Før repræsentantskabsmøde: DN’erne er hverdagens helte

Før sommerferien lykkedes det mig at komme rundt i alle samråd og møde repræsentanter fra alle DNs afdelinger – undtagen en enkelt, der ikke havde mulighed for at nå frem.

Tusind tak for gæstfriheden, tusind tak for at rydde jeres kalendre for at tage imod mig og tusind tak til alle jer, der prioriterede at møde op og give mig værdifulde input til mit nye hverv som jeres præsident.

Flere frivillige

På samrådsmøderne drøftede vi et hav af forskellige emner: Hvordan skal vi rekruttere nye og unge frivillige, og hvordan vores mange frivillige bliver stærkere til at sætte lokale dagsordener, hvordan DN skal arbejde med klima og meget, meget mere.

Jeg tog de mange erfaringer, overvejelser og refleksioner, der bunder i stor indsigt og ofte mangeårige erfaring med vores forening med hjem. De gode samtaler danner i høj grad fundamentet for mit arbejde og er naturligvis afspejlet i det forslag til aktivitetsplan for 2019, som foreningens hovedbestyrelse har fremlagt, og som vi skal diskutere på det kommende repræsentantskabsmøde.

Overalt møder jeg meget stor respekt for vores arbejde og for det store arbejde DN’s ildsjæle udfører rundt omkring i vores afdelinger. Det gør jeg i dialogen med miljøministeren, med Folketingets ordførere, med landbrugets repræsentanter og med lokalpolitikere.

Politikerne ved godt, at uden Danmarks Naturfredningsforening havde Danmark set meget anderledes ud – man kan med rette sige, at uden Danmarks Naturfredningsforening ville Danmark have mistet sine mest danske træk.

Business opportunity

Den gamle eg, der markerer indgangen til landsbyen, de smukke gamle diger, der peger op mod de hvidkalkede kirker eller gravhøjen, hvor pløjesporene i dag går udenom vores forfædres gamle grave.

Langt de fleste kan sagtens se fornuften i at passe godt på disse fælles værdier. Det kan blive mere smertefuldt, når det bliver konkret. Når det handler om ens egen mark, skov eller baghave.

Det er jo ikke, fordi at alle andre er onde. Men det er, fordi danskerne er driftige mennesker, der helst ikke går glip af en god business opportunity, hvis de ser en. Derfor er vi blevet et rigt folkefærd, men også et naturfattigt folk.

Vi ser det jo af de opgørelser og undersøgelser, der er af naturens omfang og indhold. Selv den store beskyttede natur får det stadigt ringere og mangfoldigheden af arter siver bort. Der er heldigvis en masse muligheder for at rette op på naturtabene og de muligheder vil vi i DN gå benhårdt efter.

Helt konkret skal vi blandt andet have vores regeringen og kommunerne med på, at de naturarealer, der ejes af os alle sammen, skal overgå til reel natur – altså områder, hvor biodiversiteten har førsteret.

Det kan typisk være de statslige skove, men også jorder, der i dag bruges til dyrkning eller hvor, der måske er husdyrbier, skal så vidt muligt overgå til naturens egen dynamik. Vi har brug for at give plads til naturen. Plads til arealer, hvor naturen kan trives helt i sin egen ret.

Vi samarbejder, hvor vi kan

Jeg ser helt tydeligt, at der vilje til forandring i både det politiske såvel som i de erhverv og interessegrupper i øvrigt, der lever i og af naturen. Senest efterlyste Jægerforbundets formand i et opråb at få naturen tilbage i agerlandet.

I DN er vi enige i det ønske. Vi har samarbejdet med landbruget om anbefalinger til forvaltning af vores vandløb, og vi er i dialog om en jordreform. Det er så ufattelig vigtigt, at vi altid er parate til at række hånden ud til samarbejde med alle dem, vi kan stå sammen med for at skabe reel forandring for vores natur.

Vi kan skabe forandring ved samarbejde og ved at påvirke det politiske system. Men forandringen skal også drives af en forandring dybt i os som mennesker. Som samfund og som kultur skal vi ændre vores tilgang til naturen. Måden, vi anskuer naturen på.

Vi skal væk fra tankesættet, at fri og vild natur bare er noget unyttigt, der skal bringes i anvendelse. For en fri og vild natur er noget af det allerrigeste, vi har. Det er liv, det er rigdom, det er en fantastisk og festlig mangfoldighed, og det er levesteder til de mange arter, vi deler naturen med og som har lige så meget ret til at være her, som vi har. En rig natur kan vi være stolte af, glædes over, begejstres i.

Det er den forståelse og begejstring for naturen, der skal drive forandringen. Og her er vores lokale frivillige DN’ere nøglen. Her er drivkraften netop en stor og inderlig kærlighed til naturen, og den naturbegejstring skal vi have mange mange flere danskere til at dele. Det store arbejde, der bliver udført ude i hver enkelt afdeling i de enkelte kommuner, er i min optik en uegennyttig indsats til gavn for fællesskabet.

Om få uger er det ved at være slut med de mange årsmøder, og jeg sidder tilbage med en fantastisk følelse af at være del af noget større. Jeg er stolt over at kunne kalde mig DN’er og glæder mig til at møde alle foreningens sande helte til lørdagens repræsentantskabsmøde i landets største og vigtigste grønne organisation.