Af Ella Maria Bisschop-Larsen ,Præsident i Danmarks Naturfredningsforening

(debatindlæg bragt i Altinget)

Der er behov for, at landbrugspakken får et reality-tjek. Det må være konklusionen på den stigning i kvælstofforureningen af det danske vandmiljø, der fremgår Novana-rapporten, som Aarhus Universitet og Miljø- og Fødevareministeriet står bag.

Den nedbørskorrigerede udledning steg i 2015 til knap 62.000 tons. Til sammenligning var udledningen i 2012 på 55.372 tons ifølge regeringens egne tal i kvælstofudvalgets tekniske rapport. Stigningen kolliderer fuldstændig med den forventede udvikling af kvælstofudledningen, som regeringen har regnet med i landbrugspakken. Her er det forudsat, at udledning skulle falde hvert eneste år fra 2012.

Trækker tæppet væk under landbrugspakken

Virkelighedens målinger viser altså, at kvælstofudledningen udvikler sig markant anderledes end forudsat. De nye tal trækker fuldstændig tæppet væk under det regnskab, som regeringen har brugt som argument i landbrugspakken for at give landbruget lov til at gøde mere.

Og det trækker sådan set også tæppet væk under de forhandlinger, som regeringen har med EU om pilotskrivelsen på landbrugspakken, fordi problemerne med kvælstofforurening af det danske vandmiljø er langt værre end hidtil antaget.

Det er en bunden opgave for Danmark at få forureningen af vores farvande ned. Derfor har samfundet over de sidste 30 år brugt milliarder og atter milliarder på at rydde op efter forureningen af vandmiljøet.

Hvis ikke den indsats skal sættes over styr, så er der brug for omgående at gribe ind overfor fejlkalkulationen i landbrugspakken.

Forureningen er problemet

En af hovedforfatterne bag Novana-samlerapporten, chefkonsulent ved Aarhus Universitet Poul Nordemann Jensen, udtaler til Altinget tirsdag, at den øgede forurening måske skyldes mere regn om vinteren end tidligere, så kvælstoffet på land altså i højere grad bliver udvasket til vandmiljøet.

Det er sådan set underordnet, om forureningen skyldes klimaforandringer med stigende temperaturer, øget nedbør eller måske noget helt tredje. Hovedsagen er, at den er der, og det er et problem for vores natur og miljø.

Det øger risikoen markant for iltsvind, fiskedød og algesuppe, som vi sidste år har set i stort omfang i danske fjorde og kyster. Når først en fjord er ramt af iltsvind, så bliver den slået tilbage til start, og så tager det ekstra lang tid at få økosystemerne til at fungere naturligt igen.

Hasard med naturen

Når nu kvælstofforureningen udvikler i en helt anden retning end forventet, hvilket Poul Nordemann Jensen også understreger i Altingets artikel, så bliver man nødt til at træde på bremsen og mindske udledningen, så den ikke bliver endnu værre.

I stedet har regeringen med landbrugspakken valgt at træde på speederen allerede fra 2016, på trods af faglige advarsler, og tilladt landbruget at bruge mere gødning, samtidig med at man har fjernet kvælstofreducerende tiltag som for eksempel randzoner.

Og tilmed på en forventet udvikling, der med en stigning i kvælstofforureningen siden 2012 nu er endegyldigt væk.

Faktum er, at hvor man politisk regnede med et fald i udledningen af kvælstof, er der i stedet sket en stigning. Det forventer vi, at de ansvarlige politikere handler på.

De nye tal trækker fuldstændig tæppet væk under det regnskab, som regeringen har brugt som argument i landbrugspakken for at give landbruget lov til at gøde mere. - Ella Maria Bisschop-Larsen Præsident i Danmarks Naturfredningsforening