Skovene er verdens lunger. Skov kan nemlig trække CO2 ud af atmosfæren og lagre det og dermed afhjælpe den massive belastning af klimaet, som gassen kuldioxid udgør.

Træerne optager luftens CO2 gennem bladene og nålene, når de vokser. Kulstoffet (carbon – C) lagres i selve træet. Skovens træer bliver efterhånden et stort lager af kulstof. Når det enkelte træ engang dør og formulder frigives kulstof igen til luften. I en gammel skov lagres der efterhånden store mængder kulstof i jorden og i døde træer og grene.

Jo mere skov og jo ældre skov - jo større et lager af kulstof kan skoven skåne atmosfæren for.

Faktisk er skov det mest effektive middel, vi har i dag til at hive kulstof ud af atmosfæren. Derfor er det bydende nødvendigt, at vi får genplantet planeten og beskytter de skove, ikke mindst de tropiske skove, som vi allerede har.

19 ton CO2 udleder hver dansker i gennemsnit om året. Og hvis vi skal nå målet fra Parisaftalen om begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader, så kræver det, at vi reducerer vores CO2-udslip med et ton om året frem mod 2040. Derfor SKAL vi arbejde for at trække kulstof ud af atmosfæren ved at plante mere skov eller genskabe naturområder samtidig med at vi skærer drastisk ned på vores udslip.

Regnskov binder særligt meget kulstof

I dag bliver der konstant taget bidder af den tropiske regnskov bl.a. i Indonesien og Brasilien for at mætte vores forbrug. I Latinamerika fjernes regnskov for at skabe plads til marker, hvor man kan dyrke foder til landbrugsdyr. I dag importerer Danmark soja fra et areal på størrelse med Sjælland til at fodre vores grise med. I Sydøstasien fjernes regnskov til fordel for dyrkning af palmeolie til blandt andet biodiesel.

Regnskovene består af tykke, høje træer og et helt tæt virvar af andre planter indimellem. Det gør at de er i stand til at indeholde to tredjedele af alt det kulstof, der er bundet i planterne og i skovjorden i alle verdens skove.

Og regnskovene er ikke bare nødvendige for at mindske belastningen af vores klima. De er også hjemsted for 70 procent af klodens arter af dyr, planter og svampe.

Gammel skov gavner klimaet

Gammel skov er skove, hvor træerne er ældre end 100 år. Jo ældre skoven er jo større et lager af kulstof kan den opbevare og dermed skåne atmosfæren for. Ved at beskytte vores gamle skove og lade dem blive ældre får vi en ret stor gevinst i CO2-regnskabet.

14 procent af Danmark er skov i dag. Tidligere blev skoven i Danmark også ryddet til landbrug og for at skaffe brænde. Nu kommer der generelt ny skov op igen, hvor træerne fældes, men lageret af kulstof forsvinder for en tid.

Mindre end fire procent af Danmarks skov er urørt skov, hvor der altså ikke må fældes og fjernes træer. Læs mere om urørt skov.

Mere skov giver, efterhånden som træerne vokser til, et endnu større lager af kulstof og større mulighed for at tage træer ud til byggeri og andre formål. Samtidig er skovene med til at beskytte drikkevandet i jorden. Døde træer og grene i skoven er desuden vigtige levesteder for mange insekter og svampe.

Skov og klima er også kompliceret

Helt overordnet set er det meget enkelt: Et træ optager kulstof fra luften, når det vokser, og binder det i selve træet. Det gavner klimaet. Men komplicerede beregninger og valg kommer, når man prøver at tage hensyn til flere aspekter af klimaeffekterne:

Hvor hurtigt vokser træerne i forskellige typer og aldre af skove? Hvor stort er jordbundens kulstoflager, og hvordan ændres det over tid? Hvor meget kulstof kan skoven lagre i alt? Hvordan påvirker det lageret, hvis man fælder træer og tager træprodukter ud løbende eller først efter mange år? Hvad bruges det fældede træ til? Erstatter det andre råstoffer, som belaster klimaet meget, eller giver det et overforbrug? Kunne der være endnu bedre alternativer end at bruge træ?

