Engang stod ålegræsset tæt ved de fleste danske kyster og i fjordene. Men det gør det ikke mere, og det er et kæmpe problem for både biodiversiteten i havet og for klimaet.

Derfor vælger flere og flere hav-interesserede danskere i disse år at hjælpe med af genplante ålegræsset ved deres lokale kyster. Blandt andet i Kaløvig ved Aarhus Bugt.

Her havde godt 30 frivillige den første weekend i juli meldt sig til at tage del i en forsøgsudplantning, der gerne skal føre til større udplantninger samme sted de kommende år.

- Vi fik ved håndkraft og fælles hjælp plantet hele 1350 ålegræsskud på én dag, fortæller en synlig glad Willi Nors om arbejdet med at gendanne ålegræsbede i vandet ud for den lille by Studstrup.

Foto: Thomas Nykrog

I Kalø Vig sejlede jolle i pendulfart mellem land og 1½-2½ meters vand, hvor dykkere fik spande med ålegræs-stiklinger sænket ned på havbunden.

Ålegræsset der forsvandt

  • Ålegræsset stod engang tæt ud til 11 meters havdybde langs vores kyster og i fjorde.
  • En sygdom tog for 90 år siden livet af store dele af ålegræsset og det er ikke vendt tilbage i nær samme omfang.
  • Danmark har mistet 80-90 pct. af de marine bede af ålegræs.
  • Udplantning af ålegræs-stiklinger kan hjælpe med at få ålegræsset tilbage.

Videnskabeligt forsøg med ålegræsplantning viste stor effekt

Udplantningen af ålegræs sker i et mønster, så ålegræs-stiklinger via rodskud kan brede sig og blive til store bede af svajende ålegræs. Og udplantning ålegræs virker ifølge en nyligt offentliggjort undersøgelse foretaget af Syddansk Universitet. I altfald i Horsens Fjord, hvor en større forsøgsudplantning viste en markant vækst i ålegræsset, der efter to år havde bredt sig og var vokset til 70 gange flere ålegræsskud.

Samtidig kunne forskerne fra Syddansk Universitet observere en fordobling i antallet af arter i området, og ifølge undersøgelsen var der en tydelig sammenhæng mellem mængden af ålegræs og antallet af dyr i og omkring ålegræsset.

Med i det frivillige arbejde i Kalø Vig var medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening, lystfiskere, dykkere og lokale borgere fra Kalø Vig og omegn.

- Det var så opløftende at mærke det store engagement fra alle. Mange følte virkelig, at de var med i noget, der gav mening for havet og naturen her, fortæller Willi Nors, der er aktiv i DN Aarhus og tovholder for ålegræsudplantningen i Kalø Vig, der er en del af det landsdækkende projekt Kysthjælper.

Førstehjælp til havnaturen – og opråb til politikerne

Ålegræs er en vigtig medspiller i klimakampen, fordi det ret effektivt kan binde og lagre CO2 i blade og rødder.

Læs mere:  Havgræs i sydfynsk bugt har verdensrekorden i CO2-lagring

Samtidig fungerer de store ålegræs-bede som et vigtigt spisekammer og skjulested for fisk og bunddyr – og som en slags børnehave for den fiskeyngel, der er grundlaget for, at vores fiskebestande igen kan vokse sig store og sunde.

- Lige nu har vi en akut biodiversitetskrise i havet, som mange borgere og politikere slet ikke kender til. Derfor handler ålegræsudplantningen både om at hjælpe havet her og nu og samtidig skabe en større bevidsthed om de problemer, der ødelægger vores havnatur, fortæller Willi Nors.

Hyggeligt nørkleri kalder de frivillige kysthjælpere arbejdet med at montere ålegræs-stiklinger på søm med et stykke ståltråd.

Kysthjælpere planter ålegræs flere steder i Danmark

Det er ikke kun forskere, der udplanter ålegræs i Horsens Fjord. Her har frivillige fra projektet Kysthjælper nu for tredje år i træk plantet ålegræs, og de fik i år sat hele 12.225 ålegræs-skud.

- Det lykkedes med opbakning fra frivillige dykkere fra de lokale dykkerklubber og de mange lokale på land, der høstede ålegræsskuddene på lavt vand og bandt dem fast på søm, fortæller Jan Karnøe, der står for Kysthjælper i Horsens Fjord.

Kysthjælper er et naturgenopretningsprojekt for frivillige. Det drives af Danmarks Sportsfiskerforbund og er finansieret af VELUX FONDEN. Danmarks Naturfredningsforening er med i projektets støttegruppe, og mange DN-medlemmer er aktivt med i udplantningen.

