Hvis din nabo får en godkendelse af kommunen til at lave kystbeskyttelse med beton, og du frygter, at det vil få konsekvenser for dine og andre naboers grunde, ja så er det bare ærgerligt.

Det vil være konsekvensen af et nyt lovforslag, som miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen netop har fremsat i Folketinget.

For hvor man tidligere kunne klage over konsekvenserne af en afgørelse til et uvildigt klagenævn, så vil det fremover kun blive muligt at klage over den juridiske proces - fx overholdelse af frister og sagsbehandlingstider.

En trussel mod retssikkerheden

Danmarks Naturfredningsforening mener, at den nye konstruktion, som lovforslaget ligger op til, er en trussel mod retssikkerheden.

- Det er et brud med grundlæggende demokratiske principper i det her land. Vi har hele tiden sagt, at det kunne være fornuftigt at se på en mere smidig struktur for behandling af sager om kystbeskyttelse, men nu har det udviklet sig til en øvelse i at begrænse borgernes retssikkerhed. Det er ikke i orden, siger Præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen.

Hun frygter, at naturhensyn kan gå tabt, hvis al beslutningskompetence lægges over til kommunerne uden mulighed for at klage til et uvildigt nævn.

Problemet flyttes mellem naboer

Når borgere, landmænd, foreninger og kommuner, eksempelvis naboer til kystsikringsprojekter, klager over afgørelser i dag, sker det langt oftest, fordi projektet har uacceptable konsekvenser enten for naturen eller for de berørte grundejere.

For eksempel, hvis en ejer af en grund med en klint, der er truet af erosion, får tilladelse til at kystsikre med beton, men uden samtidig at få tilladelse til at fodre stranden med sand. Det vil uundgåelig ødelægge stranden ud for betonsikringen og kan give naboerne problemer med deres grunde.

Problemet flyttes altså blot videre til andre grundejere og andre dele af kysten.

Svært at klage

I dag kan naboerne klage over dét manglende hensyn, men det skal altså være slut, hvis det står til ministerens lovforslag.

Oprindeligt havde regeringen lagt op til at fjerne den fulde klagemulighed for alle typer af projekter – både private og fælles kommunale projekter. Men efter høringsprocessen med kritiske tilbagemeldinger fra bl.a. Landbrug & Fødevarer, Fritidshusejernes Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening, har man valgt at beholde klagemuligheden for en del af kystbeskyttelsesprojekterne.

Det er godt, at regeringen trods alt har lyttet, men det ændrer ikke ved, at klageretten er forsvundet for alle de individuelle projekter, mener Danmarks Naturfredningsforening.

- Hvorfor skal retssikkerheden bevares i nogle tilfælde, men ikke i andre? Vi forstår det simpelthen ikke, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Naturhensyn går tabt

Tidligere skulle ansøgninger om kystbeskyttelsesprojekter godkendes af Kystdirektoratet, men nu bliver det op til de enkelte kommuner selv af afgøre. Derudover får kommunerne nu også mulighed for at bryde en naturfredning.

Når grundejere ansøger om kystsikring, og strækningen ligger midt i et fredet område, skal Kystdirektoratet i dag høre fredningsmyndighederne som vurderer, om der kan dispenseres fra fredningen. Det kan de som regel, men nogle gange på bestemte vilkår for at tilgodese naturværdierne.

Nu foreslår miljøministeren at lade det være op til kommunerne alene at vurdere, om der skal dispenseres fra en fredning.

-Vi frygter, at armslængden i kommunerne kan være så kort, at man tilsidesætter den langsigtede bevaring af nationale naturværdier til fordel for kortsigtede økonomiske lokale interesser, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

- Med det nye lovforslag har man åbnet en ladeport for den mulighed. Det mener vi, er uhensigtsmæssigt, for vi har alle en interesse i at bevare naturværdierne i vores landskab til vores børn og børnebørn, slutter Ella Maria Bisshop-Larsen.

Se lovforslaget fra ministeren her

Lovforslaget behandles første gang i Folketinget den 13. april.

alt
Kasper Pihl Møller
Presserådgiver
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 26 81 62 28