Ræven er historisk en konkurrent til mennesket. Den tager høns og spiser dyr, som også jægerne er interesserede i. Derfor ses ræven af mange som en problemart eller et skadedyr.

Ræven må derfor jages eller reguleres i alt ni måneder om året. Også uden at søge tilladelse.

Loven siger tilmed, at man i juli og august må skyde ræveunger ved rævegraven, før de har forvoldt skade. Man behøver end ikke forklare eller dokumentere, hvorfor rævehvalpene skulle være et problem.

Læs mere om ræv i Danmark

De regler skal der strammes op på, mener Danmarks Naturfredningsforening. At en rævehvalp, der ikke har gjort nogen skade, uden videre må skydes uden for sin rævegrav, forstår biolog Bo Håkansson ikke:

-Rævehvalpe bliver i dag nedlagt med henvisning til en handling, de måske kommer til at begå engang i fremtiden. Med det udgangspunkt kan man jo skyde alle rævehvalpe. Vi synes derfor, at der er behov for at se på, om det virkelig er nødvendigt at tillade generel regulering af rævehvalpe uden nogen som helst forudgående vurdering eller tilladelse. Regulering har til formål at løse eller forebygge et konkret problem efter en konkret vurdering. Regulering er ikke det samme som almindelig jagt, siger Bo Håkansson.

Han understreger, at en ræv, der tages på fersk gerning på rov i hønsegården fortsat skal kunne reguleres, altså skydes uden forudgående tilladelse.

Hobbyjagt og regulering skal ikke blandes sammen

Det er ikke kun ræve og deres hvalpe, der i dag må reguleres, uden det kræver tilladelse.

Også de små mårdyr husmår og ilder må aflives uden forudgående tilladelse, hvis man selv vurderer, at de måske senere vil kunne gøre skade. For eksempel uden for en indhegning til fasaner, ænder eller agerhøns, som er tiltænkt til jagt.

Læs også: Ulovlige giftdrab på fugle savner efterforskning

Men man behøver altså ikke forklare, søge tilladelse til eller dokumentere, at dyrene skulle være et problem og kan i dag regulere dem, før de har gjort skade.

Dermed udviskes forskellen på rekreativ jagt og regulering, mener Bo Håkansson.

-Der er et åbenlyst behov for at gøre op med de vide og ubegrundede muligheder for at kunne regulere dyr uden tilladelse, før de overhovedet har gjort skade, især i yngletiden, siger Bo Håkansson.

DN kæmper for ræven

De regler har blandt andre Bo Håkansson arbejdet for få ændret i en arbejdsgruppe under Vildforvaltningsrådet. I Vildtforvaltningsrådet arbejder en række udpegede organisationer med at rådgive miljøministeren om jagt og vildtforvaltning i Danmark. Det er i dette råd, at man anbefaler jagttider- og regler for regulering af skadevoldende vildt.

De vidtgående regler omkring ræv, ilder og husmår er blandt de ting, Vildtforvaltningsrådet er ved at udarbejde anbefalinger til miljøministeren omkring. Danmarks Naturfredningsforening arbejder for, at anbefalingerne vil indeholde en opstramning af reglerne om regulering af vilde dyr.

-Lige nu kan man uden videre skyde ræveunger og andre dyr på sin ejendom og uden for en indhegning, før de overhovedet har forvoldt skade, og uden at man skal redegøre for hvorfor. Det handler i bund og grund om respekt for naturen og de vilde dyr, der bor der, siger Bo Håkansson og kalder det “bizart” at den danske jagtlov fastsætter en bedre generel beskyttelse af fugle, end af pattedyr. Det bør Miljøministeren se på.

Fakta: Ræven er fredløs ni måneder om året

  • Som reglerne er nu, kan ræven jages fra 1. september til 31. januar, altså fem måneder om året. Læs bekendtgørelsen om jagttider.
  • Men i ni måneder, fra den 1. juni til 29. februar, må ræven reguleres uden forudgående tilladelse, i nærheden af (uden for) bygninger og indhegninger, herunder indhegninger med fugleopdræt med henblik på jagt (fasaner, agerhøns og andefugle).
  • Forskellen på ”jagt” i forhold til ”regulering” er, at jagt er en rekreativ aktivitet. Regulering har til formål at løse eller forebygge et konkret problem og forudsætter, at en række kriterier i vildtskadebekendtgørelsens § 2 er opfyldt.
  • For eksempel siger jagtloven, at vilde dyr kan reguleres, hvis der ikke findes anden tilfredsstillende løsning, og dyret er til fare for mennesker, afgrøder eller ejendom, eller at man ved at regulere dyret dermed beskytter flora og fauna og forhindrer smitte af sygdomme. Læs hele Vildtskadebekendtgørelsen.
alt
Bo Håkansson
Seniorrådgiver naturpolitik og artsforvaltning
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 22 27 51 57
alt
Emilie Palm Olesen
Digital redaktør