Fuglene omkring os er pressede. Faktisk er bestandene reducerede med omkring 600 millioner ynglefugle i EU siden 1980 ifølge en opgørelse fra BirdLife International.

Også i den danske natur er mange arter af ynglefugle pressede. 11 arter er allerede forsvundet fra den danske natur, mens yderligere 84 arter er truede. Det svarer til, at hele 47 procent af ynglefuglene i Danmark er forsvundet eller i risiko for at uddø på kortere eller længere sigt.

Når ynglefuglene har det så skidt, skyldes det først og fremmest, at mange af deres levesteder i den danske natur er forsvundet. Men det skyldes også intensiv landbrugsdrift, dræning af vådområder, forurening med næringsstoffer, brug af pesticider og fjernelse af gamle træer.

Her kan du læse om nogle af de 95 arter af ynglefugle, som enten er truede eller allerede er forsvundet fra danske natur.

Eksempler på truede og uddøde ynglefugle

Urfugl

Urfuglen har været en del af den danske natur siden jernalderen, men urfuglen blev erklæret uddød i Danmark i 2001. Der er to primære årsager til, at urfuglen er forsvundet: Jagt og landbrug. Tidligere blev urfuglen ofte skudt af jægere, så da urfuglen blev fredet i 1972, var der kun omkring 400 fugle tilbage i den danske natur. Samtidig fjernede det moderne landbrug stadig flere af urfuglens levesteder som åbne lyngheder og højmoser. Derfor blev der trods fredningen færre og færre urfugle, og i 2001 blev arten erklæret for uddød i Danmark.


Hvid stork

Den hvide stork er en af de danske fugle, som er gået mest tilbage. I 1800-tallet var det en helt almindelig fugl, da der var omkring 10.000 ynglende storkepar i den danske natur. Men i løbet af 1900-tallet faldt antallet voldsomt, og i 2021 var der blot registreret syv ynglende storkepar i Danmark. Derfor er den hvide stork vurderet som kritisk truet. Det store fald i antallet af storke skyldes primært, at de naturområder, hvor storkene finder deres mad, er forsvundet på grund af moderne landbrug. Hvis storkene skal kunne yngle og klare sig selv i Danmark, vil det være nødvendigt at genoprette god natur med flere levesteder for storkenes bytte som insekter, frøer og småpattedyr.


Mellemflagspætte

Mellemflagspætten yngler mange steder i Europa, og nogle af de største bestande findes i Tyskland og Polen. Men i Danmark har mellemflagspætten ikke ynglet siden 1959, og den betragtes derfor som uddød som ynglefugl i den danske natur. Når mellemflagspætten er forsvundet fra Danmark, så skyldes det, at dens naturlige levesteder er forsvundet. Den foretrækker en naturtype bestående af gammel løvskov, hvor store græssende dyr holder skoven åben og lys, og hvor gamle og døde træer fik lov til at stå uberørt. Denne naturtype var tidligere almindelig i Danmark, men i dag er der altså så lidt tilbage, at mellemflagspætten ikke har ynglet i Danmark i mange årtier.


Kirkeugle

Kirkeuglen var tidligere en af de mest almindelige ugler i Jylland, men antallet er styrtdykket, og i 2021 var der blot ni registrerede ynglepar i Danmark. Derfor er kirkeuglen vurderet som kritisk truet. Der er flere årsager til den negative udvikling. For det første har moderne landbrug med insektgifte og ukrudtsmidler betydet, at der er færre byttedyr, som kirkeuglen kan spise. For det andet er der blevet færre af de naturtyper, som kirkeuglen bruger som levesteder. Blandt andet er markerne blevet større, fordi læhegn er fjernede, hvor kirkeuglerne førhen kunne finde smådyr. Og endelig er der blevet færre gamle hule træer, hvor kirkeuglen foretrækker at bygge rede.


Tredækker

Tredækkeren plejede at være en almindelig ynglefugl i Jylland. Men i løbet af 1900-tallet er den blevet udryddet som ynglefugl i den danske natur. Det er der to årsager til. For det første yngler den primært i næringsrige moser, men mange af disse levesteder er forsvundet, fordi områderne er blevet drænet og opdyrket. For det andet var tredækkeren ikke tidligere beskyttet af jagtforbud, og den blev anset for velsmagende og blev derfor skudt i store antal. I dag er tredækkeren blevet fredet, men der kommer kun nogle få fugle på besøg i Danmark, og de yngler her altså ikke længere på grund af manglende levesteder.


Stor tornskade

I 1940’erne var der omkring 100 ynglende par af stor tornskade. Men de seneste år har stor tornskade ikke ynglet hvert år i den danske natur, og arten er derfor kritisk truet og tæt på at uddø som ynglefugl i Danmark. Tilbagegangen skyldes primært, at fuglens levesteder i naturen er blevet ødelagt. Det er især et problem for stor tornskade, at mange åbne hedearealer er forsvundet eller groet til. Det gør det svært for fuglen at finde føde som mus, småfugle, padder og firben.


Vibe

Viben er heldigvis stadig en almindelig ynglefugl i Danmark med over 10.000 ynglende par. Men antallet af ynglende viber er gået voldsomt tilbage de seneste årtier, og derfor er arten vurderet som sårbar. Faktisk er omkring 79 procent af de ynglende viber forsvundet fra den danske natur fra 1976-2020 ifølge optællinger fra Dansk Ornitologisk Forening. Der er flere årsager til den voldsomme tilbagegang. For det første er mange af vibens foretrukne vådområder blevet drænet. For det andet har vores øgede forbrug af sprøjtegifte været skadelig for viben, for det reducerer fødegrundlaget.


Stær

Stæren er et andet eksempel på en fugl, som heldigvis stadig findes i et stort antal i Danmark, men som oplever så voldsom tilbagegang, at den nu vurderes som sårbar. Faktisk er stæren blandt de danske fugle, som har været udsat for størst tilbagegang de senere årtier. På blot tre årtier – fra 1976-2005 – blev bestanden i Danmark halveret. Og siden er tilbagegangen fortsat. Den negative udvikling skyldes først og fremmest, der er blevet færre og færre områder, som bliver afgræsset af store dyr som køer og heste, fordi dyrkede marker har erstattet engene. Det betyder, at det bliver stadig sværere for stærene at finde føde, da de primært lever af insekter, orme og snegle, som de finder på arealer med lav vegetation, typisk afgræssede enge. Derudover yngler stærene i hulheder i gamle træer, som der i en lang periode er blevet stadig færre af i landskabet.