Godt nyt for Østersøen: Minister skærper miljøkrav efter kritik
Byggeprojekter må ikke blokere gennemstrømningen af havvand til Østersøen. Det slår miljøministeren fast efter kritik fra flere eksperter. Kravet bør også gælde for Lynetteholm, mener DNFrisk havvand skal fortsat kunne flyde frit til Østersøen og sikre, at der er ilt og salt nok til at opretholde dyre og plantelivet i det skrøbelige hav. Det skal der ifølge miljøminister Magnus Heunicke ikke herske nogen tvivl om, og derfor bliver miljøkravene nu fastholdt i regeringens kommende indsatsprogram for havet.
Det sker efter, at flere eksperter til DR har kritiseret, at et krav om en såkaldt ”nulløsning” for byggeri i havet var blevet fjernet i det nye indsatsprogram, der er på vej fra regeringen.
- Det er meget positivt, at miljøministeren har lyttet til kritikken og reagerer ved at fastholde de konkrete miljøkrav. Det kan være med til at sikre, at Østersøen ikke får det endnu værre end den allerede har det, lyder det fra Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Konkrete krav til byggeri i havet
I det gældende indsatsprogram fra 2017 nævnes specifikt nulløsning for byggerier, så havstrømmene ikke bremses.
Samtidig bliver det fremhævet, at der ved byggerier som Øresunds- og Storebæltsbroen netop blev stillet krav om, at gennemstrømningen af havvand - fra den salte og iltfyldte Nordsø til den mere indelukkede og ferske Østersø - ikke på nogen måde måtte blokeres.
Men de passager om nulløsning var ikke med i det nye indsatsprogram. Indtil miljøminister Magnus Heunicke efter kritikken fra eksperterne skrev på det sociale medie X:
- Miljøministeriet læser i disse uger høringssvar og kommer med rettelser frem mod den endelige havstrategi. Derfor har vi besluttet at bruge de oprindelige formuleringer fra havstrategien fra 2017. Der synes at være bred enighed om, at de formuleringer er bedre for beskyttelsen af havet. Derfor bliver udkastet ændret på dette punkt, lød det fra Magnus Heunicke på X.
Overfor DR uddyber miljøministeren sin beslutning:
- Vi har også uafhængige eksperter, der er i tvivl om det, og som anbefaler, at vi går tilbage til de gamle. Og så synes jeg, at vi skal lytte til de eksperter, siger miljøministeren til DR.
Havmiljøet i Østersøen har det dårligt og blandt andet antallet af torsk er gået drastisk tilbage. I 80'erne blev der landet op mod 450.000 tons torsk om året på Bornholm. I dag er det målrettede erhvervsfiskeri efter torsk helt lukket.
DN: Krav om nulløsning burde også gælde Lynetteholm
Østersøen er verdens største brakvandshav med sin blanding af saltvand fra Nordsøen og ferskvand fra de europæiske floder. Det har givet Østersøen en unik marin natur, der samtidig er meget sårbar overfor ændringer i vandudskiftningen.
Derfor har der også været meget kritik af, at byggeriet af Lynetteholm ikke lever op til det eksisterende miljømål om at projekter kun må have en lokal påvirkning, og heller ikke op til den gældende praksis om nulløsning, da det vil blokere den 14 meter dybe rende kaldet Kongedybet - og dermed begrænse den frie passage for det salt- og iltholdige havvand til Østersøen.
Vurderingen fra eksperter er, at Lynetteholm vil blokere op til 0,5% af vandgennemstrømningen. Men også at vi ikke kender konsekvenserne for Østersøen af selv så små ændringer af vandudskiftningen til det indelukkede hav.
- Lynetteholm-byggeriet lever ikke op til kravet om kun at have lokal påvirkning og dermed en nulløsning for uændret havstrøm. Danmark ligger som en prop mellem Nordsøen og Østersøen, og vi har et særligt ansvar for, at havvandet kan strømme uhindret gennem Øresund og Store- og Lillebælt, som det altid har gjort.
Derfor bør miljøministerens udmelding om, at han beholder det klare krav om en nulløsning i indsatsprogrammet også få betydning for byggeriet af Lynetteholm, mener Maria Reumert Gjerding.
- Miljøministerens beslutning om, at bevare de oprindelige formuleringer fra 2017 kaster jo også lys på det faktum, at Lynetteholm ikke lever op til de allerede eksisterende miljømål. Det bør der selvfølgelig tages hånd om hurtigst muligt, mens det fortsat kan lade sig gøre, siger hun.
Nulløsning ved Storebælts-, Øresunds- og Femernbyggeriet
Ved etableringen af Storebælts-, Øresunds- og Femernforbindelsen accepterede man ikke den mindste blokering af Østersøens vandskifte - netop på grund af usikkerheden om konsekvenserne. Her blev der ud fra forsigtighedsprincippet brugt et milliardbeløb på at bygge forbindelserne som såkaldte nulløsninger, hvor man sikrede, at de ikke ændrede på den naturlige vandgennemstrømning.
- Samme krav bør vi naturligvis også stille til et så gigantisk projekt som Lynetteholm. Lige nu er første etape af byggeriet ved at være afsluttet, og vores politikere bør udnytte den aktuelle mulighed for at sætte Lynetteholm på pause. Til man har fundet ud af, hvordan det kan leve op til gældende - og kommende krav for byggerier på havet, slutter Maria Reumert Gjerding.
