Fuglene vender tilbage til vestjysk fjord efter kæmpe naturprojekt
Fuglene forsvandt, da Vest Stadil Fjord blev drænet for at gøre plads til landbrug. Men i dag er fjorden heldigvis igen en af landets vigtigste fuglelokaliteter med rørskov, vådområder og enge.
I flere årtier blev Vest Stadil Fjord drænet for at gøre plads til landbrug. Mens mejetærskerne dominerede, forsvandt de fleste fugle fra det tidligere fugleparadis.
Men nu er landbruget droppet igen, og takket være målrettet naturgenopretning er mange fugle i dag vendt tilbage til fjorden.
- Står man her en morgen og formiddag i maj, kan man være heldig at se op til 80 forskellige arter, siger ornitolog Jens Ballegård fra DOF.
- Man oplever altid noget herude. Der er liv i rørskoven af skægmejser og blåhals. Her er blå kærhøg og store gåsetræk. Måske kommer havørnen forbi og tager en gås. Man kan også være heldig at opleve sjældne fugle, siger han.
Læs også: Næsten halvdelen af ynglende danske fugle er truede eller uddøde
Havørn, dobbeltbekkasin og rørdrum er blandt de mange fuglearter, som nu igen trives ved Vest Stadil Fjord.
Fuglene forsvandt, da fjorden blev drænet
I 1800-tallet var det, som vi i dag kalder Vest Stadil Fjord, et kæmpe område med vand forbundet med Ringkøbing Fjord og Stadil Fjord.
Området havde en af Nordeuropas største rørskove og var en skattekiste af natur. Her voksede kæruld, trevlekrone og følfod, og der blev fisket aborrer og gedder. Her ynglede viber, kobbersneppe, sivsanger og ikke mindst kongen af hele riget, rørdrummen.
Men fjorden gjorde det vanskeligt for landmændene at dyrke jorden. Markerne blev ofte oversvømmet og afgrøderne ødelagt.
I 1863 startede de første forsøg med at dræne dele af området til gavn for landmændene, og i 1950'erne gik det rigtig stærkt. Der blev opsat en elektrisk pumpe, som med stor effektivitet tørlagde størstedelen af fjorden.
Nu kunne landmændene dyrke korn, men mens mejetærskerne kørte, forsvandt fjordens fugle fra området.
Læs også: Dyr og planter uddør hurtigere end nogensinde før i menneskets historie
Naturgenopretning har fået vandet og fuglene tilbage
Men i starten af 90'erne vendte udviklingen igen. Den daværende ejer af Vest Stadil Fjord, godsejer Erik W. Grevenkop-Castenskiold, gik konkurs. Staten overtog området, og man besluttede at genoprette den drænede fjord og udlægge området til natur igen.
I 1998 blev der derfor sat skotter i en kanal, og allerede året efter var der igen vand i området.
I dag består området, der kaldes Vest Stadil Fjord, ikke af én sammenhængende fjord, men af tre større søer: Sønder Dyb, som er den eneste oprindelige del af fjorden, der aldrig blev drænet, og så de to nye bassiner Mellemdyb og Nordre Dyb. Omkring de tre søer findes i dag rørskove og store engarealer.
Naturstyrelsen arbejder stadig på at genskabe og forbedre forholdene for vade- og engfugle. Det går fremad, men der er stadig problemer. De mange år med landbrug har for eksempel tilført en del næringsstoffer til vandet i fjorden, så vandkvaliteten er stadig ikke i top.
Læs også: Politikerne bør lave en ny naturlov, der sikrer mere natur
Vest Stadil Fjords historie
-
Før 1863: Stort naturområde, hvor meget er dækket af vand, sumpede områder og rørskov.
-
1863: Første af mange forsøg på at dræne området for at dyrke landbrug.
-
1950'erne: En stor del af fjorden bliver drænet med en elektrisk pumpe. Herefter bliver området brugt til landbrug.
-
1993: Staten opkøber området.
-
1998: En del af området bliver udlagt til vildtreservat. Man går samtidig i gang med at naturgenoprette området ved blandt andet at hæve vandstanden.
-
I dag: Vest Stadil Fjord består nu af tre store søer: Søndre Dyb, Mellemdyb og Nordre Dyb. Området er igen et af Danmarks vigtigste fugleområder med rørskov, vådområder og enge.
For at stoppe dræningen af naturområdet er der blandt andet blevet sat skotter i en kanal ved Vest Stadil Fjord.
Genopretning har gjort en enorm forskel
En af dem, der har fulgt hele områdets udvikling på tæt hold, er formand for Danmarks Naturfredningsforening i Ringkøbing-Skjern, Per Mikkelsen.
Han har boet i Stadil tæt på fjorden i over 50 år og husker tydeligt, dengang området var præget af landbrug. Han har fulgt med i, hvordan vandet og fuglene er vendt tilbage.
- Det er en enorm forskel fra dengang og til i dag. Der er sket en kæmpe forbedring i naturforholdene. I dag hører jeg jo rørdrummen derude, jeg ser hjejler i store flokke og ænder i træktiden. Jeg synes virkelig, det er en succeshistorie. Men der er også plads til, at det kan blive endnu bedre endnu, for det udvikler sig stadigt. Naturen har brug for tid, og det tager tid at genskabe det, der var, siger Per Mikkelsen.
Læs også: Mere natur er også godt for klima og drikkevand
Vi skal genoprette meget mere natur
Hvor det i perioden med dyrket land udelukkende var de store flokke af kortnæbbede gæs, der var at kigge på, er der nu et helt andet talrigt og varieret fugleliv.
I området yngler nu igen viber, rødben og dobbeltbekkasin og både atlingand og skeand, to usædvanlige arter. Engene besøges også af store flokke rastende fugle som hjejler, krikand, pibeand og knarand.
Derfor ser Per Mikkelsen helt klart Vest Stadil Fjord som et godt foregangseksempel for naturgenopretning.
- I dag er der sat penge af til flere store naturgenopretningsprojekter, og man taler meget om at udtage lavbundsjorde fra landbruget og udlægge til natur. Når man ser på eksemplet her fra fjorden, og hvor godt det er gået, så synes jeg bare, det er med at sætte i gang. Naturen har brug for plads, ligesom den har fået ved Vest Stadil Fjord.
Artiklen er en redigeret udgave af Kamilla Husted Bendtsens artikel fra vores medlemsblad Natur & Miljø.
Et af Danmarks største genopretningsprojekter
- Vest Stadil Fjord ligger i Vestjylland nord for Ringkøbing.
- Med sine 680 hektar er Vest Stadil Fjord et af Danmarkshistoriens største genopretningsprojekter.
- Projektet kostede i alt 30 millioner kroner og fik blandt andet støtte fra EU's LIFE-midler.
- I dag er Vest Stadil Fjord igen en af landets vigtigste fuglelokaliteter med rørskov, vådområder og enge, og egnen er især kendetegnet af de store flokke af trækkende gæs, ænder og vadefugle.