Udover Horsens Fjord og Kalø Vig, så planlægger Kysthjælper ålegræsudplantning i Limfjorden nær Aalborg og i Lillebælt ved Assens. Du kan også blive Kysthjælper. Se her hvordan.

Rundt langs de danske kyster står lokale borgergrupper eller forskere bag andre ålegræsprojekter, blandt andet ved Voerså i Nordjylland og i Vejle Fjord.

Sådant foregår udplantning af ålegræs:

  • Udplantningen sker ved håndkraft, da der endnu ikke er opfundet en teknologi, der kan gøre arbejdet lettere.
  • Der er brug for både frivillige ’rivere, sømmere og dykkere’ til arbejdet.
  • ’Riverne’ høster skånsomt ålegræs-stiklinger fra de sunde ålegræsbede med en rive.
  • ’Sømmerne’ monterer stiklingen på et søm.
  • ’Dykkerne’ planter søm, tråd og ålegræsstikling i havbunden.
  • Der bruges søm af rent jern, der ikke forurener, men hurtigt ruster væk i det salte vand.
  • Ålegræs breder sig ved rodskydning ligesom anemoner og skvalderkål.
  • Forsøg med at så ålegræs som frø har hidtil fejlet.

Ålegræs er presset af næringsstoffer og bundslæbende fiskeri

Både i Horsens Fjord og i Kalø Vig sker udplantningen af ålegræs kun ud til 2½ meters dybde. Engang var det danske havvand så klart, at ålegræsset kunne vokse ud til 11 meters dybde. Men i dag er forureningen med næringsstofferne kvælstof og fosfor så massiv i vores kystvande, at sollyset mange steder kun kan trænge få meter ned i fjorde og bugter på grund af algevækst.

- Vi planter kun på de dybder, hvor ålegræsset får ordentlige lysforhold og kan vokse. Vi vil gerne ud på større dybder, men det kræver færre næringsstoffer i Horsens Fjord, lyder det fra Jan Karnøe, der står for projekt Kysthjælper i Horsens Fjord.

Frivillige dykkere fra lokale dykkerklubber sætter ålegræs-stiklingerne fast i havbunden med det påmonterede søm. Så bliver ålegræsset ikke ført væk af strøm og bølger, men kan slå rod og begynde og brede sig.

Hvis genudplantningen af ålegræs skal blive en succes langs de danske kyster, så afhænger det derfor ikke kun af de mange frivillige, der bruger deres fritid på at hjælpe havet. Men også af om politikerne er klar til for alvor at gøre noget ved det, der ifølge forskerne hindrer ålegræsset i at brede sig.

Det vil sige reducere udledningen af næringsstoffer fra landbrugets marker og byernes spildevand – og stoppe fiskeri med bundslæbende redskaber som muslingeskrab i vores kystnære havområder.

- Det nytter jo ikke noget, at vi forbedrer havmiljøet i fjorden med udplantning af ålegræs, hvis ødelæggelserne af havmiljøet blot kan fortsætte lige om hjørnet. Det virker f.eks. dumt, at tæt på det sted, hvor vi planter nyt ålegræs, der kan muslingefiskere fortsætte med at skrabe i fjordbund og havnatur - og hvirvle mudder op i vandsøjlen, så det skygger for ålegræsset, siger Jan Karnøe.

Læs mere: Derfor er ålegræs vigtigt for både klima og havmiljø

Naturgenopretning i havet skal give os torsken tilbage

Udplantningen af ålegræs foregår oftest i forsommeren, og både i Horsens fjord, Kalø Vig og flere andre steder langs de danske kyster er der mulighed for at være med, når der udplantes igen næste år.

Mange steder er ålegræsudplantningen del af en større lokal naturgenopretning, hvor der også er et ønske om at genetablere stenrev og muslingebanker.

- Vi drømmer blandt andet om at få torsken tilbage i Horsens fjord, og torsk har brug for tæt ålegræs, når de er små og stenrev, når de bliver større, fortæller Jan Karnøe fra Kysthjælper, Horsens fjord, og fortsætter:

- Lige nu er fjorden i ubalance, og det betyder blandt andet, at der er alt for mange krabber, der i en ond cirkel spiser fiskeæg og ålegræs og alt, de kan komme i nærheden af. Vi har brug for torsken til at holde krabberne nede. Så kan vi måske også få pighvar, tunge og rødspætten tilbage, lyder det håbefuldt fra Jan Karnøe, der også er inkarneret lystfisker og næstformand for Horsens og Omegns Sportsfiskerforening.

alt
Claus Garde Bergmann
Presseansvarlig for hav og fiskeri