De ligger spredt ud over landet, så små som et enkelt træ og så store som landskaberne i Lille Vildmose.

Knap 2000 naturfredninger er det blevet til siden den første naturfredningslov trådte i kraft 1. juli 1917. Samtidig fik Danmarks Naturfredningsforening, der dengang hed Foreningen for Naturfredning, retten til at rejse fredningssager.

- Det var fremsynede politikere, der dengang så, at Danmarks særligt smukke og rige natur skulle sikres ekstraordinært på grund af et voksende pres fra byggeri og landbrug. Uden naturfredningsloven havde vi ikke haft den storslåede, ubebyggede Skagens Gren, de sjove troldetræer og slangehoveder på østjyske Jernhatten, mens Fyns største strandeng Monnet efter den oprindelige plan var blevet en losseplads, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.


Fakta om fredninger

Af samtlige Europas lande har Danmark mindst beskyttet natur med 8,34 pct. Gennemsnittet er 18,12 pct. I Slovenien er hele 37,85 pct. af arealet beskyttet natur.

Naturfredningsloven trådte i kraft 1. juli 1917. 100 år senere viser en frisk meningsmåling, at naturfredninger nyder meget bred opbakning i befolkningen.

- Hvis ikke der var noget, der hed naturbeskyttelse, var der ikke et sted, hvor naturen var i sikkerhed, altså hvor naturen får lov at være. - Per Stig Møller (tidl. miljøminister) sagt til Natur & Miljø nr. 2, 2017

Danskerne er enige

En ny Gallup-undersøgelse viser, at hele 82 procent af danskerne erklærer sig enige eller overvejende enige i, at "det har været til gavn for Danmark, at områder er blevet fredet", mens blot 3 procent er uenige.

- Det er dejligt, at så mange bakker op. Det er også nødvendigt for, vi oplever fra tid til anden pres særligt fra politisk side omkring fredningsinstrumentet, selvom en fredning faktisk er til gavn for hele samfundet. Men da stat og kommune er relativt passive, når det gælder om at rejse en fredningssag, bliver det os, som privat organisation, der står på mål for en fredning, indtil den er faldet på plads. Derefter er alle parter som hovedregel glade for fredningen, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, der understreger, at foreningen kun bruger fredningsinstrumentet med stor omtanke.

- Heldigvis ser langt de fleste politikere - uanset partifarve - naturfredninger som en gevinst for hele samfundet og for eftertiden, understreger Bisschop-Larsen.

Knap fem procent er beskyttet

Danmarks Naturfredningsforening står bag to ud af tre fredninger – typisk alene eller sammen med kommuner eller staten, der også kan rejse fredningssag, sjældent gør det. Knap fem procent af Danmark er beskyttet gennem forskellige fredninger.

Undersøgelsen

Hele 82 procent erklærer sig enige eller overvejende enige i, at det har været til gavn for Danmark, at områder er blevet fredet, mens blot 3 procent er uenige.

81 pct. af nordjyderne er enige eller overvejende enige i at det har været til gavn for Danmark, at områder er blevet fredet, men det tal toppes af Sjælland med 87 pct.

78 pct. af de adspurgte i Syddanmark er enige eller overvejende enige i at det har været til gavn for Danmark, at områder er blevet fredet, mens 80 pct. af midtjyderne kan tilslutte sig udsagnet som enige eller overvejende enige.

Undersøgelsen er foretaget af TNS Gallup for Danmarks Naturfredningsforening og baseret på 1.217 repræsentativt udvalgte vælgere landet over.

Foreningen indgik i 2013 et samarbejde med Kommunernes Landsforening og Miljøstyrelsen om en handlingsplan for fredninger, som fastslår, at fredninger fremover skal prioritere større sammenhængende naturområder, større uforstyrrede landskaber og perlerne, som er de unikke og vigtigste nationalt værdifulde lokaliteter.

- Der er sikret meget god natur de første 100 år. Først sikrede vi fortrinsvist de vidunderlige guldalderlandskaber. Udviklingen i samfundet generelt betyder, at vi i dag også fokuserer konkret på biodiversitet og sammenhæng i naturen for at sikre større naturrigdomme. Det står uden for enhver tvivl: Uden fredningerne var naturen endnu mere presset end i dag, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Siden 1917 er naturfredningsloven blevet suppleret med generelle beskyttelsesbestemmelser af heder, overdrev, moser og andre naturtyper, ligesom der er beskyttelseslinjer langs for eksempel kyster og vandløb.

Orkideer og andre sjældne arter er også beskyttede, uanset hvor de gror. Modsat fredningsloven er det dog relativt let at få dispensation fra naturbeskyttelseslovene.