Socialdemokratiet, SF, Radikale og Enhedslisten er netop nået til enighed om en ambitiøs klimamålsætning, om at vi inden 2030 skal reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i forhold til udledningen i 1990. Det skriver DR.

Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, er glad for det høje ambitionsniveau.

-Målsætningen gør os til et af de mest ambitiøse lande i verden på klimaområdet. Det er fantastisk, at partierne er blevet enige om en 70 procent-reduktion, siger Maria Reumert Gjerding og påpeger, at det under valget er lykkedes de tusindvis af danskere, der har demonstreret, strejket og råbt op for klimaet at presse politikerne til at øge klimaambitionerne.

-Vi har set en enorm opbakning til mere handling på klimaområdet fra tusindvis af danskere, som har været fuldstændig fantastisk. Det er på grund af alle dem, at det er lykkedes at rykke politikerne på klimamålsætningen.

Altafgørende, at målet er en reduktion på 70 procent

I valgkampen var både Socialdemokratiet og Venstre ude med forslag om kun at reducere drivhusgasudledningen med 60 procent i 2030. Og de ti procentpoint er langt fra ligegyldige.

Verden har nemlig en begrænset mængde drivhusgas tilbage, som vi kan udlede. Det kaldes karbonbudgettet og ligger på omkring 500 gigaton CO2. Holder vi os under dette kan vi være CO2-neutrale i 2050 og dermed undgå dramatiske temperaturstigninger.

Og her viser udregningen, at 70 procent er minimum for, hvad vi skal reducere med i 2030 for at være CO2-neutrale i 2050. Det er så at sige den lige linje til, hvor vi gerne vil være om 30 år. Overskrider vi karbonbudgettet, skal vi finde en måde at få CO2-en ud af atmosfæren igen.

Det forklarer Lasse Jesper Petersen, klimapolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

- I princippet kan man overskride karbonbudgettet, så temperaturen stiger mere. Det kalder man overshoot. Problemet med det er, at det er et sats med vores fremtid. For man ved ikke, om det overhovedet bliver muligt at suge CO2 ud af atmosfæren igen.

Jo mindre ambitiøse nu, jo større bliver klimaregningen senere

Jo langsommere, vi går i gang med at mindske drivhusgasudledningen, jo større bliver risikoen for at nå det tipping point, hvor det ikke vil være muligt at omvende udviklingen og fjerne CO2 fra atmosfæren.

En uambitiøs klimamålsætning kan på den måde være et tipping point for vores planet.

-Derfor er det betryggende, at politikerne står til at ville reducere med 70 procent, siger Lasse Jesper Petersen.

Skovrejsning er vejen frem

Et potentielt stort behov for at fjerne CO2 fra atmosfæren er foruroligende, fordi der hersker meget stor usikkerhed om både potentialet og omkostningerne ved metoderne. De få teknologier, man har prøvet hidtil, har vist sig at være meget dyre og med begrænset potentiale.

Det eneste, vi er nogenlunde sikre på virker, er skovrejsning. Når træer vokser, optager de nemlig CO2 fra luften. Men der er grænser for, hvor meget skov vi kan plante, især når skovene allerede konkurrencer med voksende byer og landbrug over hele kloden.

Læs mere om DN’s arbejde for mere skov

Vil du leve mere klimaklogt?

Lige nu kan du tilmelde dig på www.klimaklogt.dk og få vores gratis nye guide til en klimaklog sommer. Samtidig bliver du en del af en samlet klimabevægelse, der kan lægge endnu mere pres på politikerne

Klima og drivhusgasser

  • I dag er de globale udledninger stadig stigende. Hvis vi fortsætter med at udlede drivhusgasser, som vi gør i dag, er budgettet for 1,5 grader opbrugt inden 2030.
  • I Danmark kommer udledningen af drivhusgasser primært fra landbrug, transport og energisektoren.
  • Drivhusgasser er betegnelsen for alle gasser, vi mennesker udleder, og som bidrager til drivhuseffekten og altså temperaturstigning. Det er blandt andet CO2 og metangas.
  • CO2 udgør på globalt plan omkring 75 procent af alle drivhusgasudledninger.
    Kilde: Energistyrelsen, The Guardian.