Der kommer desuden løbende mere viden om klimaeffekter af skov, som ikke har med kulstof at gøre. Skov optager for eksempel mere varme fra solen end andre overflader, fordi skov er forholdsvis mørk. Det har en globalt opvarmende effekt. Træer udleder også forskellige naturlige kemiske emner og partikler, som også kan have en opvarmende effekt.

Men status i debatten er dog, at skovenes kulstoflagring betyder mest for klimaet, i hvert fald i Danmark, hvor andre arealer som marker og byer også opsuger en del solvarme, i modsætning til snedækkede overflader eller ørkener.

Yderligere kompliceret bliver det så, når man gerne vil tilgodese flere interesser end klimaet alene. Herunder biodiversitet, altså naturens mangfoldighed, og lokalbefolkningens mulighed for at bruge skovene. Interesserne kan nogle gange forenes helt eller delvist, men ofte må man vælge, hvad der er det vigtigste formål med en bestemt skov.

Træ er et klimavenligt materiale

Det kan virke ironisk, men lige så nødvendigt, som det er at lade flere træer og skove stå og blive gamle for klimaet, naturens og vores egen skyld, lige så vigtigt er det at bruge træ som materiale i for eksempel byggesektoren. Ved at erstatte stål, beton, plast og andre oliebaserede materialer med træ, som er en fornybar ressource, der ikke kræver ret meget energi at producere eller forarbejde, kan vi spare på klimaregnskabet.

Træ er således et nødvendig materiale i den grønne omstilling. I dag importerer vi en masse træ til Danmark (76 procent), derfor skal vi lave nye skove og bruge ekstra hjælpe-træer og generelt øge produktionen skånsomt i en del af skovene.

At en øgning af træproduktionen skal være skånsom betyder, at den skal tage hensyn til skovenes naturværdier og rekreative værdier samt drikkevandsbeskyttelse. Det skal også ske på en varieret måde, da ingen ved, hvad fremtiden bringer, og det derfor er vigtigt at skabe valgmuligheder i brug af skovene. De træer, vi planter i dag, er jo primært til brug for kommende generationer.

Træ kan også genbruges og genanvendes. Allerede i dag genbruges papir jo til forskellige former for emballage, men det skal udvikles, så råstofferne bevares og ikke bliver mindre værd for hver gang de bruges.

Læs mere om produktion af træ

Vi skal bevare gammel skov og plante ny skov

Vi skal bruge træerne klogere, end vi gør i dag. Træ er nemlig ikke en ubegrænset ressource, da der kun er et vist areal i verden til rådighed til skov. Der er med andre ord kamp om arealer og mange forskellige interesser på spil.

Træer har deres egen hastighed at vokse i, selvom det også afhænger af den konkrete skovforvaltning. Vi skal spare på træet nu for også at kunne lade mere træ blive stående og liggende som kulstoflager ude i skovene.

På den anden side skal vi have mere skov, hvor vi også i fremtiden kan tage træ ud løbende til forskellige samfundsformål. Det totale behov for træ i verden vil stige. Vi skal bygge moderne huse i træ i stedet for stål og beton. Danmarks halter bagefter her sammenlignet med vores nabolande. Efterhånden vil næsten alle materialer skulle laves af de stoffer, som findes i træ og andre planter. Det gælder også brændstof til fly og lastbiler.

Hvad mener DN?

  • Flere træer skal have lov at stå og blive gamle til gavn for både natur og klima. Døde træer og grene skal have lov at blive i naturen som yderligere kulstoflager og gode levesteder for dyr og svampe.
  • Vi skal bevare mere gammel skov, men vi skal også skabe mere ny skov. Det er nødvendigt at øge mængden af træer i Danmark, så vi løbende også kan tage træ ud til samfundsformål.
  • Vi skal bruge træet klogt og blandt andet bygge mere i træ i stedet for stål og beton. Her halter vi bagud sammenlignet med vores nabolande.
  • Vi skal stoppe import af alle varer, som medvirker til rydning af tropisk regnskov, herunder soja, palmeolie og visse former for kød.
alt
Nora Skjernaa Hansen
Rådgiver skovpolitik og Biodiversitet Nu
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 31 19 32 60