Fuglefinn kæmper for Værnengene
Det begyndte med bekymringsskrivelser til kommunen og udviklede sig til 50 politianmeldelser. Finn Birkholm-Clausen har en forkærlighed for Værnengene og gør sit yderste for at beskytte dem.Telefonen ringer og kort efter bliver den taget. Blæsten suser i baggrunden:
- Hej Finn, jeg ville bare aftale nærmere omkring onsdag.
Svaret kommer prompte:
- Hej Freya, ja jeg er lige ude og kigge på fugle med min kone.
Det er ikke overraskende at fange Finn Birkholm-Clausen midt i fuglekiggeri. Han er passioneret omkring naturen - og i særdeleshed fugle.
På tur i det jyske
Fugleelskeren møder mig på Bramming Station i Jylland iført bukser og jakke i grønne nuancer.
Vi skal ud og se på den jyske natur og nogle af de naturområder, som han har været med til at redde, og områder han stadig kæmper for.
Værnengene skal være den sidste kamp
Langt fra storbyerne ligger Værnengene, og det har de gjort, ligeså længe Finn Birkholm-Clausen kan huske:
- Jeg er jo kommet heroppe, siden jeg var helt lille med min far og min farfar, og der har altid været eng, og det er det ikke mere, siger han med alvor i stemmen, mens han kigger udover landskabet.
Tilbage i 2013 ville landmændene dyrke arealerne, men her sagde Finn Birkholm-Clausen og Danmarks Naturfredningsforening stop:
- Når landmændene pløjer og gødsker så ændrer vegetationen sig, og så forsvinder nogle af de sjældne vadefugle, forklarer Finn Birkholm-Clausen.
Naturen vandt flere gange
Sagen blev indklaget for Natur- & Miljø-klagenævnet, og de gav Danmarks Naturfredningsforening medhold i deres klage to gange. Det afholdt dog ikke landmændene i at udnytte engene.
Den 11. maj 2016 kom sagen så for Landsretten, fordi landmændene havde anket dommen. Endnu engang vandt naturen, da Landsretten i sin dom gav Natur- og Miljøklagenævnet ret i, at Værnengene hverken må pløjes eller gødskes.
De stædige landmænd bliver ved
Landmændene var dog ikke tilfredse, og derfor har de anket dommen til højesteret.
Finn Birkholm-Clausen hepper på naturen, og håber, at Højesteret følger de hidtidige beslutninger:
- Den 21. marts 2017 kommer sagen til Højesteret, og så skal Højesteret afgøre, om det er Landsretten, der har ret, eller om det er bønderne, der har ret. Og hvis det er bønderne, der har ret, så kan jeg kun græde, siger han.
Det går udover vadefuglene
Finn Birkholm-Clausen mener nemlig, at engene skal være til vadefuglene.
Flere af de sjældne fugle er i de seneste år forsvundet på grund af både oppløjning og gødskning.
- Landmændene mener ikke, at der er et problem, og derfor har jeg også sagt, at jeg udlodder 10.000 kroner kvit og frit til den, der kan finde en engryle- , brushøne- eller kobbersneppe-rede hernede, siger han.
Alle disse fuglearter er blevet presset af landbruget, og det er Finn Birkholm-Clausen i den grad indigneret over.
Derfor håber han, at højesteret afgør sagen i naturens favør.
- Jeg har det sådan, at hvis Værnengene bliver min sidste kamp for naturen, så er det egentlig meget godt gået, ikk? , siger han med et stolt smil på læben.
Tidslinje
1977: Værnengene blev fredet for første gang.
2000: Værnengene blev omfattet af Natura 2000 områder.
2003: Fredningen blev revideret.
1990-2010: Her kunne landmændene deltage i en støtteordning ved at have et miljøvenligt landbrug – helt overordnet betød det, at de fik et årligt tilskud, hvis de i mindst fem år undlod at pløje områderne, derudover måtte græsset først slås efter Sankt Hans for at undgå at ødelægge vadefuglens reder, og de måtte ikke bruge så meget gødning.
2010: Reglerne blev ændret, og så måtte landmændene ikke længere gøde markerne, og det betød, at flere af landmændene forlod ordningen. Dog er det, ifølge Danmarks Naturfredningsforening, ikke lovligt for landmændene at pløje områderne, heller ikke for de landmænd som ikke længere en del af ordningen, fordi området er beskyttet af naturbeskyttelsesloven.
