Grænsebajere giver naturen tømmermænd
Mens danskerne drikker billige bajere, flyder millioner af tyske dåser i vores fælles natur – og endnu værre – i vores forbrændingsanlæg.Gennem de sidste ti år har Danmarks Naturfredningsforening fjernet mere end 1,5 million dåser fra naturen. 90 procent stammer fra grænsehandlen. Det viser en ny opgørelse fra foreningen.
Dåserne er indsamlet i forbindelse med Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling.
1,5 million dåser er et svimlende tal med tanke på, at det udelukkende repræsenterer de fund, som frivillige indsamlere har gjort én gang om året siden 2008.
De mange dåser er altså kun en brøkdel, en stikprøve, fra den danske natur. Ni ud af ti af de indsamlede dåser er af den pantfrie slags. Dem, der stammer fra den dansk-tyske grænsehandel.
De tyske dåser er ikke forsynet med hverken tysk eller dansk pant. Derfor er der ikke et økonomisk incitament til at returnere grænsedåserne i pantautomaten eller på genbrugsstationen, men kun vores omtanke for miljøet.
Grænsedåser i naturen ødelægger naturoplevelser for mennesker og er til stor gene for dyr. Samtidig udgør de et enormt ressourcespild, da dåser ellers er særdeles velegnede til genanvendelse.
Og det er tilsyneladende ikke nok for mange af de grænsehandlende danskere. Dåsebajerne fra Tyskland giver altså ikke kun forbrugerne, men også naturen alvorlige tømmermænd.
Millioner af grænsedåser ender i skraldespanden
Grænsedåserne er ikke kun et problem i naturen, men udgør også en tung byrde for den grønne omstilling i Danmark. For mens mange dåser ender i vejkanten eller på stranden, så ender endnu flere – millionvis - i skraldespanden i danske hjem.
Tal fra Miljøstyrelsen viser, at mens danskerne årligt henter i omegnen af 650 millioner pantfrie dåser ved grænsen, er det kun en lille andel af disse, der returneres via pantautomater eller genbrugsstationer, så dåserne kan genanvendes.
I stedet ender størstedelen af dåserne i skraldespanden hjemme hos danskerne eller i naturen samt andre steder, der ikke kan redegøres for. I kolde tal betyder det, at omtrent 300 millioner grænsedåser årligt ender i dagrenovationen til forbrænding, mens 100 millioner ender helt uden for affaldssystemet - herunder i naturen.
Tyskland sender miljøproblemet til Danmark
Ud over den umiddelbare besparelse, som de danske forbrugere får ud af at købe grænsedåserne, kan det være svært at få øje på den danske fordel ved, at millioner af pantfrie dåser dagligt finder vej ind i Danmark.
Fordelen ligger nemlig på den anden side af grænsen hos de to tyske delstater, Schleswig-Holstein og Mecklenburg Vorpommern, som grænser op til Danmark. Her tjenes der milliarder af euro på at sende de pantfrie dåser nordpå.
En lukrativ handel for de tyske delstater, men en alvorlig streg i regningen for Danmarks natur og miljø.
Tal fra Miljøstyrelsen viser, at mens danskerne årligt henter i omegnen af 650 millioner pantfrie dåser ved grænsen, er det kun en lille andel af disse, der returneres via pantautomater eller genbrugsstationer, så dåserne kan genanvendes.
Men det er sådan set ikke, fordi man ikke tænker på miljøet i Tyskland. Her er det nemlig pålagt ved lov, at forretningsdrivende skal opkræve en miljøafgift på dåser, som de tyske forbrugere betaler.
Danskere derimod slipper for afgiften, hvis vi blot udfylder en såkaldt eksporterklæring i butikken. Med erklæringen skriver vi under på, at vi ikke konsumerer dåsernes indhold i Tyskland. Det betyder med andre ord, at vi slipper for miljøafgiften og dermed får billige bajere og sodavand, hvis vi blot tager dåserne ud af Tyskland.
På den måde sender vores nabo mod syd et stort miljøproblem videre til Danmark.
Mens grænsedåserne presser natur og miljø, så presser de faktisk også den danske stat. Danmark har nemlig pligt til at overholde emballagedirektivet fra EU, som blandt andet påbyder medlemslande at genanvende 50 procent af al metalemballage.
I 2013 var Danmark senest ved at snuble, da vi kun genanvendte 50,8 procent. Det tal kunne have været 61, hvis vores forbrændingsanlæg havde været fri for pantfrie dåser fra Tyskland. Det viser en beregning fra Dansk Erhverv.
8 miljøministre spiller fallit
I 2002 proklamerede miljøminister Hans Christian Schmidt (V), at han havde fundet en løsning på den tyske dåsestrøm og dens kedelige konsekvenser for dansk natur, miljø og erhvervsliv. Der er nu gået 16 år og siden da, har syv andre miljøministre ligeledes meldt ud, at de ville sætte en stopper for problemet. Og dåserne? De flyder stadig.
Kilde: Econet-opgørelse for Miljøstyrelsen over ikke-pantbelagte emballager og pantlagte emballager i affaldet (2016)