"Klittens vogtere" kæmper for den sjældne kystnære natur
Fire naturbegejstrede vestjyder bruger deres fritid på at beskytte de storslåede landskaber i Husby Klitplantage blandt andet ved at kortlægge arterne, der lever der.Af Kamilla Husted Bendtsen
-Her er den!
Eva Hermann rækker hænderne i vejret og vinker til de tre andre kvinder, der sammen med hende er på plantejagt på den smukke klithede ved Husby i Vestjylland. De samles om en diskret pind med rød spids. Den er ikke let at finde midt på den store klithede, men den spiller en central rolle for de fire kvinders arbejde med at optælle arter i det vestjyske landskab.
De finder skemaer frem og ruller en fem meter lang snor ud. Snoren sættes fast på pinden, og Vibeke Albinus fører den rundt i en cirkel. Det går langsomt, for de noterer hele tiden undervejs:
-Rensdyrlag, tormentil, kongepen, hjelme, blåmunke, lyng, sand-star, høgeurt, krybende pil, remser Eva Hermann op og Merethe Krøjgaard sætter et kryds i skemaet, for hver art de finder.
De fire kvinder, der er samlet for at undersøge, hvilke arter der i dag vokser på klitheden, har vidt forskellige baggrunde: Eva Hermann er keramiker, Tina C. Pedersen er biolog, Vibeke Albinus er pensioneret efterskolelærer, og Merete Krøjgaard har været leder af en daginstitution. Men de har også flere ting til fælles. De bor i Husby Klitplantage, og de færdes næsten dagligt i de vestjyske klitter. De kender området ud og ind, og så har de en brændende passion for kystnaturen og særligt til de planter, der knytter sig hertil.
-Der findes kun meget lidt klithede på verdensplan. Det er en meget sjælden og sårbar naturtype, som vi virkelig skal værne om, siger Tina C. Pedersen.
Plantenørderi på højt niveau
Eva Hermann tager en ny pind og en helt kort snor. Hun laver nu små cirkler på 10 centimeter i diameter tilfældige steder inden for den store cirkel. Det gør de ti gange, og for hver cirkel tæller og noterer de fire kvinder, hver en blomst de støder på.
Metoden kaldes for Raunkjærcirklen. Formålet er at holde øje med, hvilke arter der findes, og hvor mange, der er af hver. Det er et stort arbejde, som de fire kvinder har gentaget hver sommer siden 2015. Plantenørderiet når uanede højder, når de sammen studerer, diskuterer og nyder deres fælles interesse for botanikken. Men det er ikke det eneste, der kommer ud af anstrengelserne.
- Vi melder resultaterne af vores undersøgelser ind til Naturstyrelsen, og de bruger dem aktivt i deres monitorering af området, forklarer Vibeke Albinus.
Det givende samarbejde startede for omkring syv år siden, da Naturstyrelsen fik penge fra EU til en række projekter til gavn for den sårbare natur på vestkysten. Det fortæller Uffe Strandby, der er forstfuldmægtig i Naturstyrelsen:
-Vi fjernede rynket rose, ryddede for bjergfyr og oprettede vådområder flere steder, og et af projekterne var i Husby, hvor vi startede i 2015.
Samarbejde gav pote
Det husker de fire kvinder tydeligt.
- Vi synes som udgangspunkt, det var et godt projekt med naturgenopretning i klitheden, men vi var bekymrede for, om arbejdet ville gå ud over den eksisterende sjældne natur. Vi ser os selv lidt om en slags vogtere af klitten, så vi måtte gøre noget, fortæller Vibeke Albinus.
- De kom med deres ’monstermaskiner’, det virkede meget voldsomt. Og selvom Naturstyrelsen har gode folk med høj faglighed, så har de jo ikke lokalkendskab og ved, hvor de enkelte planter lever, fortæller Merete Krøjgaard om bekymringerne.
Fakta: Kystnaturen ved Husby Klit
- Husby Klit ligger på den jyske vestkyst og udgør en 14 km lang strækning mellem området ved Nissum Fjord og Vest Stadil Fjord.
- Området består af klithede, der indeholder både hvid og grå/grøn klit og atlantisk klithede; en helt unik naturtype på Europæisk plan, som kun kan opleves i større områder i Nordvestjylland.
- I forbindelse med Husby Klit ligger Husby Klitplantage, der blev plantet i midten af 1800-tallet som et værn mod sandflugt, der truede beboerne i området.
