliver spurgt om, hvad de mener, der skal ske med udledningen af norsk oliespildevand i dansk hav.

- Jamen, det skal stoppes det der. Hvis vi kan. Men jeg er bange for, at vi ikke kan, for det er jo politik og penge, der styrer det. Det er jo ikke en fremtid for vores børn og børnebørn, at vores vand bliver mere og mere forurenet, lyder det pessimistisk fra bundgarnsfisker Gunnar Nielsen.

Garnfisker Lars Klarskov Rasmussen tror på, at udledningen faktisk kan blive stoppet, og hav og fiskebestande blive genoprettet.

- Jeg ved godt, der også kan være andre påvirkninger, man også skal gøre noget ved. Men hvis man stoppede den der udledning, så kan havet måske komme sig over en årrække, lyder det håbefuldt fra Lars Klarskov Rasmussen.

alt
Henning Mørk Jørgensen
Rådgiver vandmiljø, hav- og fiskeripolitik
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 31 19 32 35
alt
Claus Garde Bergmann
Presseansvarlig for hav og fiskeri

Gunnar Nielsens bundgarnskutter "Inge" er en af de sidste fiskerbåde i Korsør fiskerihavn, efter at fiskene er forsvundet fra Storebælt.

Hjælp os med at kæmpe mod forurening af havet