Frank Jensen om sin yndlingsnatur
Fra de bonede gulve til den københavnske natur. Hos overborgmester Frank Jensen har naturen altid haft en stor betydning.
Selv om Københavns overborgmester Frank Jensen (S) har betrådt de bonede, politiske gulve i 30 år, har naturen altid fyldt meget i den 56-åriges politikers liv.
Som barn ved Limfjorden og i dag, hvor naturen er et nødvendigt modstykke til en travl hverdag med politiske møder og forhandlinger.
Kajakture i hovedstaden
Min yndlingsnatur
I en ny artikelrække sætter vores medlemsmagasin Natur & Miljø fokus på en række kendte danskere og deres fælles passion: naturen.
- Jeg elsker at komme ud i min kajakklub, sætte kajakken i vandet og ro mig en tur. Ofte roer jeg ud til Sydhavnen, hvor man kommer ud i et naturområde, væk fra byen. Her er trafikken ikke så slem, og ofte roer jeg derud på grund af fuglelivet, som der er meget af på vandet, især når man kommer ud mod Øresund.
Men jeg tager også ind imellem turen ind gennem havnen og kanalerne. For mig er den blå natur en vigtig del af det at være i naturen. Det er en fantastisk oplevelse.
Hvordan oplever du København, når du roer gennem havnen?
- Jeg synes, at København tager sig smukt ud fra vandsiden. Når jeg kommer sejlende gennem havnen og kanalerne, kigger jeg på tårnene, jeg lægger mærke til de nye kvarterer rundt om Slotsholmen, men også de gamle kvarterer som eksempelvis Christianshavn.
For mig er det en meget smuk måde at se byen på. Samtidig er der mange, der genkender mig, når jeg sidder i kajakken, og jeg får mange kommentarer med på vejen fra de folk, der går på bolværket. Det er også en del af oplevelsen.
Hvordan begyndte du at ro kajak?
- Da jeg tabte formandsvalget til Helle Thorning-Schmidt i 2005, sagde jeg til mig selv, at jeg skulle have en hobby, fordi jeg skulle ud af politik nogle år og fik mere tid til mig selv.
Jeg meldte mig ind i Aalborg Kajakklub, tog et kajakkursus - og i dag er jeg meget glad for, at jeg har den hobby, ikke mindst fordi der også er et fællesskab i klubben.
Håb om en grøn og bæredygtig fremtid
De seneste år er København blevet omtalt som en grøn by med CO2-neutrale strategier, havnebassiner og plads til grønne åndehuller – stik modsat byens snuskede og snavsede præg for 20-30 år siden.
Da Frank Jensen flyttede til København i 1987 husker han byen som nedslidt og forfalden. Derfor har det, ifølge overborgmesteren selv, været en kerneopgave for ham og Socialdemokraterne at få skabt en grøn og bæredygtig hovedstad.
- Vi kæmper for, at København kommer i mål med sin CO2-plan, så byen kan blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Det handler fx om, at der er fjernvarme til alle bygninger i byen. Vi skal turde at tage sådanne store greb og lave en kollektiv varmeforsyning, hvilket jeg mener, er en del af den grønne byudvikling.
Så hvis man vil være en grøn by, må man også lave sådanne investeringer, som vi gør i disse år. Derudover skal der være grønne områder, vi kan bevæge os i, lommer og parker, men også store fredede arealer.
Debatten om Amager Fælled
Foruden havnen og kanalerne bruger Frank Jensen Amager Fælled, som han bor lige i nærheden af.
- Jeg bruger området til både at løbe i, men jeg går også ture med mit barnebarn. Vi plukker græsser og fodrer hestene. Det er også et sted, hvor jeg lægger mærke til, hvordan årstiderne skifter.
Netop Amager Fælled har i 2017 været genstand for en kraftig debat mellem københavnske politikere og borgere. Oprindelig var planen, at der skulle opføres 2.500 nye boliger på en del af det fredede naturområde.
Men planerne om byggeriet mødte i efteråret så kraftig modstand, at det endte med, at overborgmesteren fik et politisk flertal imod sig, og derfor måtte droppe planerne om at bygge på området strandengen, som Københavns Kommune solgte til udviklingsselskabet By & Havn.
En byggegrund, der skulle have indbragt kommunen de ca. to milliarder kroner, der er brugt til at bygge en nærliggende metrostation.
- De partier, som i sin tid var med til at indgå aftalen omkring finansieringen af metrobyggeriet, har forladt den aftale. Det måtte jeg konstatere tidligere på efteråret, og derfor kan jeg ikke længere stå og stampe i jorden på det fredede areal og sige, at det er her, der skal bygges. Samtidig har der været en stor folkelig modstand. Mange har sagt, at Amager Fælled er en endnu mere betydningsfuld natur i dag, og derfor må jeg tage konsekvensen af det.
Hvor håber du, at hele sagen om Amager Fælled lander?
- Det er en bunden opgave, at der skal findes en løsning på de to milliarder til metrobyggeriet. Samtidig kommer jeg ikke til at foreslå, at man skal vende tilbage til strandengen, det kommer jeg heller ikke til at stemme for. Så meget kan jeg sige nu.
Hvor vi så finder et nyt byggefelt, det kan jeg ikke sige noget om nu, da en undersøgelse om muligheden for at bygge på losseplads-grunden er i gang, og den undersøgelse skal laves seriøst og ordentligt.
