FN har opsat 17 nye mål for, hvor verden skal bevæge sig hen frem mod 2030. Sult, fattigdom, uddannelse og lighed er sammen med klimaforandringer, bæredygtighed og økosystemer en del af målene.

Alle målene er vigtige og understøtter hinanden, men Danmarks Naturfredningsforening har særligt fokus på målene omkring natur, miljø og klima.

Konkrete indsatser

- Danmark ligger på mange måder i front, men der er sket en række forringelser, særligt når det gælder natur og miljøbeskyttelse. Derfor er vi særligt glade for, at regeringen med finansminister Kristian Jensen (V) nu har påtaget sig opgaven med at indarbejde verdensmålene i dansk lovgivning. Hvis det gøres helhjertet, er der faktisk en række ting, vi gør i dag, som vi ikke kan gøre i morgen, siger Michael Leth Jess, direktør for Natur & Plan i Danmarks Naturfredningsforening.

Verdensmålene nævner blandt andet specifikt, at landene skal beskytte, genoprette og støtte bæredygtig udnyttelse af økosystemer og af skove – ligesom jordforringelser og tabet af biodiversitet skal stoppes.

Danmark har særlige problemer, og forskere kalder ligesom EU-Kommissionen tilstanden i den danske natur for alarmerende. Der er også kommet et øget fokus på det, vi tilfører vores marker i form af zink, mikroplast og antibiotika. Det skal Danmark adressere, mener Danmarks Naturfredningsforening:

Handling bedre end ord

- Vi er de seneste år gået baglæns, når det gælder vores natur og miljø. Særligt rammer regeringens fødevare- og landbrugspakke hårdt, idet naturbeskyttelsen spoles tilbage på en række punkter. Det skal ændres, hvis regeringens ord skal stå til troende, siger Michael Leth Jess.

Landbrugspakken indebærer blandt andet, at der kan udledes mere kvælstof på trods af, at Danmark skal nedbringe mængden af næringsstoffer. Desuden lempes beskyttelsen af vandløb, der arbejdes på at file stykker af den beskyttede Natura 2000, og det skal fremover være muligt at sløjfe beskyttet natur for at etablere det andetsteds.

Finansministeren i front

Det er finansminister Kristian Jensen, der er sat i spidsen for at implementere verdensmålene oplyser til netavisen Altinget, at alle nye lovforslag skal vurderes ud fra verdensmålene:

- Verdensmålene er ikke noget, man klistrer på for enden af en finanslov. De er integrerede og kernen i de lovforslag, vi laver, siger finansministeren.

Det er sød musik i ørerne på DN:

- Det er overordentligt positivt, at regeringen har båret verdensmålene ind i Finansministeriet. Det er her, ting faktisk kan flyttes og finansministerens udmelding om, at bæredygtighedsmål skal ind i al lovgivning kan være afgørende, siger Michael Leth Jess.

Her er fire konkrete FN mål, når det gælder natur, miljø og klima:

  • Fremme bæredygtigt forbrug og produktion
  • Hurtig indsats for at bekæmpe klimaforandringer og dens indvirkninger
  • Bevare og sikre bæredygtig udnyttelse af verdenshavene og andre hav samt marineressourcer
  • Beskyt, genopret og støt bæredygtig udnyttelse af økosystemer og af skove, bekæmp ørkendannelse, stands jordforringelser og tab af biodiversitet

Læs alle FNs verdensmål her

alt
Michael Leth Jess
Vicedirektør. Afdelingsleder i Strategi, Organisation & Medlemmer
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 31 19 32 41

FN's Verdensmål

  • Målene spiller direkte ind på de grønne organisationers arbejde for bæredygtighed.
  • Udover målene for biodiversitet handler verdensmålene også om fx sult. Her er Danmark også en direkte spiller.
  • På grund af den enorme animalske produktion i Danmark importeres foder, der optager et areal på størrelse med Sjælland. Det anser DN som uansvarligt og ubæredygtigt.
  • Ligeledes er rent vand et FN-mål. I Danmark truer landbrugets nitratforurening og sprøjtegift vores grundvand.
  • Et andet FN-mål handler om ansvarligt forbrug. Her peger DN på mere cirkulær økonomi uden tab af ressourcer. Det kræver, at Danmark går bort fra at brænde stort set alt brændbart.
  • Danmark har tilsluttet sig Biodiversitetskonventionen og de såkaldte Aichimål. Kun ét er i dag opfyldt.

Vurdering af Danmarks indsats for biodiversitet