Efter ældrepolitik og folkeskole er natur, miljø og klima det emne, der er mest afgørende for danskerne, når de skal stemme til kommunalvalget 21. november.

Og det grønne område vægter nu højere blandt vælgerne end for eksempel kommuneskat og grundskyld. Det viser en måling foretaget af Nordstat for Altinget.

Dermed er den grønne dagsorden for alvor rykket ind på den kommunalpolitiske scene.

Vigtigt, at vælgerne sender signal

Det grønne fokus glæder Danmarks Naturfredningsforening, der i en række sammenhænge forsøger at trække kommunerne i en mere grøn retning.

Senest har foreningen med sit naturkapitalindeks vist, hvordan naturen i de enkelte kommuner har det. Og det var et ’wake up call’ for mange politikere.

- Det er kommet så vidt, at forskerne nu kalder tilstanden i naturen for alarmerende. Alligevel kommer det bag på mange kommunale politikere, hvor ringe deres kommunale natur har det. Derfor er det fantastisk vigtigt, at vælgerne nu efterspørger en natur, miljø -og klimapolitik, da det for alvor kan få kommunalpolitikerne til at rykke på den grønne dagsorden, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Kommunalbestyrelsen er vigtig for natur i din kommune

Kommunen er myndighed i mange spørgsmål om natur, klima og miljø. For eksempel hvor godt beskyttet det kommunale grundvand og drikkevand er, og om børn på institutioner og ældre på plejehjem skal spise økologisk.

Også affaldshåndtering og klimatilpasning er væsentlige grønne parametre, når vælgerne skal sætte et grønt kryds, og også det bestemmer kommunen over.

Stem grønt

For Danmarks Naturfredningsforening er der især tre punkter på den naturpolitiske dagsorden, som fylder noget for borgerne, og som kommunalpolitikerne bør gøre noget mere ud af (Se dem i faktaboksen).

- Vi fortæller ikke vælgerne, hvilket politisk parti, de skal stemme på. Vi opfordrer blot til, at de stemmer grønt, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Og der er grønne vælgere blandt alle partiers vælgere . Det viser Nordstat-målingen fra Altinget. Hos socialdemokratiske vælgere ligger natur, miljø og klima nummer fire på listen over afgørende emner, hos radikale er natur oppe på en andenplads, og SF's vælgere scorer emnet til en tredjeplads.

Også i de fleste borgerlige partier ligger miljø, natur og klima højt på dagsordenen.

Både hos Venstre og Dansk Folkeparti rangerer emnet som nummer fire på ønskelisten, mens Liberal Alliances vælgere har miljø, natur og klima på en tredjeplads ligesom resten af befolkningen.

Object reference not set to an instance of an object.

Vælgerens tjekliste: Det skal politikerne have styr på

  • En aktiv naturpolitik og adgang til mere natur

En god og rig natur kommer ikke af sig selv, og kan hurtigt forgå. En politik skaber en samlet tilgang til naturen i kommunen. Undersøgelser viser, at natur ligger højt på listen for, hvor folk vælger at flytte hen, og derfor bør der arbejdes for at skabe nye områder, hvor borgeren kan opleve naturen, og hvor det muligt at komme rundt i den natur, der er. Barrierer for adgang bør fjernes.

Med en naturpolitik kan der sættes konkrete mål for, hvordan naturen i kommunen skal bevares og plejes, så det er mindre op til tilfældighederne.

  • Grundvand skal beskyttes bedre

I mange kommuner er grundvandet truet af nedsivende sprøjtegift og nitrat. Det forurener grundvandet, og boringer må lukkes.

Man kan faktisk gøre noget ved vandkvaliteten i sin kommune. Man kan beskytte grundvandet ved at udlade at bruge sprøjtegift på egne kommunale arealer og ved at forbyde brug i følsomme områder, der hvor drikkevandet indvindes.

  • Kommunen skal tage klimaansvar og bidrage til at CO2 uddelingerne reduceres

DN samarbejder med en stor del af de danske kommuner om Klimakommuneaftaler, hvor kommunerne forpligter sig til at reducere deres egen CO2-udledning med min. 2 % om året. Det er vigtigt, at kommunen går foran men også at den hjælper borgere og virksomheder til nedbringe deres udledninger.

Herudover har der siden 2016 været mulighed for at gå endnu videre med en klimakommune Plus-aftale, der anerkender kommunens klimaind­satser i bredere forstand.