- Husby Klitplantage er udpeget som en af de kommende 15 naturnationalparker. Klitplantage er kendetegnet ved atlantisk klithede og rummer en af Danmarks største parabelklitter. Terrænet er kuperet, da træerne er plantet direkte i sandklitterne, og her er både nåletræer og løvtræer blandet.
Derfor slog de fire kvinder sig sammen og dannede Botanikgruppen Husby. Det første, de gjorde, var at ringe til Uffe Strandby i Naturstyrelsen og invitere ham med til klitplantagen for at se på planter. Og han så straks potentialet til et godt samarbejde.
- At have sådan en dag med nogen, der virkelig kender området, er guld værd. Nogen der kan fortælle, at lige på kanten i denne lavning vokser klokke-ensian og hér vokser linnæa, fortæller Uffe Strandby.
Også botanikgruppen er glade for den udvikling projektet tog.
- Vi fik et rigtig godt samarbejde stablet på benene, og vi følte, at Naturstyrelsen lyttede og kunne bruge vores viden. Vi skrev med dem løbende om projektet, vi besøgte arbejderne herude, og det førte til, at maskinerne indimellem tog nogle andre ruter end planlagt, og enkelte vådområder blev etableret et andet sted end oprindeligt planlagt, fortæller Vibeke Albinus.
- Vi har haft stor gavn af gruppens viden og den tid, de har brugt. For eksempel fortalte de os om den store kulturhistoriske værdi, som området har. De fortalte også, at området ’Marens Maw’ er et meget populært udflugtsmål, og at den sjældne plante linnæa vokser i området, og derfor fældede vi ikke østrigske fyr, der vokser der, som ellers var planlagt, siger Uffe Strandby og forklarer, at de store østrigske fyr er et særligt vartegn for det populære udflugtsmål, og endnu vigtigere, så er netop gammel nåleskov essentiel for, at linnæa kan vokse.
Inspiration til nye samarbejder
Men samarbejdet stopper ikke her. Genopretningsprojektet er afsluttet, men Naturstyrelsen måler stadig på effekterne i området, og her spiller Botanikgruppens optællinger af arter en stor supplerende rolle.
"Senest er gruppens optællinger indgået i en rapport, som vi har fremlagt for EU-kommissionen, som opfølgning på projektet. De var meget interesserede og begejstrede for det lokale engagement, der lå bag arbejdet med at indsamle data fra området," siger Uffe Strandby.
Han mener, at samarbejdet kan inspirere andre i fremtiden.
-I Naturstyrelsen har vi mange gode samarbejder med frivillige. Vi er meget glade for alle de mange indsatser. Samarbejdet med Botanikgruppen har været særligt givende, fordi det har foregået løbende og meget struktureret. Jeg synes, det taler for, at når man starter nye projekter, så skal man gøre sig den ulejlighed at bruge ressourcer på en god analyse: Hvem i området bliver berørt? Hvem har viden? Hvem vil hjælpe? Måske man i flere tilfælde kan være lige så heldige at finde kvalificerede samarbejdspartnere med stor faglig og lokal viden, siger Uffe Strandby.
De fire kvinder håber også, at de kan fortsætte den gode konstruktive dialog med Naturstyrelsen, når der skal lægges konkrete planer for den kommende naturnationalpark i området.
Dette er vores hjem
Ude i klitterne trækker Vibeke Albinus snoren ud på ny, og Botanikgruppen sætter flere krydser i skemaet. Spørgsmålet om, hvorfor de fire gruppemedlemmer gider lægge kræfter i det store arbejde, synes overflødigt. Begejstringen og planteglæden lyser ud af deres ansigter.
- I juli 2018 deltog vi i EU-naturprojektet LIFE REDCOHA’s slutseminar, hvor vi fortalte om vores arbejde, fortæller Vibeke Albinus og fortsætter:
- Der var også en taler fra Hope University, Liverpool. Han var ekspert i Europas kyster, og han fortalte, hvordan kystnaturen var ødelagt over det meste af Europa. Men så sagde han: ’Denmark, you are King of the Dunes’. Det gjorde stort indtryk på mig. Vi skal virkelig passe på, det vi har. Klitheden er helt unik.
-Ja, og så er det vores hjem, stemmer Eva Hermann i midt på et tæppe af velduftende revling og klokkelyng.
