Det er Vadehavet i vest, det er Hammerens mægtige rundklippe i øst, Skagen Gren mod nord og ensomheden på Hyllekrog Odde mod syd, det er Mols Bjerge, De fynske Alper, Møns Klint, øerne og holmene i Roskilde Fjord, Lille Vildmoses store landskab og den træklædte idyl på Æbelø.

Og det er den frie adgang til Danmarks vilde kyster og tæmmede skove, storbyparker og fjerne heder.

Knap 2.000 pletter på danmarkskortet, nogle store, nogle bittesmå, er naturfredninger. Det er steder, hvor tiden går i stå. Og det er steder, som vi kan nyde og opsøge for at finde ro og fylde øjne, ører og lunger med nok det mest autentiske stof, som vi har tilbage på planeten: Naturen.

Fredninger i fællesskab

Men nu sætter politikere fra Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Venstre spørgsmålstegn ved Danmarks Naturfredningsforenings ret til at foreslå fredninger. Det sker på trods af, at de fleste fredninger i dag typisk rejses sammen med kommuner og så vidt muligt også lodsejerne.

- Danmarks Naturfredningsforening har været med til at sikre en række naturområder og spektakulære landskaber, og jeg vil gerne minde politikerne om, at vi kun kan foreslå en fredningssag, mens alle fredningssager afgøres af uvildige fredningsnævn, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Hun understreger, at en fredning stort set altid ender med stor tilfredshed hos alle parter, blandt andet fordi en sikring af naturværdierne gør, at de berørte lodsejeres ejendomsværdi typisk stiger.

Fredninger sikrer unik natur og landskaber

Fredningsloven blev vedtaget for 100 år siden, og dengang var fredninger faktisk en hjertesag for politikerne med daværende statsminister Thorvald Stauning som frontkæmper.

Siden 1937 har Danmarks Naturfredningsforening rejst fredningssager og på den måde været naturens ambassadør. Uafhængig af økonomiske, politiske og alle andre interesser end lige præcis naturens.

- Fredning er det stærkeste redskab, vi har, når vi skal beskytte naturen. Det er derfor helt uforståeligt, at flertallet af borgerlige miljøordførere nu vil fjerne denne unikke danske model, der sikrer natur og landskaber, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Hun fremhæver, at uden fredninger, havde Skagens Gren sandsynligvis været bebygget, mens der for eksempel kunne have været en losseplads på den fynske strandeng Monnet.

Det er medlemmerne af Danmarks Naturfredningsforening, der betaler alle omkostningerne ved forarbejdet forud for en fredningssag. Det beløb sig i 2017 til godt tre mio. kr., mens statens udgifter til fredninger inkl. erstatninger til lodsejere koster statskassen omkring 10 mio. kr. årligt.

Læs mere om fredninger i Danmark

Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening er en privat forening, der arbejder for at beskytte og skabe plads til mere natur i Danmark. Danmarks Naturfredningsforening kan foreslå, at et givent naturområde bliver fredet, men selve afgørelsen sker i uvildige fredningsnævn.

I ca. to ud af tre af sager om fredning, der rejses i Danmark, er Danmarks Naturfredningsforening med til at rejse sagen.

Kommunerne

Kommunerne varetager mange forskellige opgaver og skal tilgodese mange forskellige interesser. De få fredningssager, som kommuner de senere år har rejst, uden at Danmarks Naturfredningsforening var medrejser, har i store træk handlet om at ophæve eller udvande eksisterende fredningssager. Altså haft den stik modsatte intention end den, der er Naturbeskyttelseslovens hensigt med fredningssager.

Staten

Staten, dvs. Miljøministeren, har kun rejst et par mindre fredningssager de seneste år. Foreks Ulfhale på Møn, hvor en fredning hindrede en nødvendig pleje af et Natura2000-område, og derfor måtte revideres, eller hvor Kulturministeren havde formået Miljøministeren til at rejse en fredningssag med det formål at beskytte uvurderlige kulturhistoriske minder i jorden (en del af Åmosen).

Lodsejerne

Nogle gange er lodsejere bekymrede eller modvillige ved udsigten til fredning. Det sker selvom lodsejere fuldt ud kompenseres økonomisk for det tab, som måtte opstå som følge af en fredning.

Generelt oplever Danmarks Naturfredningsforening en stor befolkningsmæssig opbakning til nye fredningssager fra mange lodsejere, naboer og brugere af området. Ved en fredning får de en varig garanti for, at området bevarer sine naturværdier og landskabelige skønhed.

Vigtige fredninger i hele landet

Jylland

Skagen Gren, senest fredet i 2007.
Råbjerg Mile, fredet i 1962 og 2008.
Hammer Bakker nord for Aalborg, fredet ad flere omgange mellem 1965 og 2015.
Rebild bakker, fredet ad flere omgange mellem 1940 og 1986
Lille Vildmose, fredet i 2007.

Fyn

Helnæs Bobakker, fredet ad flere omgange mellem 1936 og 1965.
Brændegård Sø, fredet i 1986.
Wedellsborg banker, fredet i 2016.
Vissenbjerg, fredet i 1980.

Sjælland

Vestamager, fredet i 1990.
Rusland (i nordsjælland), fredet i 1992.
Mølleåen, fredet i 2001.
Ledreborg og Lejre, fredet ad flere omgange mellem 1973 og 2016.

Andre øer

Møns Klint, fredet mellem 1983 og 2013.
Æbelø, fredet 2002.