2013: Natur & Miljøklagenævnet gav to gange Danmarks Naturfredningsforening medhold i, at Ringkøbing-Skjern Kommune ikke havde sikret en tilstrækkelig vurdering af naturværdierne, da kommunen gav tilladelse til opdyrkning af et vedvarende græsareal i Værnengene.
2014: Natur- og Miljøklagenævnet afsagde en endelige kendelse: Landmændene skal holde ploven væk fra Værnengene, fordi området er Natura 2000 område og beskyttet af paragraf 3 i naturbeskyttelsesloven.
2016: Landmændene ankede sagen til Landsretten, og dommen var igen til naturens fordel, da Landsretten i sin dom gav Natur- og Miljøklagenævnet ret i, at Værnengene hverken må pløjes eller gødskes.
2017: Landmændene har endnu engang anket sagen, og den 21. marts 2017 kommer den til højesteret, og så skal højesteret afgøre, om det er landsretten, der har ret, eller om det er bønderne, der har ret.
Naturaktivisme døgnet rundt
Vi kører ned til Tejnebjerg - en klittop lige nordvest for Filsø.
Da vi stiger ud af den mosgrønne bil, tager den jyske vind straks fat i vores jakker, imens vi begiver os op på klittoppen. Finn Birkholm-Clausen peger udover det smukke landskab.
- Så stor er Filsø, siger han med beundring i stemmen.
Filsø er endnu en af naturelskerens hjertesager. Indtil 1852 var Filsø Danmarks næststørste sø, men over en periode på 100 år blev den drænet og tørlagt. I 2012 blev søen gendannet og et rigt dyre- og planteliv opstod igen.
- Det var en drøm, der gik i opfyldelse, siger Finn, mens han spejder udover horisonten.
Han fortæller om sin kamp for at indsamle underskrifter til genoprettelse af søen, og også dengang kæmpede han utrætteligt for naturen.
- Jeg skulle til en Rolling Stones koncert inde i København, og mens mine venner stod i kø rendte jeg rundt for at samle underskrifter for Filsø, siger han grinende.
Der er ikke nogen tvivl om, at Finn Birkholm-Clausens hjerte banker for naturen.
Interesse for natur går i arv
Lige så længe Finn kan huske, har han holdt af naturen.
- En passion for naturen, det starter tidligt, siger han med en bestemt mine, mens han lader tankerne flyve tilbage til sin barndom, hvor en naturvidenskabslærer satte fut i passionen hos den dengang unge dreng. En passion som han senere har givet videre til sine børn og børnebørn.
- Og selvom én af dem bor midt inde i København, så kan jeg mærke hendes interesse, siger han, og fortsætter med stor begejstring – ja hun skal arve nogle af de naturbilleder, der dokumenterer, at hendes farfar har deltaget i adskillelige naturdemonstrationer. Jeg tror, hun er lidt stolt over sin gamle farfar.
Finn Birkholm-Clausen er uddannet lærer, og så har han været deltids landmand, som han selv kalder det. Hans fritid blev brugt i naturen, og efter han er gået på pension, er naturen blevet et fuldtidsjob.
Vil begraves under en duehøgerede
Finn Birkholm-Clausen holder af naturen og i særdeleshed af naturens fugle.
Han elsker især duehøgen, så meget at hans sidste hvilested skal være under en duehøgebolig. Han har endda fået tilladelse af Anatomisk Institut til at blive gravet ned under duehøgereden.
Præcis hvor reden befinder sig, det holder han for sig selv.
- Der skulle jo nødig komme nogle og skræmme fuglene væk, griner han.
Fuglefinn kæmper kun for naturen
Selvom duehøgen betyder meget for Finn Birkholm-Clausen, så kommer naturen altid i første række, og det kan give nogle etiske problemer.
Da urfuglen var ved at uddø i Danmark - i særdeleshed fordi duehøgen spiste urfugleungerne - var Finn Birkholm-Clausen med til at sætte fælder op for at fange og nedbringe antallet af duehøge.
Det gjorde han, fordi det kunne bevare en sjælden art, og så måtte han sætte naturen foran sin hjertefugl.
Desværre hjælp det kun i en årrække, og urfuglen er nu definitivt udryddet som dansk ynglefugl.
- Jeg kæmper for, at kommende generationer kan opleve den natur, vi fik i arv fra vore forfædre. Jeg slås ikke for livet, jeg slås for naturen, siger Finn Birkholm-Clausen, mens vi står og kigger udover den store Filsø.
